Spring til indholdet
Fredensborg
Skift kommune
KøbenhavnFredensborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Social, Ældre og Sundhedsudvalget, Fredensborg

117. Godkendelse af differentierede mål for fødevareindkøb på ældreområdet

1. At Byrådet godkender model 1, 2 eller 3 for ældreområdets køkkener. 2. At Byrådet godkender en klimamålsætning på de resterende køkkener i kommunen til maksimalt 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. kg indkøbt fødevare i 2030.

Klima og grøntÆldre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Byrådet godkender model 1, 2 eller 3 for ældreområdets køkkener.
  • Byrådet godkender en klimamålsætning på de resterende køkkener i
Hvem
Social, Ældre og Sundhedsudvalget, Fredensborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på fredensborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

I juni 2026 blev Økonomiudvalget orienteret om resultaterne af kommunens indsats for mere
klimavenlige fødevareindkøb og drøftede den fremtidige indsats (pkt. 102, d. 15. juni 2026). I
de politiske drøftelser blev der lagt vægt på, at kommunens køkkener fortsat skal have gode
muligheder for at servere velsmagende og ernæringsrigtig mad tilpasset de forskellige
borgergruppers behov, særligt på ældreområdet hvor hensynet til ernæring og appetit er
afgørende.
Økonomiudvalget sendte sagen til yderligere behandling i Social-, Ældre- og
Sundhedsudvalget med henblik på en differentieret model, hvor klimamålet differentieres for
børnehaver, kantiner, plejehjem og hjemmeboende.
Sagen blev behandlet d. 10. september, hvor Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede to
modeller for, hvordan der kan arbejdes videre med kommunens indkøb af fødevarer (pkt. 91, d.
10. september 2026). De to modeller, der blev drøftet, var:
- Model 1: Ældreområdet fritages for målsætninger på klimaområdet.
- Model 2: Der laves differentierede mål for kommunens køkkener, så ældreområdets
klimamål er 2,3 kg CO2-ækvivalenter pr. kg indkøbt fødevare for køkkener på
ældreområdet i 2030 mod 1,5 kg CO2-ækvivalenter for de resterende køkkener i
kommunen.
Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget sendte sagen tilbage til administrationen med et ønske
om, at sagen belyses yderligere i forhold til konsekvenserne i forskellen mellem de to modeller,
og hvilken betydning modellerne har i forhold til den mad, der serveres for borgerne. Nedenfor
findes derfor en gennemgang af, hvordan de to forskellige modeller vil se ud på ældreområdet.
Til sammenligning er der tilføjet en model 3, som er det oprindelige forslag (fra sagen i
Økonomiudvalget pkt. 102, d. 15. juni 2026), hvor ældreområdet følger de andre køkkener i
kommunen og laver en yderligere CO2-reduktion.
Nederst i sagen bliver klimamålet for de resterende køkkener belyst.
Oversigt over modeller på ældreområdet
Udgangspunktet for alle tre modeller er, at der ikke ændres i Mad & Måltiders økonomi, og at
der fortsat kun købes kød og andre animalske produkter, som er omfattet af Ø-mærket eller
Den Statslige Dyrevelfærdsordning, (jf. pkt. 31, d. 24. marts 2025 i Økonomiudvalget). Disse
initiativer er blevet implementeret omkostningsneutralt, da køkkenet bl.a. har købt mindre okse/kalve-/lammekød i samme periode samt grundet en ny SKI-aftale.
En beslutning om øget indkøb af kød på ældreområdet (model 1), vil medføre en merudgift, da
kød er dyrere end grøntsager. Merudgiften til kød forventes derfor primært at blive finansieret
ved at købe færre økologiske varer. Mad & Måltider har i dag det økologiske sølvmærke med

ca. 83% økologiske varer.
Menu-eksemplerne i tabel 1 tager udgangspunkt i en uge med 11 retter at vælge imellem, som
er standard hos Mad & Måltider.
Tabel 1
Model 1
Som 2023

Model 2
Let øgning af
nuværende
CO2-aftryk

Model 3
Reduktion af
CO2-aftrykket på
ældreområdet

CO2

Fritagelse for
klimamål på
ældreområdet.

CO2-målet
fastsættes til
max 2,3 kg
CO2 pr. kg
indkøbt
fødevare (det er

CO2-aftrykket
reduceres til 1,5
kg pr. kg indkøbt
fødevare.

Menueksempel

Menueksempel*
- 3-4 retter
med okse/kalve/lammekød
- 6-7 retter
med
kylling/gris
- 1 fiskeret
- Max. 1
grønsagsret

Menueksempel* Menueksempel*
- 1 ret med
- Okse-/kalveokse-/kalve/lammekød
/lammekød
tages ud af
- 7 retter med
menuplanen
kylling/gris
eller serveres
- 2 fiskeretter
sjældent.
- 8 retter med
grønsagsret
kylling/gris
- 1 fiskeret
grønsagsretter

Økonomi

Gældende ved alle modeller:
og
- Fastholdelse af nuværende økonomi
dyrevelfærd - Kun indkøb af kød og andre animalske produkter,
som er omfattet af Ø-mærket eller Den Statslige
Dyrevelfærdsordning.
Fleksibilitet
ved CO2reduktion

Ikke relevant

CO2reduktionen
udvides til at
omfatte alle
fødevarer og
ikke kun kødindkøb.

CO2-reduktionen
udvides til at
omfatte alle
fødevarer og ikke
kun kød-indkøb.

Økologi

Forventet fald til Nuværende
ca. 53% som i
procent på 83%
2023. Muligvis
økologi
lavere.

Fastholdelse af
83% økologi.
Muligvis en
øgning.

*Ved alle retter serveres der sovs, kartofler/ris/pasta og grøntsager.
Uanset valg af model vil menuplanerne fortsat leve op til Sundhedsstyrelsens gældende
Anbefalinger for den danske institutionskost.
I bilag 1 ses eksempler på model 1 (en månedsmenu fra 2023, hvor der endnu ikke var
opstillet klimamål) og model 2 (en månedsmenu fra oktober 2026).
Administrationen understreger, at køkkenerne løbende sammensætter menuerne med
udgangspunkt i borgernes ønsker og ernæringsbehov, køkkenernes faglighed, sikring af
variation af menuer, den økonomiske ramme og den valgte klimamodel. Menuerne i bilag 1 er
derfor kun eksempler.
De hjemmeboende borgere, der modtager kølemad, har desuden valgfrihed til menuerne, og
kan derfor vælge den sammensætning, de ønsker – herunder om de vil have den samme ret
flere gange – uanset CO2-model.
Konkrete eksempler på CO2-reduktion
For at sænke CO2-aftrykket har Mad & Måltider arbejdet med at tilpasse menuen, så
ernæringsindholdet fastholdes, mens CO2-aftrykket blev reduceret. Det er primært gennemført
ved at skære ned på antallet af retter med okse- og lammekød til én gang ugentligt. For at
fastholde proteinmængden er mængden af bælgfrugt i maden samtidig blevet øget. Fx ved at
bruge bælgfrugter i kartoffelmos, gryderetter el.lign.
Mad & Måltider arbejder løbende på at reducere CO2-aftrykket på andet end madindkøb. Dog
gør administrationen opmærksom på, at indsatser for at begrænse mængden af emballage
eller spare energi på selve tilberedningen af maden kun kan give en meget begrænset CO2reduktion i forhold til ændringer i fødevareindkøb.
Ændringerne i denne sag omhandler kun fødevareindkøbet.
Øvrige køkkener
Administrationen foreslår, at uanset model på ældreområdet skal kommunens øvrige køkkener
på rådhuset og i børneinstitutionerne fortsat omfattes af kommunens indsats for klimavenlige
fødevareindkøb. Administrationen vurderer, det er muligt for de øvrige køkkener at understøtte
kommunens klimamålsætninger gennem fortsat fokus på fødevarer med et lavere klimaaftryk.
Administrationen anbefaler, at der fastsættes et måltal på maksimalt 1,5 kg CO2 pr. kg indkøbt
fødevare i 2030 for kommunens øvrige køkkener. Køkkenerne har i dag et aftryk på 1,56 kg
CO2 pr. indkøbt fødevare.

Klimakonsekvens
Indsatsen for mere klimavenlige fødevareindkøb knytter sig til kommunens mål om grønne
indkøb, der fremgår af kommunens klimaplan (tiltag 6.7) og indkøbsstrategi.

Indstilling

1. At Byrådet godkender model 1, 2 eller 3 for ældreområdets køkkener.
2. At Byrådet godkender en klimamålsætning på de resterende køkkener i
kommunen til maksimalt 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. kg indkøbt fødevare i 2030.

Kilde: Fredensborg Kommune, Social, Ældre og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.