Frederiksberg
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. august, Klima-, Plan- og Boligudvalget 2026-29, Frederiksberg

Beslutning om endelig vedtagelse bevarende lokalplan 236 for et område omkring Kronprinsensvej

Forslag til bevarende lokalplan 236 for området omkring Kronprinsensvej har været i offentlig høring, og der er indkommet 46 høringssvar. Høringen har medført en række justeringer af lokalplanen. Lokalplanen har til formål at sikre områdets kulturmiljø, bebyggelse og grønne struktur.

Byggeri og lokalplanerKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Plan- og Boligudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Klima-, Plan- og Boligudvalget udsatte sagen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
vedtager bevarende lokalplan 236 endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen og høringsnotatet.
Overskrift
Beslutning om endelig vedtagelse af bevarende Lokalplan 236 for et område omkring Kronprinsensvej
Anledning
Kommunalbestyrelsen besluttede den 2. februar 2026 at sende forslag til lokalplan 236 i offentlig høring i 8 uger. Lokalplanen er udarbejdet som erstatning for Byplanvedtægt 27, som ikke i tilstrækkelig grad sikrer områdets bevaringsværdier. Lokalplanen er en konkret udmøntning af Kommuneplan 2025 og kommunens prioritering af bevarende lokalplaner for villaområder.
Lokalplanen forventes at danne grundlag for den fremtidige praksis for bevarende lokalplaner, der erstatter byplanvedtægt 27. Det indebærer, at bestemmelserne i lokalplanen i vidt omfang vil blive videreført i kommende lokalplaner for tilsvarende villaområder, som i dag er omfattet af byplanvedtægt 27.
Området udgør et sammenhængende villakvarter med væsentlige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, som ønskes videreført og sikret gennem lokalplanen. Lokalplanen er en bevarende lokalplan, der har til formål at sikre både de enkelte bygningers arkitektoniske udtryk og den samlede bebyggelsesstruktur samt områdets karakter som villakvarter.

Lokalplanens indhold Planen indebærer blandt andet:
Udpegning og beskyttelse af bevaringsværdige bygninger Fastlæggelse af rammer for nybyggeri samt om- og tilbygninger Regulering af bebyggelsesomfang, etageantal og antal boliger Regulering af sekundær bebyggelse Bestemmelser for forhaver og hegn Udpegning og beskyttelse af bevaringsværdige træer
Lokalplanen fastlægger rammer for fremtidige ændringer, mens eksisterende lovlige forhold kan opretholdes.
Lokalplanen med indarbejdede ændringer fremgår af bilag 1.
Offentlig høring og borgerinddragelse Forslaget til lokalplan har været i offentlig høring fra den 18. februar til den 15. april 2026. Der er indkommet 46 høringssvar fra borgere, foreninger og organisationer (jf. bilag 2).
Der blev desuden afholdt åbent hus den 23. marts 2026 på rådhuset med deltagelse af ca. 30– 40 borgere, hvor lokalplanen blev drøftet i temacaféer med fokus på bl.a. byggeri samt træer og forhaver (jf. bilag 3).
Høringssvarene og dialogen fra åbent hus omhandler blandt andet:
Regulering af forhaver, hække og hegn, herunder hækhøjde og privatliv Regulering og udpegning af bevaringsværdige træer, herunder vedligehold og registrering Behov for større fleksibilitet og balance i forhold til ændringer af eksisterende ejendomme
Herudover omhandler høringen blandt andet:
Regulering af sekundær bebyggelse, som lokalplanen fastsætter mere restriktiv et gældende bygningsreglement Bebyggelsesomfang og differentiering i bebyggelsesprocent mellem delområder Muligheder for om- og tilbygning Tekniske og administrative forhold
En væsentlig del af høringssvarene tilkendegiver opbakning til behovet for en bevarende lokalplan samtidig med, at der efterspørges tydelighed og en hensigtsmæssig balance mellem bevaring og muligheder for ændringer.
Ændringer på baggrund af høring På baggrund af høringen er lokalplanen justeret.

De væsentligste ændringer omfatter, at:
bestemmelser om forhaver, hække og hegn er justeret, herunder at den maksimale højde for levende hegn er hævet fra 1,5 m til 1,8 m, og at højden fremover måles ud fra terræn ved hegnet
det er præciseret, at beplantning, der ikke fremstår som sammenhængende hække, ikke er omfattet af hegnsbestemmelserne
bestemmelser om bevaringsværdige træer er justeret, herunder at almindelig vedligeholdelsesbeskæring kan foretages uden tilladelse, mens indgreb, der ændrer træets karakter, fortsat kræver tilladelse
sekundær bebyggelse i form af garager og carporte kan overskride byggelinjen med op til 2m
byggelinjen langs cykelstien er udtaget, da den vurderes unødvendig, idet forholdet reguleres gennem eksisterende deklarationer, lokalplanens generelle bestemmelser og bygningsreglement
bestemmelsen om husdybde er udtaget, da reguleringen vurderes tilstrækkeligt varetaget gennem bestemmelser om bebyggelsesprocent og etageantal
bestemmelser om parkering, herunder parkeringsnormer og forbud mod parkering under terræn, er udtaget, da reguleringen ikke vurderes nødvendig for at opfylde lokalplanens formål og i stedet varetages gennem anden planlægning og administration
I høringen er der fremsat ønsker om ændringer af bl.a. bebyggelsesprocent og omfang af sekundær bebyggelse. På disse områder har forvaltningen valgt at fastholde lokalplanforslaget uændret. Bebyggelsesprocenten fastholdes, da den afspejler de eksisterende forskelle i bebyggelsestætheder mellem de enkelte delområder og har til formål at hindre en gradvis fortætning af området.
Forvaltningen fastholder desuden den foreslåede bestemmelse om maksimalt 35 m² sekundær bebyggelse, som svarer til den tidligere regulering før Bygningsreglement 2018. Antallet af sekundære bygninger fastholdes uændret til maksimalt to pr. ejendom i overensstemmelse med gældende byplanvedtægt. Formålet er at begrænse en øget bebyggelsestæthed på grundende.
Alle ændringer fremgår af høringsnotatet (bilag 4). Høringssvarene er tematisk gennemgået i notat om temaer og svar (bilag 5).
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at lokalplan 236 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
Lokalplanen bidrager til at sikre et væsentligt kulturmiljø på Frederiksberg ved at fastholde områdets arkitektoniske kvalitet og identitet samt områdets grønne præg. Samtidig etablerer lokalplanen et opdateret og samlet administrationsgrundlag for fremtidige ændringer i området.
De foreslåede ændringer på baggrund af høringen tydeliggør bestemmelserne og tilpasser

reguleringen til de konkrete forhold i området. Alternativt kan lokalplanen vedtages uden ændringer eller med yderligere tilpasninger, hvilket vil indebære en enten svækket bevaringsindsats eller reduceret klarhed i administrationen.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling Klima-, Plan- og Boligudvalget

Beslutning

Klima-, Plan- og Boligudvalget
udsatte sagen.

Kilde: Frederiksberg Kommune, Klima-, Plan- og Boligudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.