Besluttet 2. september, Hovedudvalget, Faxe
Drøftelse | Årlige arbejdsmiljødage - 20 min
Formanden indstiller, at Hovedudvalget drøfter evalueringen af arbejdsmiljødagen den 3. juni 2026 drøfter indholdet for den kommende arbejdsmiljødag den 19. november 2026 godkender de foreslåede datoer for arbejdsmiljødagene i 2027 drøfter muligheden for ændring af afholdelsestidspunktet for de …
Kort fortalt
- Hvem
- Hovedudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Hovedudvalget drøftede formen for arbejdsmiljødagene i 2027, herunder om dagene fortsat skal afholdes som to halve dage, eller om der på sigt bør overvejes én samlet dag. Der blev peget på, at nogle oplever udfordringer med at afsætte tid til to halve dage, og at én samlet dag derfor kunne være en mulighed. Omvendt blev det fremhævet, at erfaringerne fra tidligere hele dage har været, at deltagelsen kan falde efter frokost, særligt blandt ledere.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Evaluering af arbejdsmiljødagen 3. juni 2026
Arbejdsmiljødagen blev afholdt den 3. juni 2026 med deltagelse af kommunens ledere,
arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter. Dagen havde fokus på: Konflikter i praksis – Om
konflikter og deres potentiale.
Overordnet set viser evalueringen meget positive tilbagemeldinger, både i fritekstbesvarelserne
og i de øvrige besvarelser – jf. bilag 1 - Evaluering af arbejdsmiljødagen 3. juni 2026.
Det grafiske overblik viser et tilfredsstillende resultat, som vi kan være godt tilfredse med.
Eksempelvis angiver 152 ud af 167, svarende til 91 %, at de oplevede arbejdsmiljødagen som
enten ”God” eller ”Meget god”.
Samlet set vurderes arbejdsmiljødagen meget positivt, og deltagerne er generelt meget
tilfredse med både indhold og form. Særligt kombinationen af faglige oplæg, skuespil,
praksisnære cases og dialog i TRIO-grupperne fremhæves som en styrke. Skuespillerne
gjorde konfliktsituationerne konkrete, genkendelige og lettere at tale om, mens den
dialogbaserede og varierede form understøttede engagement og læring. Oplægsholderne blev
oplevet som energiske, nærværende og inddragende, og emnet blev vurderet som relevant for
deltagernes daglige arbejde. Flere deltagere ønsker, at formen videreføres, men peger
samtidig på behov for mere tid til refleksion og dialog i TRIO-grupperne, mere bevægelse og
variation samt mulighed for større fordybelse i de valgte temaer.
Enkelte besvarelser peger på behov for at justere tilmeldingsproceduren, overveje
arrangementets tidsramme og sikre en tydelig opfølgning, så de konkrete værktøjer lettere kan
omsættes til handling efter dagen.
Kommende arbejdsmiljødag 19. november 2026
Årets anden arbejdsmiljødag afholdes den 19. november 2026 med det overordnede tema
”Restitution og pauser”. Der er indgået aftale med konsulentfirmaet New Stories om at forestå
faciliteringen af dagen.
Temaet understøtter organisationens ambition om at være en attraktiv arbejdsplads og sætter
fokus på, hvordan restitution og pauser kan bidrage til et holdbart arbejdsliv og samtidig styrke
forudsætningerne for at løse kerneopgaven med høj kvalitet.
Restitution og pauser handler ikke alene om den enkeltes vaner, men også om arbejdets
organisering, prioritering, ledelse og kulturen i arbejdsfællesskabet. Formålet med
arbejdsmiljødagen er at give deltagerne ny viden og fælles perspektiver på restitutionens
betydning for trivsel, arbejdsevne og kvaliteten i opgaveløsningen.
Dagen skal give deltagerne et fælles fagligt afsæt og samtidig skabe rum for refleksion og
dialog om egen praksis og de organisatoriske rammer, der enten understøtter eller udfordrer
muligheden for restitution i arbejdsdagen. Ambitionen er, at deltagerne går derfra med ny
inspiration, konkrete metoder og redskaber, som kan omsættes i hverdagen på deres
arbejdspladser.
Drøftelserne på arbejdsmiljødagen skal dermed fungere som et afsæt for det videre lokale
arbejde med at skabe en hensigtsmæssig balance mellem arbejdets krav, aktivitet og mulighed
for restitution – med henblik på både trivsel, fastholdelse og en holdbar løsning af
kerneopgaven af høj kvalitet.
Den nærmere indholdsmæssige tilrettelæggelse af arbejdsmiljødagen, varetages af
arbejdsgruppen i løbet af efteråret i samarbejde med New Stories.
Datoer for arbejdsmiljødagene 2027
Det foreslås, at arbejdsmiljødagene for 2027 afholdes på følgende dage
onsdag den 21. april 2027
torsdag den 4. november 2027
Centerudvalget for Center for Social, Sundhed & Pleje har fremsat et ønske om, at dagene
fremover starter kl. 11.00, så det helt store pres på driften i morgentimerne er overstået, hvilket
også vil betyde, at der skal anvendes færre vikarer.
Hovedudvalget skal på mødet drøfte muligheden for fra 2027 og frem at ændre
afholdelsestidspunktet for de årlige arbejdsmiljødage, som på nuværende tidspunkt afholdes kl.
Indstilling
Formanden indstiller, at Hovedudvalget
drøfter evalueringen af arbejdsmiljødagen den 3. juni 2026
drøfter indholdet for den kommende arbejdsmiljødag den 19. november 2026
godkender de foreslåede datoer for arbejdsmiljødagene i 2027
drøfter muligheden for ændring af afholdelsestidspunktet for de årlige arbejdsmiljødage
Beslutning
Hovedudvalget drøftede formen for arbejdsmiljødagene i 2027, herunder om dagene
fortsat skal afholdes som to halve dage, eller om der på sigt bør overvejes én samlet dag.
Der blev peget på, at nogle oplever udfordringer med at afsætte tid til to halve dage, og at
én samlet dag derfor kunne være en mulighed. Omvendt blev det fremhævet, at
erfaringerne fra tidligere hele dage har været, at deltagelsen kan falde efter frokost,
særligt blandt ledere. Flere gav udtryk for, at modellen med to halve dage fungerer godt
og bidrager positivt til fællesskabsfølelsen, fordi deltagerne mødes to gange årligt.
Det blev drøftet, at hvis der på et senere tidspunkt skal ændres til én samlet dag, vil det
kræve tydelig forventningsafstemning, herunder om mødepligt, samt et program med høj
kvalitet hele dagen og tilstrækkelig variation til at fastholde deltagerne.
Der blev desuden peget på, at programmet ikke bør være for tæt pakket, men skal give
god tid til lokale drøftelser og opfølgning.
Hovedudvalget drøftede også tidspunktet for afholdelse. Det blev bemærket, at tidlig
mødestart kan være vanskelig for nogle ledere og medarbejdergrupper, mens andre
gerne vil tidligt i gang. Der var derfor opbakning til at afprøve en senere start på den ene
arbejdsmiljødag i 2027.
Det blev besluttet, at arbejdsmiljødagene i 2027 fortsat afholdes som to halve dage. Den
første dag afholdes som en senere dag, eksempelvis fra ca. kl. 11.00/11.30 til kl.
15.00/16.00, mens den anden dag afholdes som hidtil kl. 8.30-13.00.
Planlægningsgruppen arbejder videre med den konkrete tilrettelæggelse.
Indholdet til arbejdsmiljødagen den 19. november 2027 blev godkendt. Datoerne for 2027
blev ligeledes godkendt med ovenstående bemærkninger om afholdelsestidspunkt.
Det blev aftalt, at evalueringen af arbejdsmiljødagene i november 2026 og foråret 2027
skal indeholde spørgsmål om deltagernes vurdering af henholdsvis én samlet
arbejdsmiljødag eller to halve dage. Evalueringen skal også afdække deltagernes
oplevelse af afholdelsestidspunktet, herunder om der er behov for justeringer. Dette skal
indgå som input til planlægningen af arbejdsmiljødagene fra 2028.
Fraværende: Lars Mørk, Lotte Molsing, Katrine Dalgaard Salkola, Vibeke Flintholm
Vahlers og Anja Elfriede Melin Lauridsen
Kilde: Faxe Kommune, Hovedudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.