Orientering om udvikling på ældreområdet 2. kvartal

Indstilling

Administrationen indstiller, at Senior- og Sundhedsudvalget tager orienteringen om
udviklingen på ældreområdet for 2. kvartal til efterretning.

Sagsfremstilling

Senior- og Sundhedsudvalget godkendte den 19. august (pkt. 86) at følge nøgletal inden for
følgende fire temaer:
Borgere og aktivitet
Kvalitet og faglig udvikling
Kapacitet og medarbejdere
Kapacitetsudnyttelse
Nedenfor gennemgås status på hvert af de fire temaer i overordnede træk. Uddybende grafer,
konkrete tal og kildeangivelser fremgår af bilag 1.

Tema 1 – Borgere og aktivitet
Aktiviteten i hjemmeplejen stiger
Hjemmeplejens aktivitet opgøres som antallet af planlagte timer (disponerede timer), dvs. hvor
mange timer hjemmeplejen planlægger til at udføre den hjælp, borgerne er tildelt.

Borgerne i hjemmeplejen modtager i gennemsnit mere hjælp end i samme periode sidste år.
Det skyldes, at det samlede antal tildelte timer stiger mere end antallet af borgere, der
modtager hjemmepleje. Det er altså ikke kun flere borgere, men også et større omfang af hjælp
pr. borger, der driver udviklingen.
Konkret er antallet af borgere, der modtager hjemmepleje, steget med 34 personer fra 2.
kvartal 2025 til 2. kvartal 2026, svarende til 3,6 pct. I samme periode er det samlede antal
tildelte timer steget med 2.544 timer, svarende til 5,4 pct. Det samlede antal tildelte timer ligger
på nuværende tidspunkt lidt over det niveau, der oprindeligt var forudsat i budgettet.
Udviklingen hænger tæt sammen med indførelsen af helhedspleje (i forbindelse med
ældrelovens ikrafttræden den 1. juli 2025), hvor hjælpen til borgerne gives i et
sammenhængende forløb, og hvor indsatserne omkring borgerne bliver bredere og mere
koordinerede.
Mere end 60 pct. af borgerne får nu helhedspleje
Ældrelovens ikrafttræden betyder, at alle nye borgere over 67 år med behov for hjemmepleje
skal tildeles et helhedsplejeforløb. Andelen vil stige frem til den 1. juli 2027, hvor alle borgere,
der aktuelt får hjemmepleje efter serviceloven, skal være revisiterede, dvs. have en ny tildeling
af hjælp i form af helhedspleje efter ældreloven.
Et stabilt antal sundhedsfaglige opgaver løses i hjemmeplejen
De sundhedsfaglige opgaver, der løses af hjemmeplejen, er opgaver, som en sygeplejerske
har vurderet, at andre medarbejdere med de rette kompetencer kan udføre. Der sker således
en delegering af sundhedslovsydelser. Det kan fx være medicingivning, sårpleje og målinger.
Antallet af delegerede sundhedslovsydelser steg i 2025 med indførelsen af helhedspleje, men
ligger nu stabilt.
Sygeplejen er integreret i hjemmeplejen. Det betyder, at hjemmepleje og sygepleje arbejder
tættere sammen om borgernes samlede forløb. Det gør det lettere at opdage borgernes behov,
justere indsatser løbende og koordinere opgaver på tværs. Det afspejles i udviklingen i antallet
af delegerede sundhedsfaglige ydelser.
Antallet af træningsforløb er steget fra 2025 til 2026, men er nu stabilt
Træningsforløb omfatter både genoptræning efter fx sygdom eller indlæggelse og andre
træningsindsatser, som borgeren tildeles efter sundheds-, service- eller ældreloven.
I 2. kvartal 2026 var der 631 træningsforløb. Det er 15 flere end i samme kvartal året før, hvor
der var 616. Ser man på hele første halvår af 2026 (januar til juni), har der i gennemsnit været
omkring 638 forløb pr. kvartal, og niveauet har med andre ord ligget nogenlunde stabilt hen
over de første seks måneder af året.
Stigningen fra 2025 til 2026 skyldes dels en generel vækst i tildelte forløb under både
sundheds- og serviceloven, dels at træning skal indgå som en del af helhedsplejeforløbene
efter ældreloven.

Tema 2 – Kvalitet og faglig udvikling

Kontinuiteten er forbedret i 2. kvartal 2026 sammenholdt med 2. kvartal 2025
Kontinuitet handler om, hvor mange forskellige medarbejdere den enkelte borger møder i sit
hjem. Jo færre forskellige medarbejdere, desto større er kontinuiteten som udgangspunkt.
I 2. kvartal 2026 var der gennemsnitligt 11 forskellige medarbejdere omkring den enkelte
borger hen over to uger. Det er lavere end i 1. kvartal 2026, hvor antallet var 13.
Borgere med få besøg møder typisk færre forskellige medarbejdere, mens borgere med
omfattende og komplekse behov møder flere medarbejdere og faggrupper på tværs af dag-,
aften- og nattevagter. I 2. kvartal 2026 mødte borgere med 1-6 besøg på to uger
gennemsnitligt 2 forskellige medarbejdere, mens borgere med flere end 100 besøg mødte 27
forskellige medarbejdere.
Hver femte borger fik dosispakket medicin i 2. kvartal 2026
Knap 900 borgere skal have hjælp til at dosere deres medicin af hjemmeplejen. Heraf får 20
pct. dosispakket medicin. Dosispakket medicin er medicin, som apoteket pakker på maskiner i
små, engangsposer. Hver pose indeholder den medicin, borgeren skal tage på et bestemt
tidspunkt.
Ud over at dosispakket medicin er mere patientsikker, bliver en stor del af hjemmeplejens
ressourcer brugt til at dosere medicin manuelt.
Hjemmeplejen bruger ressourcer svarende til ca. fire fuldtidsstillinger alene på manuel dosering
af medicin. Hjemmeplejen arbejder derfor med at øge andelen af borgere, der kan overgå til
dosispakket medicin.

Forholdsvis få genindlæggelser på plejehjem i 2025
Genindlæggelser følges kun for plejehjemmene, da der ikke findes data for hjemmeplejen. Det
er relevant at følge tallet, fordi det hænger sammen med, hvor godt plejehjemmene opsporer
forværring i beboernes helbred tidligt. Jo bedre opsporing, jo færre genindlæggelser må der
forventes.
I 2025 lå antallet af genindlæggelser blandt plejehjemsbeboere på mellem 5 og 10 pr. kvartal,
og tallet faldt i løbet af årets sidste del. Tal for 2026 foreligger endnu ikke.

Tema 3 – Kapacitet og medarbejdere
Hjemmeplejen har knap 300 medarbejdere – 9 ud af 10 er faglærte
Hjemmeplejen består af fire distrikter, der tilsammen har 284 medarbejdere ansat. Når
medarbejdernes arbejdstid omregnes til fuldtidsstillinger, svarer det til 233 årsværk. 86 pct. af
medarbejderne har en fagligt relevant uddannelse.
Plejehjemmene har knap 400 medarbejdere – 8 ud af 10 er faglærte
Plejehjemmene, Køkken og Madproduktion og Rehabiliteringscenter Grøndal har til sammen
371 medarbejdere ansat. Når medarbejdernes arbejdstid omregnes til fuldtidsstillinger, svarer
det til 264 årsværk. 82 pct. af medarbejderne har en fagligt relevant uddannelse.

Den høje andel af faglærte medarbejdere er med til at styrke kvaliteten i plejen på tværs af
områder.
Der ses en mindre positiv udvikling i hjemmeplejens sygefravær og vikarforbrug, men
udviklingen følges nøje
I 2. kvartal 2026 er hjemmeplejens sygefravær under måltallet (dvs. under 7,3 pct.), og
vikarforbruget er aftagende, men sygefravær og vikarforbrug er højere end i samme periode
2025. Der ses således en mindre positiv udvikling i hjemmeplejen, men administrationen følger
udviklingen nøje. Konsekvensen af sygefravær og vikarforbrug er bl.a., at det påvirker
muligheden for at sikre kontinuitet i den enkelte borgers forløb.
Sygefravær på plejehjemmene, Køkken og Madproduktion og Rehabiliteringscenter
Grøndal er under måltallet, men vikarforbruget er steget
Sygefraværet på plejehjemmene, Køkken og Madproduktion og Rehabiliteringscenter Grøndal
er samlet set 6,0 pct. i 2. kvartal. Det er under måltallet på 6,6 pct. Sygefraværet er højere end
i samme periode 2025.
Vikarforbruget på plejehjemmene og Rehabiliteringscenter Grøndal steg i starten af 2026, men
er efterfølgende faldet fra 1. til 2. kvartal.

Tema 4 – Kapacitetsudnyttelse
Høj, stabil belægning på plejehjem og i ældreboliger
Belægning viser, hvor mange af kommunens 315 plejeboliger og 292 ældreboliger, der er
beboet. Den gennemsnitlige belægningsgrad i 2. kvartal 2026 er 96,2 pct. for plejeboliger og
96,9 pct. for ældreboliger.
Der vil altid være perioder med udsving, grundet forhold som dødsfald, istandsættelse og
perioder, hvor boliger udbydes til nye beboere.
Flere borgere fra andre kommuner er på plejehjem i Faxe Kommune end der er Faxe-borgere
på plejehjem i andre kommuner.
Antallet af borgere fra andre kommuner, som bor på Faxe Kommunes plejehjem, er stabilt. Der
er en mindre stigning i antallet af Faxe-borgere, som bor på plejehjem uden for kommunen.

Borgerperspektivet skal på sigt indgå i nøgletallene
Administrationen arbejder på at sætte mere fokus på borgerens perspektiv i de løbende
kvalitetsgennemgange af journalerne (dokumentationen om den enkelte borgers pleje og
behandling). Her undersøges det blandt andet, om borgerens ønsker og selvbestemmelse
fremgår af journalen, og om pårørende og civilsamfund er inddraget, hvor det er relevant.
Administrationen vil løbende indsamle erfaringer og data fra gennemgangene for at vurdere,
om der kan skabes et tilstrækkeligt og ensartet datagrundlag. Når det er på plads, er
intentionen, at borgerens perspektiv skal indgå i nøgletalsrapporteringen én gang årligt.

Dermed kan udvalget på sigt få et systematisk indblik i, hvordan centrale mål i ældreloven om
selvbestemmelse, borgerinddragelse og inddragelse af pårørende afspejles i den faglige
dokumentation og praksis.

Seniorrådets bemærkninger
Seniorrådet ser meget positivt på, at borgerperspektivet er i fokus og der arbejdes systematisk
for at sikre, at borgerens ønsker og selvbestemmelse vægtes i journalen.

Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af
Senior- og Sundhedsudvalget.

Beslutning

Taget til efterretning.
Fraværende: Ingen.