Orientering om arbejdet med dosispakket medicin i Frederiksberg Kommune

Indstilling

Forvaltning indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget
tager orienteringen til efterretning.
Anledning
Ældre- og Omsorgsudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget tiltrådte i august 2023 (hhv. 14. august pkt. 63 og 21. august pkt. 51) beslutningsforslag fra rådmændene Nikolaj Bøgh og Alexandra Dessoy og kommunalbestyrelsesmedlem Merete Winther Hildebrandt om at indføre dosispakket medicin i Frederiksberg Kommune. De daværende Ældre- og Omsorgsudvalg og Sundheds- og Forebyggelsesudvalg fik senest en status på arbejdet med indfasning af dosispakket medicin i Frederiksberg Kommune august 2025 (hhv. 11. august pkt. 75 og pkt. 41).
Fordelene ved dosispakket medicin Dosispakket medicin er medicin maskinelt pakket af apoteket i små poser, der hver indeholder den medicin, som borgeren skal tage på et bestemt tidspunkt. Borgerne kan kun få dosispakket medicin, hvis deres læge vurderer, at borgeren er egnet og skriver det på recepten. Borgerens egnethed indebærer bl.a., at borgerens medicin skal være tilstrækkelig stabil, samtidig med at det kun er bestemte præparater, som kan gives som dosispakket medicin.
Fordelene ved dosispakket medicin indebærer:
Forbedret patientsikkerhed: Færre doseringsfejl – ifølge en rapport fra KL og Danske Regioner sker der ved manuel pakning 2-4 fejl pr. 100 pakkede dosisæsker, mens der

ved dosispakning fra apoteker sker ca. 2 fejl pr. 1.000.000 pakkede dosisæsker.
Bedre arbejdsmiljø: Undgår manuel udpakning af medicin i blisterpakninger, reduceret arbejdspres.
Borgerne: Mulighed for større selvhjulpenhed og tryghed.
Mindre medicinspild generelt.
At opstarte borgere på dosispakket medicin er en kompleks og tidskrævende proces, hvor alle parter skal lære nye arbejdsgange. For at lykkes skal der etableres et tæt samarbejde mellem kommunen, borgerens læge og apotek. Frederiksberg Kommune oplever fortsat opbakning blandt parterne, men også at det stadig kræver en ressourcemæssig investering at fastholde udviklingen.
Status på Frederiksberg i tal Kommunen får løbende data fra Sundhedsdatastyrelsen og Region Hovedstaden. Sundhedsdatastyrelsens data viser, hvor mange personer der har indløst recept på dosispakket medicin på apotekerne. Dosispakket medicin er en ydelse, som alle kan købe på apotekerne. Tallene viser derfor ikke, hvor mange af borgerne i statistikken, der er tilknyttet hjemmesygeplejen eller bor i plejebolig. Dog ses der i tallene en tydelig fremgang i samme tidsperiode, hvor kommunen har haft et særligt fokus på indfasningen af dosispakket medicin. Sidste status var baseret på data op indtil februar 2025, hvor 580 af kommunens borgere på 65 år og derover var på dosispakket medicin. I april 2026 er dette steget til 685 af kommunens borgere i alderen 65 og derover, hvilket giver en stigning på 18% i den periode. Frederiksberg Kommune ligger godt i forhold til sammenlignelige kommuner, baseret på socioøkonomiske sammensætning, geografi og antal indbyggere samt antal kommunale ansatte. Per april 2026 er 3,7% af +65-årige borgere i Frederiksberg Kommune på dosispakket medicin, mens tallet er 2,7% i Gentofte Kommune, 3,8% i Gladsaxe Kommune, 2,3% i Helsingør Kommune, 3,2% i Hillerød Kommune, 2,3% i Lyngby-Taarbæk Kommune og 3,5% i Rudersdal Kommune. I Københavns Kommune er tallet 4,9%, men de påbegyndte det målrettede arbejde med dosispakket medicin tidligere og med flere ressourcer end i Frederiksberg Kommune. Data fra Region Hovedstaden viser den månedlige tilvækst. Der er – som ved sidste status – ca. 20 nye borgere på dosispakket medicin om måneden.
Forvaltningens egne data viser, at ca. 14% af alle borgere, som får dispenseret medicin af hjemmesygeplejen, er på dosispakket medicin, hvor de samtidig har brug for hjælp til administration af denne medicin. Det svarer til 117 borgere ud af 839 mulige. Dog er der et positivt skyggetal. Borgere, der overgår fra medicindispensering til dosispakket medicin, og som ikke har brug for hjælp til administration af denne, afsluttes i omsorgssystemet. Disse borgere fremgår derfor ikke i forvaltningens egen data. Forvaltningen opstartede en målrettet indsats med hjemmesygeplejen i januar 2026. På daværende tidspunkt var 95 af borgerne, der fik dispenseret medicin af hjemmesygeplejen på dosisdispenseret medicin, mens tallet steg til 117 borgere i maj 2026. Det svarer til en stigning på ca. 23%.
Den videre indsats i Frederiksberg Kommune Forvaltningen vurderer, at kommunen er godt på vej med implementeringen af dosispakket medicin. Det skal bemærkes, at selvom der stadig er et udviklingspotentiale, så er en vigtig pointe, at det ikke er alle borgere, som er egnede til at overgå til dosispakket

medicin. Udrulningen er ikke simpel og kræver en vedvarende indsats, læring i organisationen og kontinuerlig investering i samarbejde på tværs af sektorer. Overgangen til større brug af dosispakket medicin betyder også, at der skal anvendes mere ledelsestid og tid til at bl.a. at vedligeholde arbejdsgange, ledelsesunderstøttelse osv., ligesom der løbende vil skulle identificeres og indhentes samtykke fra nye borgere, der kommer under den kommunale hjemme- og sygepleje.
Forvaltningen fortsætter arbejdet med at øge andelen af borgere på dosispakket medicin. Den seneste tid har fokus blandt andet været på at udvikle en ny arbejdsgang, der skal smidiggøre samarbejdet med læger og apoteker. Fremadrettet vil arbejdet desuden have fokus på yderligere at understøtte den allerede gode udvikling på plejehjemmene. Derudover arbejder forvaltningen på at etablere et mere detaljeret datagrundlag, der kan kortlægge, hvor der er potentialer samt understøtte den videre indsats i hele kommunen.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Ældre- og Sundhedsudvalget

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Merete Winther Hildebrandt og Carina Høedt og 2. viceborgmester Alexandra Dessoy om kørsel med Flextrafik til borgere der lever med demens

Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Magistraten, beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forvaltningen vurderer, at forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Forvaltningen indstiller, at Socialudvalget tager sagen til efterretning.
Anledning Kommunalbestyrelsen oversendte den 2. marts 2026 forslaget til behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget. Forslag: "Baggrund Borgere med demens kan have svært ved at orientere sig i det offentlige rum, herunder bruge offentlig transport, hvilket kan føre til isolation i eget hjem, ikke mindst for de borgere der bor alene. I Frederiksberg Kommune kan du udelukkende få kørsel med Flextrafik, hvis du er svært

bevægelseshæmmet, eller hvis du er blind eller har en synsrest på mindre end 10 %.
I Københavns Kommune kan du, udover de ovennævnte kriterier, også søge om kørsel med Flextrafik, hvis du har en demensdiagnose eller en erhvervet hjerneskade, der gør det umuligt at bruge offentlig transport.
Forslag
Det Konservative Folkeparti foreslår derfor, at kriterierne for kørsel med Flextrafik for borgere med demens eller erhvervet hjerneskade ligestilles med Københavns Kommune, da vi mener, det må være naturligt som følge af de visioner vi har for de pågældende borgere, og en naturlig følge af visionerne i den nye ældrelov om øget selvbestemmelse og inddragelse af civilsamfundet."
Anbefaling
Forvaltningens bemærkninger
Individuel handicapkørsel med Movia Flextrafik ydes efter reglerne i lov om trafikselskaber § 11. I Frederiksberg Kommune tilbydes individuel handicapkørsel til borgere over 18 år, som har et omfattende synshandicap (blind eller stærkt svagtsynet) eller er svært bevægelseshæmmet. Ved svært bevægelseshæmmet forstås, at man har behov for kørestol eller bruger rollator eller to albuestokke.
I 2025 anvendte ca. 1.500 borgere Flextrafik til ca. 41.000 ture. Den samlede udgift for Frederiksberg Kommune til Flextrafik i 2025 var på ca. 8,5 mio. kr. Borgere visiteret til Flextrafik har også en egenbetaling bestående af abonnement hos Movia Flextrafik på 383 kr. årligt (2025-priser) og en egenbetaling pr. tur afhængig af, hvor lang turen er.
Hvis målgruppen ønskes udvidet til at omfatte borgere med demens eller erhvervet hjerneskade, vil en sådan ordning skulle etableres efter servicelovens regler om tilskud til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for befordring i individuelle transportmidler.
Denne bestemmelse omfatter borgere med lægeligt dokumenteret demens eller erhvervet hjerneskade. En sådan udvidelse af kørselsordningen vil kunne varetages af Movia. Hvis en kommune vælger at yde tilskud efter disse regler, kan kommunen fastsætte, om der skal være egenbetaling og i hvilket omfang.
Forvaltningen vurderer, at en udvidelse af flextrafik-ordningen som foreslået vil understøtte borgere med demens eller erhvervet hjerneskades mulighed for selvstændig deltagelse i hverdags- og fritidsliv og dermed styrke både livskvalitet og inklusion. Bedre adgang til transport vil øge sandsynligheden for, at borgerne deltager i aktiviteter, som kan forebygge funktionstab, aflaste pårørende mv.
Ifølge tal fra Nationalt Videnscenter for Demens var der i 2025 880 registrerede borgere med demens på Frederiksberg. Ikke alle borgere, der lever med demens, er registreret, men videnscentret estimerer, at gruppen i Frederiksberg Kommune i alt er på 1.630. Tal fra Alzheimerforeningen viser, at ca. 800 borgere på plejehjem i Frederiksberg Kommune lever med demens. Det er mindre sandsynligt, at plejehjemsborgerne med demens bruger flextrafik-ordningen, hvilket reducerer den samlede målgruppe for ordningen.
Tal fra Social- og Boligstyrelsen viser desuden, at der på Frederiksberg i 2024 var 1.953 registrerede 18-65årige med erhvervet hjerneskade.

Den reelle målgruppe for forslaget skønnes derfor i alt at være i størrelsesordenen 2.800 borgere. Endvidere vil en del af borgerne i målgruppen allerede været visiteret til Flextrafik efter den eksisterende ordning. Det betyder samlet set, at kun en vis andel af den samlede målgruppe vil blive visiteret.
Visitation til flextrafik efter serviceloven beror på en konkret og individuel vurdering. I vurderingen indgår bl.a. borgerens funktionsnedsættelse, transportbehovets karakter samt om behovet kan dækkes via andre ordninger, herunder offentlig transport.
På baggrund af tal fra Københavns Kommune vurderer forvaltningen, at i størrelsesordenen 20-40 borgere vil blive visiteret til den foreslåede udvidelse af flextrafik-ordningen. Dette skønnes at medføre udgifter i størrelsesordenen 250.000 kr. årligt, hvortil vil komme udgifter til visitation mv. Dette umiddelbare skøn over udgifter til selve ordningen er beregnet ud fra antagelser om:
At den gennemsnitlige udgift pr. borger, som visiteres til ordningen, er den samme som for den eksisterende ordning med flextrafik. At Frederiksberg Kommunes borgere vil have samme efterspørgsel efter ordningen som i Københavns Kommune.
Forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme, og forvaltningen anbefaler på den baggrund, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.
Et mere detaljeret overslag over omkostninger vil blive udarbejdet, såfremt udvalget vælger at udsætte sagen til budget 2027.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Ældre- og Sundhedsudvalget, Socialudvalget

Beslutning om forslag fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Merete Winther Hildebrandt, Claus Wagenblast-Franck og Ane Rolsted om fælles indsats mod opioider og forebyggelse af overdoser blandt unge

Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget
indstiller til Magistraten, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forvaltningen vurderer, at eksisterende målrettede indsatser dækker behovet på området, og at forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Forvaltningen indstiller, at Børneudvalget og Socialudvalget
tager sagen til efterretning.
Anledning
Kommunalbestyrelsesmedlemmerne Merete Winther Hildebrandt, Claus Wagenblast-Franck

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne Merete Winther Hildebrandt, Claus Wagenblast-Franck og Ane Rolsted har stillet forslag om fælles indsats mod opioider og forebyggelse af overdoser blandt unge.
Kommunalbestyrelsen oversendte den 15. juni 2026 forslaget til behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget.
Forslag:
”Baggrund
Misbrug af opioider og andre syntetiske stoffer er et stigende problem blandt unge, og udviklingen giver anledning til alvorlig bekymring. Ifølge undersøgelser fra Rockwool Fonden er opioider nu blandt de mest anvendte rusmidler hos unge, og samtidig ses en markant stigning i antallet af unge, der indlægges med overdoser og kramper forårsaget af opioidindtag.
Problemerne stopper ikke ved kommunegrænserne. Salg, distribution og misbrug bevæger sig på tværs af kommuner, ungdomsuddannelser og sociale miljøer, og derfor kræver udviklingen en fælles og koordineret indsats mellem kommuner, region, uddannelsesinstitutioner, politi og sundhedsvæsen.
Flere steder arbejdes der allerede med konkrete skadesreducerende tiltag. På blandt andet NEXT i København er der indført adgang til naloxon-spray – en akut næsespray, der kan modvirke opioid-overdoser – kombineret med undervisning af lærere og pædagogisk personale i brugen af sprayen, tegn på overdosis og basal førstehjælp.
Det Konservative Folkeparti mener, at Frederiksberg Kommune bør tage del i denne indsats og styrke både forebyggelse, opsporing og akutberedskab i forhold til opioider blandt unge.
Forslag
Vi har tidligere stillet et forslag om fælles indsats på området og genfremsætter det nu i udvidet udgave, da problemet desværre er fortsat stigende. Vi ønsker derfor stadig, at Frederiksberg Kommune går i dialog med Københavns Kommune og Region Hovedstaden om en fælles og koordineret indsats mod misbrug og salg af opioider.
Indsatsen skal blandt andet omfatte:
bedre koordinering af opsporing og forebyggelse mellem kommunerne og regionen,
styrket samarbejde med skoler og ungdomsuddannelser i regi af eksisterende partnerskabsaftaler,
fælles samarbejde mellem kommune, SSP, politi, misbrugsområdet og sundhedsvæsenet,
forebyggende indsatser på tværs af kommunegrænser, så problemer opdages tidligere og forebygges, inden de udvikler sig.
Derudover foreslår vi, at Frederiksberg Kommune undersøger mulighederne for:
at gøre naloxon-spray tilgængelig på kommunale skoler, relevante ungdomsuddannelser

og uddannelsesinstitutioner, som kommunen har strategiske partnerskaber med,
at gøre naloxon-spray tilgængelig på FKRC og øvrige relevante kommunale tilbud,
at tilbyde undervisning til lærere, pædagogisk personale og relevante medarbejdere i tegn på opioid-overdoser, akut førstehjælp og korrekt brug af naloxon,
samt at undersøge, om borgerservice og andre relevante kommunale funktioner bør indgå som en del af den forebyggende indsats.
Formålet er både at styrke den forebyggende indsats blandt unge og sikre, at medarbejdere og institutioner er bedre rustet til at reagere hurtigt og effektivt i akutte situationer."
Anbefaling
Forvaltningens bemærkninger
Naloxon er et lægemiddel, der anvendes til behandling af overdoser frembragt af opioider. Som håndkøbsmedicin administreres naloxon som næsespray. Næsesprayen indeholder én dosis, og der er typisk to næsesprays i en pakke, som koster ca. 300 kr. på apoteket (2026 priser).
En øget tilgængelighed af naloxon kan bidrage til at forebygge dødsfald ved opioidoverdoser. Omvendt kan det være uhensigtsmæssigt at pålægge medarbejdere uden sundhedsfaglige opgaver, et ansvar for at administrere akut medicinsk behandling. Det kan potentielt være traumatiserende, og dermed vil indførelsen af naloxon på kommunale tilbud, forudsætte afklaring af instruktion, ansvar og lokale retningslinjer for håndtering af overdoser. En øget tilgængelighed af naloxon fjerner ikke risikoen ved opioidbrug. Naloxon virker ikke nødvendigvis i alle situationer, og der kan opstå en falsk tryghed, hvis tilstedeværelsen af naloxon opfattes som en garanti mod alvorlige konsekvenser.
Eksisterende behandling og brug i Frederiksberg kommune
Frederiksberg Kommune oplever en langsom stigning i brugen af opioider blandt unge. Målgruppen er stadig lille, og stigningen i opioidrelaterede problemstillinger på Frederiksberg er væsentligt mindre end i København Kommune.
Hos de unge under 18 år har SSP-Organisationen (skole, socialforvaltning og politi) ikke registreret sager om opioidbrug eller overdoser for unge på de kommunale skoler, og problemstillingen opleves ikke som en væsentlig udfordring i praksis
På kommunens anbringelsestilbud til unge under 18 år, herunder tilbuddet til unge uledsagede ukrainere, er der kendskab til enkelte tilfælde, hvor unge har købt og røget blandingsprodukter, der har vist sig at indeholde opioid. Forvaltningen vil i dialog med de lokale ledelser undersøge nærmere, om det vurderes relevant, at iværksætte undervisning og implementering af naloxonspray til forebyggelse af overdoser i disse tilbud.
For unge over 18 år er der en række forskellige lokale indsatser, hvor der arbejdes med naloxon-spray og forebyggelse af overdoser.

På Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter udleveres naloxon til alle borgere i substitutionsbehandling, og centeret har udstyr og instruktion klar til brug i akutte situationer. Yderligere arbejdes der målrettet med undervisning af centerets indskrevne borgere. FKRC oplever en svagt stigende efterspørgsel efter oplæg på skoler og uddannelsesinstitutioner om opioider og de tilhørende risici. Hertil holder FKRC og Sundhedscenteret oplæg, og til september har FKRC en temadag på tværs af aktører i kommunen, med fokus på unge og opioider.
På ungdomsuddannelserne er naloxon-næsespray allerede tilgængelig på NEXT og Frederiksberg Gymnasium. På andre ungdomsuddannelsesinstitutioner har der været dialoger om anvendelsen af naloxon, hvor der er peget på, at en øget tilgængelighed kan opleves som dilemmafyldt og problematisk.
Forvaltningen vurderer, at de eksisterende indsatser på området overordnet svarer til det nuværende behov på Frederiksberg. Opioidrelaterede problemstillinger blandt unge vurderes fortsat at have et begrænset omfang i kommunen, og der er allerede adgang til naloxon og undervisning i de miljøer, hvor problemstillingen vurderes mest relevant. Samtidig vil en bred udrulning indebære, at institutioner og medarbejdere påtager sig opgaver og ansvar, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt eller står mål med det identificerede behov. Det er derfor usikkert, om en bred udrulning vil have den ønskede forebyggende eller sundhedsmæssige effekt. På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at en fortsat målrettet indsats er mere hensigtsmæssig end en generel udbredelse af naloxon.
Eventuel udbredelse
Selvom det er forvaltningens vurdering, at der ikke er et tilstrækkeligt fagligt grundlag for en generel udbredelse af naloxon på skoler og uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg, kunne det overvejes, at Frederiksberg Kommune gik i dialog med de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner for at afsøge, om der enkelte steder skulle være en interesse for at indgå i et forsøg eller lignende med at have adgang til naloxon.
En kommune har hjemmel til at tilbyde finansiering, uddannelse og adgang til naloxon på skoler og selvejende uddannelsesinstitutioner, men kommunen kan ikke pålægge selvejende uddannelsesinstitutioner at have naloxon til rådighed eller at deres medarbejdere skal modtage undervisning i brugen af sprayen.
Da Sundhedsstyrelsens nationale naloxonindsats og bekendtgørelsen om naloxon-næsespray forudsætter en oplæringsindsats, som led i udlevering, bør kommunen tilbyde undervisning til eventuelle skoler og uddannelsesinstitutioner, som måtte ønske at være med i en forsøgsindsats. Det sikrer fagligt forsvarlig anvendelse, øger medarbejdernes handlekompetence og understøtter patientsikkerheden.
Udgifterne til undervisning og implementering vil afhænge af den konkrete organisering og efterspørgsel. Forvaltningen vurderer, at der i implementeringsåret vil være behov for ressourcer svarende til ca. et halvt årsværk (ca. 300.000 kr.) til planlægning, koordinering, gennemførelse af undervisning samt implementering af indsatsen. Herefter forventes et løbende ressourcebehov svarende til ca. et kvart årsværk (ca. 150.000 kr. årligt).

Herudover må der forventes udgifter forbundet med medarbejderes deltagelse i undervisning, herunder eventuelt frikøb af medarbejdere. Omfanget af disse udgifter afhænger af den valgte model og antallet af deltagere.
Tiltaget vil kræve et yderligere ressourcetræk ud over den eksisterende økonomiske ramme.
På den baggrund anbefaler forvaltningen, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.
Et mere detaljeret overslag over omkostninger vil blive udarbejdet, såfremt udvalget vælger at udsætte sagen til budget 2027.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Børneudvalget Socialudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Merete Winther Hildebrandt og Ane Rolsted og 2. viceborgmesterAlexandra Dessoy om oprettelse af en ældre-hotline på Frederiksberg

Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget
indstiller til Magistraten, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forvaltningen vurderer, at forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Anledning
Kommunalbestyrelsesmedlemmerne Merete Winther Hildebrandt og Ane Rolsted og 2. viceborgmester Alexandra Dessoy har stillet forslag om oprettelse af en ældre-hotline på Frederiksberg. Kommunalbestyrelsen oversendte den 15. juni 2025 (sag nr. 122) følgende beslutningsforslag til udvalgsbehandling i Ældre- og Sundhedsudvalget:  
"Oprettelse af en ældre-hotline på Frederiksberg

Det skal være trygt at blive ældre på Frederiksberg. Mange ældre borgere og deres pårørende oplever imidlertid, at det kan være svært at finde hjælp, rådgivning og den rette indgang til kommunen, hvis der opstår problemer i samarbejdet med hjemmeplejen, plejehjem eller andre dele af ældreplejen.
Når en ældre borger eller de pårørende oplever svigt, mangelfuld pleje eller usikkerhed om rettigheder og muligheder, er det afgørende, at der findes en lettilgængelig og hurtig mulighed for at få hjælp, vejledning og støtte til at komme videre. For mange kan det være uoverskueligt at navigere i kommunens systemer, særligt i akutte eller følelsesmæssigt belastende situationer.
I Københavns Kommune er det politisk vedtaget at etablere en hotline for ældre borgere og deres pårørende med henblik på at styrke tryghed, rådgivning og hjælp til selvhjælp. Et lignende tilbud på Frederiksberg vil være i god tråd med intentionerne i den nye ældrelov, hvor der lægges vægt på værdighed, selvbestemmelse, nærhed og bedre vejledning til borgerne. En hotline skal ikke erstatte de eksisterende klage- og dialogmuligheder, men fungere som en hurtig, tryg og tilgængelig indgang for borgere og pårørende, som har brug for hjælp til at finde vej, få rådgivning eller skabe hurtig opmærksomhed om problemer i plejen.
Forslag til beslutning
Det Konservative Folkeparti foreslår, at Frederiksberg Kommune etablerer en ældre- hotline for ældre borgere og deres pårørende, som kan kontaktes ved oplevede problemer i samarbejdet med hjemmepleje, plejehjem eller øvrige ældretilbud.
Hotlinen skal have til formål at:
give hurtig og tryg adgang til rådgivning og vejledning,
hjælpe borgere og pårørende med at navigere i kommunens tilbud og klagemuligheder,
bidrage til hurtig håndtering af bekymringer om kvalitet og trivsel i ældreplejen,
styrke dialogen mellem borgere, pårørende og kommunen,
understøtte intentionerne i den nye ældrelov om nærhed, værdighed og hjælp til selvhjælp.
Forvaltningen anmodes om at udarbejde en model for organisering, bemanding og økonomi for ordningen med henblik på politisk behandling."
Anbefaling
Forvaltningens bemærkninger
I Frederiksberg Kommune er i dag en række indgange til vejledning og dialog for den ældre borger. De forskellige adgang til rådgivning og vejledning beskrives dels på kommunens hjemmeside, dels i pjecen ”Kvalitetsstandarder for sundhed, pleje, træning og omsorg 2026”, som er et opslagsværk, hvor borgere og pårørende kan finde praktiske informationer, kontaktinformationer og specifik vejledning i forhold til kommunens tilbud.

Borgerservice, som har det overordnede overblik over forvaltningen, kan også hjælpe med at finde den rette indgang til kommunens ydelser, baseret på borgerens behov.
Borgerne kan ligeledes kontakte Visitation og Hjælpemidler direkte.
Ældre borgere, som allerede får hjælp og støtte på sundhedsområdet eller bor på et plejehjem, har, udover den naturlige dialog i hverdagen mellem borger og plejepersonale, adgang til Min Dialog, en digital løsning med mulighed for at skrive til den afdeling, der er samarbejde med, ved udfordringer med kvalitet eller trivsel.
Derudover findes pårørendevejlederen, som arbejder med håndtering af bekymringer i samarbejdet med kommunen i sager, hvor der er udfordringer med de tilbud og ydelser, en borger modtager eller ønsker at modtage. Pårørendevejlederen er dog begrænset af at være et tilbud til pårørende, og ikke til ældre borgere selv.
Endelig er der Borgerrådgiveren, som er en neutral og uafhængig person, der kan rådgive ifm. regler for sagsbehandling og klagemuligheder.
Forslaget vil derfor være en adgangsmulighed oven i dem, der allerede findes.
En konkret model for en ældre-hotline i Frederiksberg Kommune, som løfter intentionen i forslaget om at styrke overblikket og skabe en større mulighed for at kunne øge samarbejdet og sørge for hurtig håndtering af problemer med kvalitet og trivsel på ældreområdet, kunne være at øge ressourcerne til en udvidet pårørendevejlederfunktion.
En udvidet ”pårørende- og ældrevejleder” kunne gives bedre muligheder for at være facilitator på et godt samarbejde, ikke kun via pårørende, men også mellem borger og kommune, hvis borgerne fik mulighed for at henvende sig selv. Denne model kunne etableres i samme ramme som i dag, dog med udvidelsen af målgruppen til at omfatte de ældre selv.
Forvaltningen vurderer umiddelbart, at en model med øgede ressourcer og udvidet målgruppe for en ”pårørende- og ældrevejlederfunktion” vil medføre årlige udgifter i størrelsesordenen 0,40,7 mio. kr., der vil dække øgede omkostninger til løn.
Forvaltningen vurderer derfor, at forslaget ikke kan realiseres inden for den eksisterende økonomiske ramme. Forvaltningen anbefaler, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.
Et mere detaljeret overslag over omkostningerne ved at øge ressourcerne til en udvidet pårørenderådgiverfunktion vil blive udarbejdet, såfremt udvalget vælger at udsætte sagen til budget 2027.
Det bemærkes, at der i forvaltningens katalog med forslag til effektiviseringer og besparelser i forbindelse med budget 2027 er forslag om at nedlægge den nuværende pårørendevejlederfunktion.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning

Nej Behandling Ældre- og Sundhedsudvalget

Beslutning

Ældre- og Sundhedsudvalget
tog orienteringen til efterretning.

Ældre- og Sundhedsudvalget oversendte beslutningsforslaget om kørsel med Flextrafik til borgere, der lever med demens, til drøftelserne om budget 2027.

Ældre- og Sundhedsudvalget
oversendte spørgsmålet om at gøre naloxon-spray tilgængelig på relevante ungdomsuddannelser og uddannelsesinstitutioner til drøftelserne om budget 2027.

Ældre- og Sundhedsudvalget
oversendte beslutningsforslaget om oprettelse af en ældre-hotline på Frederiksberg til drøftelserne om budget 2027.