Orientering om nyt klimaregnskab for 2024 og fremdrift på klimaplanens mål

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget,
tager klimaregnskab og status på fremdrift på klimaplanens mål til efterretning.
Overskrift
Orientering om nyt klimaregnskab for 2024 og fremdrift på klimaplanens mål
Anledning
Klimaregnskabet anvendes til at følge op på de overordnede mål for CO2-reduktion og enkelte delmål. Det er baseret på de nyeste data fra Energi- og CO2-regnskabet, der er fra 2024, da de er forsinkede med to år. Dette suppleres af indikatorer for de øvrige mål. Indikatorerne er baseret på data fra bl.a. Danmarks Statistik, nationale opgørelser og undersøgelser samt kommunens egne data om energiforbrug, indkøb, affaldsmængder m.m. Status på mål for klimatilpasning præsenteres i årsrapporten, der blev forelagt Miljø- og Trafikudvalget den 1. juni 2026. Nedenfor præsenteres hovedpointerne for status på de øvrige mål og delmål (se uddybning i bilag 1 samt Monitoreringsplatform).
De overordnede mål
Frederiksberg Kommune har sat tre overordnede mål for reduktion af de geografiske CO 2udledninger i henholdsvis 2030, 2040 og 2050. Hertil er der vedtaget en vision for, hvordan kommunen skal arbejde med at reducere de forbrugsbaserede udledninger, der sker som følge af forbrug på Frederiksberg, uanset om udledningerne sker indenfor eller udenfor kommunegrænsen.
CO2-udledningerne er i 2024 næsten uændrede i forhold til 2023. Udledningerne ligger fortsat

på et lavere niveau, end der er nødvendigt i forhold til at nå de årlige reduktioner ved en lineær fremskrivning. Men da reduktionerne ser ud til at være stagneret, er det et opmærksomhedspunkt. Andre væsentlige pointer er:
at elektrificeringen af transportsektoren (personbiler, vare- og lastbiler, busser, metro, Stog) kombineret med en lavere emissionsfaktor for el har medført en lavere CO2udledning fra transportsektoren. I perioden 2021-2024 er udledningerne faldet med 9 %. Så i forhold til opfyldelsen af målet om 40 % CO2-reduktion i transportsektoren, går det den rigtige vej.
at på energiområdet er udledningerne steget med 9 % i perioden 2023-2024. Dette skyldes dels et øget varmeforbrug, dels højere CO2-udledninger fra fjernvarmen grundet øget brug af spidslastproduktion som følge af et større havari på en kraftvarmeblok i en meget kold januar måned
at ny metode for opgørelse af udledninger fra affald, samt ændring af fordelingsnøglen for kraftvarme, har haft indflydelse på opgørelserne. Derfor fremstår udledningerne i årene 2022 og 2023 højere end fremlagt i tidligere regnskaber (se uddybning i bilag 1).
Ifølge Energistyrelsens årlige opgørelse er danskernes samlede forbrugsbaserede udledninger er faldet en smule i 2024, men det er endnu ikke muligt at opgøre data lokalt for frederiksbergborgernes forbrugsudledninger. Der er gennemført en række spørgeskemaundersøgelser om danskernes forbrug, som kan supplere de nationale opgørelser fx Klimarådet 2026 og Behave Green & Norstat 2026. På tværs er tendensen, at danskerne gerne vil begrænse klimaforandringerne. 84 % af danskerne mener, at klimaforandringer er en alvorlig trussel, og 81 % af borgerne i de store byer mener, at politikerne bør "gøre mere".
Frederiksberg Kommune har valgt at have særligt fokus på at reducere forbrugsudledningerne for tre områder; mad, mursten og mobilitet. På disse områder følges supplerende indikatorer og opgørelser for at vurdere den lokale indsats.
Mad: Ingen lokale opgørelser, men nye opgørelser af danskernes madvaner viser, at kun meget få følger de nationale kostråd, der i 2021 blev opdateret til at have fokus på at spise både sundt og klimavenligt.
Mursten: Der arbejdes fortsat på at finde de gode indikatorer for byggeri og bolig, men størrelsen på vores boliger har indflydelse på vores forbrug, derfor følges dette som indikator. Sammenlignet med andre storbykommuner bor der relativt få personer i de store boliger på Frederiksberg. Samtidig er husene på Frederiksberg nogle af landets største.
Mobilitet: I et forbrugsperspektiv er selve produktionen af biler også væsentligt, og derfor er det et opmærksomhedspunkt, at bilbestanden, i tråd med målet i mobilitetspolitikken, holdes i ro. Transportfordelingen af borgernes ture viser, at andelen af ture i bil er stigende, selvom andelen af ture på cykel også er stigende. Det er dog positivt, at andelen af elbiler er stigende, selvom det er vigtigt, at der også er opmærksomhed på, hvor hurtigt udskiftningen af biler sker i forhold til bilernes levetid.

Mål og delmål for de seks spor
Af bilag 1 fremgår en status på alle indsatsområderne og indikatorerne for deres mål. Vurderingen er, at det går den rigtige vej for størstedelen af indikatorerne, men at der også er et par indikatorer, hvor udviklingen ikke går den rigtige vej. Det drejer sig om:
Etablering af CO2-fangst (se uddybning i bilag 2) Udviklingen i det samlede varmeforbrug Efterlevelse af trafikhierarkiet Andelen af madspild og -affald i restaffaldet Udviklingen i varmeforbruget for kommunens ejendomme
Særligt for områder som grøn dannelse og klimavenlig adfærd er datagrundlaget begrænset, hvorfor det er svært at vurdere, hvorvidt udviklingen med at reducere forbrugsudledningerne lokalt går i den rigtige retning. Forvaltningen følger derfor udviklingen i de nationale spørgeskemaundersøgelser om danskernes forbrug og opbakningen til lokale arrangementer og projekter. På den baggrund er det vurderingen, at det er noget, borgerne er interesserede i.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Klima-, Plan- og Boligudvalget tager klimaregnskabet og status på fremdriften på klimaplanens mål til efterretning.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget

Beslutning

Klima-, Plan- og Boligudvalget
tog klimaregnskab og status på fremdrift på klimaplanens mål til efterretning.