Besluttet 2. september, Hovedudvalget, Faxe
Drøftelse | Revideret kommunikationspolitik - 15 min
Formanden indstiller, at Hovedudvalget drøfter den reviderede kommunikationspolitik inden den sendes til endelig politisk godkendelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Hovedudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Hovedudvalget drøftede og gav få redaktionelle input til den nye reviderede kommunikationspolitik. Det blev fremhævet, at en væsentlig forskel fra den tidligere politik er, at borgerperspektivet nu er skrevet tydeligt ind i dokumentet. Kommunikationspolitikken skal fungere som en overordnet ramme for, hvordan Faxe Kommune kommunikerer, og som noget organisationen skal bestræbe sig på at følge i praksis.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Faxe Kommunes gældende kommunikationspolitik blev udgivet i 2013. Grundprincipperne er
stærke og holdebare - også i 2026.
Der er dog sket meget i løbet af de seneste 13 år, og en grundig gennemgang og revidering af
kommunikationspolitikken er oplagt, så den er tidssvarende og i sync med denne tids
prioriteringer.
Både politisk og ledelsesmæssigt har Faxe Kommune fokus på vores relation til borgerne.
I den nye kommunikationspolitik bærer de kommunikative værdier og principper præg af dette
skærpede blik på borgerperspektivet.
Kommunikationspolitikken er blevet til med input fra Chefforum.
Ønsket har været at bibeholde de grundlæggende principper, men altså med
borgerperspektivet som centralt omdrejningspunkt for, hvordan vi kommunikerer.
Kommunikationspolitikken er udtryk for grundlæggende værdier i vores måde at kommunikere
mundtligt, skriftligt, digitalt og visuelt - altså kommunikation i den bredeste forståelse.
Presse
Kommunikationspolitikken rummer et afsnit om Faxe Kommunes pressehåndtering.
Det er for at knytte vores måde at kommunikere på som kommune tæt sammen med den
måde, vi samarbejder med pressen, da vi gennem pressen bidrager til oplysning af borgerne
om kommunens virke.
Passagen om pressehåndtering i kommunikationspolitikken erstatter således kommunens
pressestrategi fra 2015.
Den reviderede kommunikationspolitik behandles på Chefforum den 26. august 2026. Bilagene
eftersendes til Hovedudvalget efter behandlingen – enten samme dag eller den efterfølgende
dag.
Chefforum behandlede og godkendte kommunikationspolitikken den 26. august 2026.
Politikken er vedlagt som bilag 1.
Indstilling
Formanden indstiller, at Hovedudvalget drøfter den reviderede kommunikationspolitik inden
den sendes til endelig politisk godkendelse.
Beslutning
Kommunikationskonsulent Allan Grasberger deltog under punktet.
Kommunikationskonsulent Allan Grasberger deltog under punktet.
Hovedudvalget drøftede og gav få redaktionelle input til den nye reviderede
kommunikationspolitik.
Det blev fremhævet, at en væsentlig forskel fra den tidligere politik er, at
borgerperspektivet nu er skrevet tydeligt ind i dokumentet. Kommunikationspolitikken skal
fungere som en overordnet ramme for, hvordan Faxe Kommune kommunikerer, og som
noget organisationen skal bestræbe sig på at følge i praksis.
Der blev også spurgt til sammenhængen mellem kommunikationspolitikken og
principperne for det gode møde med Faxe Kommune, som er i høring. Det blev oplyst, at
kommunikationspolitikken og principperne vil blive forelagt samlet til politisk godkendelse
i ét samlet dokument.
Der blev endvidere drøftet, om politikken bør være tydeligere i forhold til medarbejderes
mulighed for at udtale sig på egne vegne, så der ikke efterfølgende kan opstå tvivl. Det
blev fremhævet som vigtigt, at det fremgår klart, hvornår medarbejdere udtaler sig som
privatpersoner. Der blev også peget på, at afsnittet om ytringsfrihed eventuelt kan samles
eller placeres anderledes i dokumentet, så det får den rette opmærksomhed.
Afslutningsvis blev det understreget, at politikken ikke kommer til at leve af sig selv, men
kræver aktiv implementering og dialog i organisationen.
Input fra Hovedudvalget tages med i det videre arbejde.
Fraværende: Lars Mørk, Lotte Molsing, Katrine Dalgaard Salkola, Vibeke Flintholm
Vahlers og Anja Elfriede Melin Lauridsen
Kilde: Faxe Kommune, Hovedudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.