Faxe
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 23. september, Senior- og Sundhedsudvalget, Faxe

Godkendelse af politisk involvering ifm. etablering af nyt plejehjem i Faxe by

Der skal etableres et nyt plejehjem i Faxe by med 80 plejeboliger. Første spadestik forventes at finde sted primo 2030, men det indledende arbejde påbegyndes nu.

BoligerÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Senior- og Sundhedsudvalget, Faxe Kommune
Hvornår
Onsdag 23. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt med den bemærkning, at der skal udpeges to repræsentanter fra Senior- og Sundhedsudvalget til bedømmelsesudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Senior- og Sundhedsudvalget godkender politisk involvering
ifm. etablering af nyt plejehjem i Faxe by.

Sagsfremstilling

Faxe Kommune bygger nyt plejehjem med 80 boliger på Schjølervej
I foråret 2025 vedtog Senior- og Sundhedsudvalget (den 4. juni 2025, pkt. 68) en plan for Faxe
Kommunes plejehjem, der skal sikre, at der også i fremtiden er plejehjemspladser til
kommunens ældre (Bilag 1). Udviklingen i antallet af ældre i kommunen betyder, at der frem
mod 2045 vil mangle 60 plejehjemspladser.
Med budgetforliget 2025-2029 besluttede forligsparterne at igangsætte første etape, dvs.
etablering af nyt plejehjem i Faxe by med 80 plejeboliger. Bygherre og ejer af det nye
plejehjem i Faxe by er Faxe Ældreboligselskab. Forventeligt vil det nye plejehjem kunne
indvies i januar 2032.
Med opførelsen af det nye plejehjem afvikles Lindevej og Kongsted Plejehjem, og Faxe
Kommune medfinansierer omdannelsen af Lindevej til seniorboliger med 10 mio. kr. i 2030.
Byrådet udpegede den 18. december 2025 Schjølervej som byggegrund (pkt. 196).
Lokalplanforslaget forventes sendt i høring på Byrådets møde den 8. oktober 2026, og den
endelige lokalplan forventes vedtaget i februar 2027.

Bygherrerådgivningen varetages af Kuben Management, som på Senior- og
Sundhedsudvalgets møde vil præsentere den nærmere tidsplan samt forslag til politisk
involvering. Foruden den politiske involvering vil også Seniorrådet blive involveret i processen
med en repræsentant i den administrative styregruppe.

Administrationen foreslår politisk involvering frem mod valget af totalleverandør for
byggeprojektet
Opførelsen af plejehjemmet i Faxe by udbydes i et totalentrepriseudbud, dvs. hvor
entreprenøren har ansvar for hele processen omkring opførelsen fra start til slut.
Administrationen foreslår, at Senior- og Sundhedsudvalget involveres løbende frem mod, at
der i januar 2029 indgås en kontrakt med en totalentreprenør.
Konkret foreslår administrationen, at Senior- og Sundhedsudvalget involveres i følgende
aktiviteter:
Deltagelse i inspirationsdag (december 2026 eller januar 2027)
Politisk behandling af byggeprogram (primo 2028)
Deltagelse i første bedømmelsesmøde af indkomne tilbud (efteråret 2028)
Deltagelse i andet bedømmelsesmøde af indkomne tilbud og valg af totalentreprenør
(forventeligt december 2028)

Inspirationsdag skal være afsæt for det videre arbejde med plejehjemmet
Administrationen foreslår, at der indledes med en inspirationsdag, der tilrettelægges med
relevante oplæg, der kan inspirere til visioner og skærpe ønskerne for det kommende
plejehjem. Derudover foreslår administrationen, at inspirationsdagen også indbefatter besøg på
to eller tre plejehjem. Inspirationsdagen rundes af med en fælles drøftelse af, hvilke
perspektiver der for Senior- og Sundhedsudvalget er vigtige at få bragt videre ind i
udformningen af byggeprogrammet.
Deltagerkredsen er Senior- og Sundhedsudvalget, repræsentanter fra administrationen samt
bygherre og bygherrerådgiver. Administrationen foreslår, at besøget tilrettelægges enten
tirsdag den 8. december 2026 eller fredag den 8. januar 2027.

Byggeprogrammet skal godkendes i Senior- og Sundhedsudvalget
Et byggeprogram er det dokument, der beskriver de overordnede krav, ønsker, behov og
rammer for et byggeprojekt. Dokumentet danner grundlag for, at arkitekter og ingeniører kan
projektere og udforme byggeriet i overensstemmelse med bygherrens intentioner.
Byggeprogrammet indgår som en del af det samlede udbudsmateriale, der udsendes i
forbindelse med udbuddet af totalentreprisen.
Ifm. udarbejdelse af byggeprogrammet involveres bl.a. kommende medarbejdere i

udformningen af de funktionelle krav (behovet for fællesarealer, medicinrum mv.), så alle
relevante perspektiver indgår. Byggeprogrammet skal godkendes i SSU, men sendes også til
Plan- og Kulturudvalget (PKU) til orientering.

Administrationen foreslår, at der er politisk repræsentation i bedømmelsesudvalget
Som en del af bedømmelsesmøderne, hvor de indkomne tilbud vurderes, foreslår
administrationen, at der udpeges en repræsentant fra SSU og en repræsentant fra PKU. Der er
planlagt to bedømmelsesmøder i efteråret 2028.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Senior- og Sundhedsudvalget.

Beslutning

Godkendt med den bemærkning, at der skal udpeges to repræsentanter fra Senior- og
Sundhedsudvalget til bedømmelsesudvalget.
Fraværende: Ingen.

Kilde: Faxe Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.