Plejeboligmasterplan 2026

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget
1. indstiller til Magistraten, at den opdaterede plejeboligmasterplan inklusive det
supplerende kapitel 13 danner grundlag for den videre planlægning, hvorved der
foreligger forslag for såvel uændrede og ændrede visitationskriterier,
2. indstiller til Magistraten, at orientering om aktivitetscenter tages til efterretning,
3. indstiller til Magistraten, at det tages til orientering, at der arbejdes videre med en
løsning, hvor udgifter til tomgang på 6 pladser på Østervang pr. 1. januar 2027
dækkes af midler afsat ifm. Sundhedsreformen,
4. indstiller til Magistraten, at orientering om videre proces tages til efterretning, og

5. godkender, at der ikke arbejdes videre med etablering af produktionskøkkener på
Flintholm, Lindehaven, Nimbus og Østervang, og at denne beslutning indgår i
plejeboligmasterplanen.

Anledning
Ældre- og Sundhedsudvalget behandlede Plejeboligmasterplanen den 8. juni 2026 (sag nr.
52). Udvalget fik på samme møde forelagt udkast til katalog til effektiviseringer og besparelser.
Det primære besparelsespotentiale på Ældre- og Sundhedsudvalgets område, hviler på
forslaget om en reduktion af dækningsgrader for hjemmepleje og ældreboliger.
Der henvises til Budgetkataloget for effektiviseringer og besparelser for en gennemgang af
effektiviseringsforslaget. Effektiviseringsforslaget hviler på ’Analyse for besparelsespotentialer
på ældreområdet’, hvor analysen er vedlagt sidst i plejeboligmasterplanen som et appendiks
Ældre- og Sundhedsudvalget tog med behandling af Plejeboligmasterplanen den 8. juni 2026
til orientering, at forvaltningen frem mod genfremlæggelsen af plejeboligmasterplanen den 17.
august 2026 arbejder videre med løsningsscenarier for både nuværende og ændret
dækningsgrad på plejeboliger (henholdsvis uændret og ændret visitationspraksis) for at sikre et
godt beslutningsgrundlag forud for den politiske behandling af effektiviserings- og
besparelsesforslaget.
Sagen den 17. august skal også belyse konsekvensen ved at sænke dækningsgraden til
niveau for sammenlignelige kommuner, belyse konsekvensen for plejetyngde i hjemmeplejen
og på plejehjemmene samt belyse den midlertidige kapacitet, der indgår i scenarie 1.
Effektiviserings- og besparelsesforslaget baserer sig på, at kommunens dækningsgrad på
plejeboliger når et niveau på 14,4 %, hvilket svarer til, at modtagerandelen sænkes med 7,5
pct. Dette betyder, at kommunens plejeboligkapacitet skal reduceres med 80 plejeboliger når
forslaget er fuldt indfaset svarende til, at ca. 90 borgere skal blive længere i eget hjem.
'Analysen for besparelsespotentialer på ældreområdet' viser konsekvensen af at skalere til en
dækningsgrad på 13,2 pct., svarende til gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner.
Herved vil Frederiksberg Kommune skulle reducere plejeboligkapaciteten med i alt 161
plejeboliger i 2030.
Forvaltningen har på denne baggrund udvidet plejeboligmasterplanen med et supplerende
kapitel 13 til plejeboligmasterplanen, der beskriver løsningsscenarier for såvel en ændret
dækningsgrad på 14,4 % og en ændret dækningsgrad på 13,2 %.
Dertil omhandler sagen produktionskøkkener og aktivitetscenterkapacitet. Forvaltningen har
frem mod behandlingen af plejeboligmasterplanen den 17. august 2026 blandt andet opdateret
plejeboligmasterplanens kapitler om aktivitetscenter- og produktionskøkkener (kapitel 5 og
kapitel 9). Plejeboligmasterplanen er vedlagt som bilag til denne sag.

Anbefaling
Uændret visitation
Ældre- og Sundhedsudvalget fik forelagt et løsningsscenarie for uændrede visitationskriterier
med udvalgets behandling af plejeboligmasterplanenden den 8. juni 2026 (sag nr. 52).
Løsningsscenariet baserede sig på, at Nimbus indtræder fuldt ud med egen plejeboligkapacitet
medio 2028. Frem mod ibrugtagningen af det kommende plejehjem på Nyelands Plads medio
2032 baserer løsningsscenariet sig på, at kommunen etablerer midlertidig plejeboligkapacitet i
Bygning 10 i perioden 2030-medio 2032, hvor kommunen mangler plejeboliger. Herved sikres
den enkelte plejekrævende borger den nødvendige pleje i trygge rammer, mens borgeren
venter på en plejebolig.
Løsningsscenariet den 8. juni 2026 baserede sig også på, at kommunen anvendte 6 pladser på
Østervang, der frigives når den specialiserede rehabilitering flyttes fra Frederiksberg Kommune
til Region Østdanmark som led i Sundhedsreformen. Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede
perspektiver for fremtidig brug af pladserne på udvalgets møde den 8. juni 2026.
Med genfremlæggelsen af plejeboligmasterplanen frem mod udvalgets behandling den 17.
august 2026 forudsættes det, at de 6 pladser på Østervang anvendes i regi af
Sundhedsformen, og dermed ikke indgår som plejeboligkapacitet i plejeboligmasterplanen.
Løsningsscenariet i plejeboligmasterplanens kapitel 6 er derfor blevet opdateret med denne
ændring.
Ændret visitation
a. Forslag til løsningsscenarie ved ændret dækningsgrad på 14,4 %
Løsningsscenariet baserer sig på følgende tiltag således, at kommunens
plejeboligkapacitet reduceres med 80 boliger:
Nimbus genindtræder først med egen plejeboligkapacitet ultimo 2030 og ikke som
planlagt primo 2028. Det bemærkes, at Nimbus er planlagt at indtræde som
lokalplejehjem i 2028. Der henvises til afsnit c nedenfor for en uddybning af
perspektiver for anvendelse af Nimbus).
Kapaciteten for det kommende plejehjem på Nyelands Plads reduceres fra 140
boliger til 120 boliger. (Forvaltningen vurderer, med udgangspunkt i en driftsfornuftig
enhed, at det vil være fordelagtigt at nedskrive bebyggelsen til 120 boliger og
derved give større rummelighed for udearealer og arkitektonisk interaktion med
omgivelserne.)
Som udgangspunkt skal ibrugtagningen af plejehjemmet udskydes med ca. 1 år fra
medio 2032 til medio 2033. Forvaltningen anbefaler imidlertid at den eksisterende
tidsplan for plejehjemmet fastholdes således, at byggeriet kan godkendes efter det
forventede bygningsreglement 2027, da det vurderes, at det kommende nye

Bygningsreglement i 2029 vil påføre byggeriet en række ekstra udgifter. Det nye
Bygningsreglement forventes at medføre en række skærpede klimakrav (fx 0udledning for nybyggeri) og nye grænseværdier for byggeprocessen. De præcise
ekstraudgifter kendes ikke, men forventes primært at ligge i øgede materialepriser,
certificeringer, nye dokumentationskrav og ikke mindst i alternative byggemetoder.
Hvis tidsplanen fastholdes, vil kommunen midlertidigt have flere plejeboliger end
efterspørgslen tilsiger, hvilket betyder, at der for en midlertidig periode vil være en
kortere ventetid til en plejebolig. Dertil vil en fastholdelse af tidsplanen gøre
tidsplanen robust i forhold til mulige forsinkelser i byggeriet (vejrlig, etc.).
Forvaltningen bemærker, at projektet allerede nu er tæt på en kritisk grænse i
forhold til at kunne godkendes indenfor det gældende bygningsreglement.
Stigningen i forbindelse med BR29 vurderes på nuværende tidspunkt til at ligge på
5-10 % ud fra samme forudsætninger som stigningen i forbindelse med BR2027.
Mérudgiften forventes at være i et spænd på ca. 15.5 mio. kr. til 46 mio. kr. på
boligdelen, og 3.5 mio. Kr. til 10.5 mio. kr. på servicedelen. Det store spænd
skyldes det forhold, at de regnemodeller der skal anvendes endnu ikke er kendte
samt det forhold, at det er uvist i hvilket omfang markedet prismæssigt kan optimere
i forhold til at der skal leveres et øget antal bygningsdele med lavt LCA aftryk. En
lav værdi vil som minimum kræve, at der allerede ved projektudformningen tages
øget hensyn til LCA.
Der vil ikke være behov for ny plejeboligkapacitet i 2035. Forvaltningen følger
udvikling i efterspørgsel på sigt.
b. Perspektiver for skalering til ændret dækningsgrad på 13,2 %
Udvalget bad ved behandlingen af plejeboligmasterplanen den 8. juni 2026 forvaltningen
om frem mod genfremlæggelsen af plejeboligmasterplanen den 17. august 2026 at
belyse konsekvensen ved at sænke dækningsgraden til det gennemsnitlige niveau for
sammenlignelige kommuner.
'Analysen for besparelsespotentialer på ældreområdet' viser mulighed for en yderligere
skalering til en dækningsgrad på 13,2 %, svarende til, at yderligere 81 borgere, i alt 161
borgere, ikke længere skal visiteres til en plejebolig. I det følgende skitseres
konsekvenserne ved at sænke dækningsgraden til 13,2 %.
Forvaltningen vurderer, at kommunens plejeboligkapacitet på langt sigt frem mod 2032 vil
kunne tilpasses svarende til en dækningsgrad på 13,2 % således at efterspørgsel og
kapacitet er harmoniseret. Med den nuværende tildelingsmodel vil tilpasningen af
kapaciteten på kort sigt ikke give en yderligere besparelse på servicerammen i
indeværende budgetperiode, men give en besparelse på servicerammen i den
kommende budgetperiode, da forvaltningen har lagt til grund, at der ikke skal lukkes
plejehjem fra kommunens eksisterende kapacitet indenfor budgetperioden. I stedet for at
lukke et af kommunens eksisterende plejehjem, udskydes det kommende plejehjem på

Nyelands Plads. Dertil vil der ske en yderligere udskydelse af et kommende plejehjem
på Nimbus som først indtræder i 2033.Kommunen vil således forventeligt opnå en
yderligere besparelse på servicerammen i år 2031 fsfa. at Nimbus udsættes yderligere til
2033. Anlægsudgifterne for etablering af Nyelands Plads vurderes at blive forskudt med
et par år med en forventet ibrugtagning af plejehjemmet i 2036.
Ved at nedbringe efterspørgslen svarende til en dækningsgrad på 13,2 % uden en
tilsvarende reduktion i plejehjemskapaciteten vil der teknisk set i en periode ca. fra 2028
til 2031 være overkapacitet. For at sikre, at der ikke opstår en situation, hvor der er
tomgang på plejehjemmene, vil visitationsændringen skulle tilpasses således, at der
løbende visiteres borgere til, at hele kapaciteten udnyttes. Tilpasningen kan betyde, at
den endelige visitationsændring, i mindre grad, forskydes udover den forventede
færdiggørelse i 2032.
c. Nimbus
I perioden, hvor Nimbus ikke anvendes som plejehjem, er den velegnet til indkvartering af
fordrevne Ukrainere. Hvor længe der er dette behov er usikkert. Mange
indkvarteringssteder er tidsbegrænsede, så det kan forventes, at der vil være et behov i
længere tid.
Hvis Nimbus ikke anvendes til fordrevne Ukrainere, er der mulighed for at leje boligerne
ud som ungdomsboliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
udlejningsvanskeligheder i ældreboliger (herunder ældreboliger med serviceareal) i en
periode op til 10 år, kan give mulighed for at udleje boligerne som ungdomsboliger. Dette
er kun muligt, hvis der ikke er efterspørgsel efter de pågældende ældreboliger.
Frederiksberg Kommune har tidligere, uden held, forsøgt at leje boligerne i Nimbus ud til
målgruppen. Det er en betingelse, at et salg af boligerne/ ejendommen, som ellers ville
være nødvendigt for at undgå tomgang, ville påføre kommunen et tab. Boligerne lejes ud
på almindelige vilkår og kan tidsbegrænses ift. lejerne. Huslejen er, som i dag, ca. 10.000
kr. pr. boliger, hvor en stor del af boligarealet er fællesareal. Formentlig vil der skulle
ændres i køkkenfaciliteterne. Det vil i det hele kræve nærmere undersøgelser, før der
ville kunne forelægges et beslutningsgrundlag.
Effektiviseringen tager udgangspunkt i at Nimbus kan anvendes til andre formål frem mod
en ibrugtagelse som plejehjem ultimo 2030, ved en dækningsgradsreduktion til 14,4 %,
og medio 2033 ved en dækningsgradsreduktion til 13,2 %. Hvis Nimbus alligevel helt eller
delvist i perioden står uden formål, vil der være udgifter forbundet hermed som der ikke
vil være dækning for. Det drejer sig om tomgangsudgifter og udgifter til løbende
vedligehold og forbrugsudgifter til at sikre opvarmning af bygningen og eventuelt
vagtrundering. Der er 55 boliger på Nimbus og med en forventet husleje, og dermed
tomgangsudgift, på ca. 10.000 kr. pr. måned pr. bolig, svarer det til ca. 550.000 kr. pr.
måned eller samlet ca. 6,6 mio. kr. pr. år. Dertil skal lægges ca. 1 mio. kr. til øvrige
udgifter.
Aktivitetscenter

Ventelisten til et aktivitetscenter er på ca. 41 borgere per april 2026. Det bemærkes, at
ventelisten i perioder har været højere. Borgerne venter ca. 2.5 til 3 måneder fra de visiteres, til
de får en plads på et af kommunens aktivitetscentre. Borgere, der er visiteret til en plads på et
aktivitetscenter, kan komme 2 dage om ugen på aktivitetscentret.
Forvaltningen vurderer på denne baggrund – og sammenholdt med udviklingen i antallet af
ældre borgere i kommunen - at der indenfor de kommende år vil være behov for at udvide
kommunens aktivitetscenterkapacitet med ca. 20-25 pladser for at bibeholde det nuværende
serviceniveau. Det bemærkes, at aktivitetscentre bidrager til at udsætte behovet for en
plejebolig, ligesom tilbuddet også bidrager til at aflaste de pårørende.
Forvaltningen har også afdækket mulighederne for at udvide indenfor den eksisterende
aktivitetscenterkapacitet. Det vurderes muligt delvist at udvide kapaciteten indenfor den
eksisterende aktivitetscenterkapacitet, men det vil give et pres på henholdsvis Østervangs og
Dronning Anne-Marie Centrets rammer. Østervang har i dag 35 pladser, hvilket svarer til ca. 90
borgere. Plejehjemmet har dog kalkuleret med en overbelægning af pladserne for at
maksimere fremmøde-procenten og for at imødekomme behovet for plejeboliger og har derfor
tilknyttet ca. 120 borgere i deres aktivitetscenter. 10 ekstra borgere vurderes at ville trække
ekstra på de fælles aktiviteter i huset.
Dronning Anne-Marie Centret har i dag 40 pladser. Aktivitetscentret er målrettet svært demente
borgere, samt borgere med anden psykisk diagnose. De store, åbne rum kan være
udfordrende for borgere med kognitive udfordringer/demens, som gerne har brug for mere
afskærmede rum for ikke at blive overstimulerede.
Opsamling aktivitetscenter
Forvaltningen vurderer, at kommunens aktivitetscenterkapacitet vil skulle udvides med ca. 2025 pladser for at håndtere såvel ventelisten som den forventede udvikling i efterspørgslen efter
aktivitetscenterpladser.
Forvaltningen anbefaler, at såfremt kommunens aktivitetscenterkapacitet på sigt skal udvides,
så skal det ske et tredje sted. Et nyt aktivitetscenter med 25 pladser forventes at have behov
for et årligt budget til drift på ca. 5,7 mio. Kr. Forvaltningen vurderer, at der vil være gode
muligheder for at etablere et aktivitetscenter på Ingeborggården og, at et aktivitetscenter vil
bidrage til at aktivere stueetagen.
I fald der etableres et aktivitetscenter på Ingeborggården, skal der forventeligt afsættes
anlægsmidler på ca. 6,2 mio. kr. til konvertering af fællesboligareal til serviceareal samt 1.5
mio. kr. til køb af inventar. Derudover skal der afsættes driftsmidler på 5,7 mio. kr. ved
etablering af 25 pladser.
Fordelingsnøglen mellem bolig- og servicearealerne vil blive påvirket. Forvaltningen skønner,
at der skal afsættes årlige midler til drift og vedligehold mv. af arealerne på ca. 0.1 mio. kr.
årligt. Ligeledes skal der afsættes midler til en landmåler samt DAB, da der forventeligt skal
ske ændringer i lejekontrakter og opkrævninger på baggrund af ændrede fordelingsnøgler
mellem bolig og service. Forvaltningen skønner, at denne udgift vil udgøre ca. 0,4 mio. kr.
Såfremt mulighederne for at udvide kommunens aktivitetscenterkapacitet skal belyses
yderligere, skal der afsættes i alt 0,5 mio. kr. ved Budget 2027 til afdækning af mulighederne
for at etablere et aktivitetscenter. Midlerne skal dække rådgivning og projektlederressourcer fra

BPE.
Produktionskøkken
Forvaltningen har afdækket mulighederne for at etablere produktionskøkkener på de af
kommunens plejehjem, der ikke har produktionskøkken i dag. Der henvises til
plejeboligmasterplanens appendiks 1 for en uddybning af økonomi og øvrige forhold ved at
etablere produktionskøkkener på kommunens plejehjem. Nedenfor opsummeres hovedpointer
og forvaltningens anbefaling.
Indledningsvist skal et produktionskøkken overholde en række myndighedskrav. Der skal
etableres ventilation, fedtudskiller, grovkøkken, opvask, depot- og kølerum, personalefaciliteter
mv.
Det anbefales ikke at etablere et produktionskøkken på Lindehaven, da det ville kræve, at
plejehjemmets multisal blev inddraget. Multisalen anvendes til fælles aktiviteter for beboerne
samt træning. Det ville skulle afdækkes i hvilket omfang, der ville kunne afholdes fælles
aktiviteter i stueplan fremover.
På Østervang og Nimbus er der ikke plads til at udvide køkkenet, og det vil alene være muligt
at etablere køkkenfaciliteter, der vil skabe mulighed for at kunne håndtere de kolde måltider.
De varme måltider skal fortsat leveres udefra. Ombygningen per plejehjem vil koste
henholdsvis 8,4 og 9,3 mio. kr. Dertil skal der indkøbes inventar.
På Flintholm er det muligt at etablere et produktionskøkken, der kan levere den varme mad,
hvor de kolde måltider fortsat tilberedes på afdelingerne. Ombygningsudgiften vurderes
indledningsvis at udgøre ca. 10 mio. kr. plus inventar. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at
dette er en høj udgift set i lyset af plejehjemmets begrænsede antal boliger. Dertil skal afsættes
driftsmidler for at drive produktionskøkkenet. Forvaltningen har ikke afdækket konsekvensen
heraf.
Angående stordrift og specialkompetencer
Kommunen har i dag et produktionskøkken på Kastanjahaven, der udover plejehjemmets egne
borgere forsyner en række af kommunens andre plejehjem og FKD. Der er betydelige
stordriftsfordele ved at producere til flere plejehjem i samme produktionskøkken. Derfor vil
etablering af flere produktionskøkkener med samme kvalitetsniveau som i dag betyde
merudgifter på området, da reduktionen af udgifter til personale på Kastanjehaven vil være
mindre end omkostningerne til ansættelse af køkkenpersonale på de øvrige plejehjem. Særligt
produktion af særlige kosttyper, herunder dysfagikost, er forbundet med betydelige
stordriftsfordele.
Oprettelsen af nye produktionskøkkener vil således forventeligt øge omkostningerne, idet
gennemsnitsomkostningerne pr borger øges, både på Kastanjehavens nuværende
produktionskøkken, men også på nye produktionskøkkener på kommunens andre plejehjem.
Det bemærkes, at Kastanjehaven har fået tilført øremærkede midler til drift af køkken for at
sikre køkkendriften.
Dertil bemærkes det, at Kastanjehaven i dag har mulighed for at samle og fastholde nogle
specialkompetencer som det vil være svært at opretholde i de mindre køkkener – eksempelvis i

forhold til specialkost - så maden både er ernæringskorrekt og appetitlig for svækkede ældre.
Dertil vil rekrutteringen til små køkkener være meget vanskelig idet de faglige miljøer ikke vil
være til stede - og herved vil kommunen blive udfordret på den kvalitet, som vi skal kunne
garantere, også i kosten.
Anbefaling – produktionskøkken
Forvaltningen anbefaler, at der ikke etableres produktionskøkken på de af kommunens
plejehjem, der ikke har et produktionskøkken i dag.

Videre proces

17. august 2026 - Ældre- og Sundhedsudvalget behandler plejeboligmasterplan.
Beslutning om aktivitetscenter og produktionskøkken.
17. august 2026 – Magistraten behandler katalog af effektiviseringer og besparelser
24. august 2026 – Plejeboligforligskreds kl. 13-14 efterfulgt af Magistratens behandling
af plejeboligmasterplanen.
4-5 september 2026 - Budgetkonference
5. oktober 2026 – Kommunalbestyrelsen 2. behandler Budget 27
Beslutning om besparelses- og effektiviseringsforslag.
Beslutning om den finansierede anlægsplan
9. november 2026 - Kommunalbestyrelsen behandler plejeboligmasterplanen (opdateret
med beslutning fra Budget 27).
Beslutning om løsningsscenarie i plejeboligmasterplan.

Bevillingsmæssige konsekvenser
I det følgende beskrives de økonomiske konsekvenser for henholdsvis uændrede og ændrede
visitationskriterier.
Uændrede visitationskriterier
Afledt drift – uændrede visitationskriterier
Midlertidig fleksibel plejeboligkapacitet – afledt drift
Budgettet til plejeboligkapacitet bliver reserveret og justeret løbende igennem
plejeboligdemografiopdateringer årligt. Her afsættes budget til det projekterede
kapacitetsbehov, som opdeles i eksisterende kapacitet, planlagt kapacitet og reserveret
kapacitet.
Når behovet er større end kapaciteten i et givent år, vil (nogle af) de reserverede midler blive

overført til FKD og hjemmehjælp, hvor der må formodes at være et øget behov som følge af
lavere kapacitet end behovet i plejeboligerne.
Den reserverede kapacitet kan også bruges til at planlægge med midlertidig plejeboligkapacitet
i de perioder, hvor kommunen har en kapacitetsudfordring. Det forudsættes dermed, at
plejedriften af den midlertidig plejeboligkapacitet i Bygning 10 finansieres på denne måde i
perioden 2030-medio 2032.
Hvis der oprettes pladser udover det i plejeboligdemografien beregnede behov, vil det kræve
tilførsel af yderligere budget igennem plejeboligmasterplanen. Dertil skal afsættes ca. 1 mio. kr.
årligt til at dække driftsomkostningerne (bygningsdrift) for pladserne i den periode, hvor
pladserne indgår i plejeboligmasterplanen (dvs. 2030- medio 2032). Det bemærkes, at udgiften
til driftsomkostningerne overgår fra Regionen til Frederiksberg Kommune den 1. januar 2027
med overdragelsen af psykiatripladserne.
6 pladser på Østervang
Med sundhedsreformen flyttes den specialiserede rehabilitering fra Frederiksberg Kommune til
Region Østdanmark. Opgaveflytningen frigiver 6 plejeboliger på Østervang fra den 1. januar
2027. Udgiften til husleje for boligerne vurderes at udgøre ca. 50-60 t. kr. om måneden.
Pladserne forventes anvendt i regi af Sundhedsformen, og dermed ikke som
plejeboligkapacitet i plejeboligmasterplanen. Der arbejdes videre med en løsning, hvor
tomgang og afledte driftsudgifter til de 6 pladser dækkes af midler afsat i forbindelse med
Sundhedsreformen.
Anlæg – uændrede visitationskriterier
Midlertidig plejeboligkapacitet i Bygning 10
Løsningsforslaget indebærer, at de 32 psykiatripladser i bygning 10 anvendes som midlertidig
plejeboligkapacitet i perioden 2030-medio 2032. Der skal derfor afsættes anlægsmidler til
klargøring af pladserne forinden. Der planlægges dertil efter, at der skal indkøbes inventar til
pladserne (senge, hjælpemidler og arbejdsmiljøredskaber, IT, kontormøbler, møbler til
fællesarealer, nødkald mv.). Inventarudgiften estimeres ca. til 5 mio. kr. De afledte
anlægsomkostninger til inventar og ovennævnte arbejder forventes samlet at udgøre ca. 15
mio. kr.
Ændrede visitationskriterier
Drift (afledte konsekvenser ved ændrede visitationskriterier)
a. Ændret dækningsgrad til 14,4 %
Effektiviseringsforslaget reducerer kommunens eksisterende og planlagte
plejeboligkapacitet med 80 pladser i 2030, hvor der er taget udgangspunkt i en udskudt
ibrugtagning af Nimbus.
Der henvises til effektiviseringsforslag vedrørende ’Dækningsgrader for hjemmepleje og
plejeboliger’ i Katalog til effektivisering og besparelser effektiviseringsforslaget for en
beskrivelse af økonomien og bevillingsmæssige konsekvenser af forslaget.
b. Ændret dækningsgrad til 13,2 %

’Analyse af besparelsespotentialer på ældreområdet’ viser mulighed for at skalere til en
dækningsgrad på 13,2 pct. For at opnå denne dækningsgrad vil der være behov for at
reducere med yderligere 81 pladser og dermed 161 pladser i alt.
I plejeboligmasterplanen lægges til grund, at der ikke lukkes et af kommunens
eksisterende plejehjem men, at det kommende plejehjem på Nyelands Plads udskydes
samt, at igangsætning af plejehjem på Nimbus udskydes til 2033. Det er endnu ikke
muligt at afgøre, hvor længe et kommende plejehjem på Nyelands Plads skal udskydes,
men kommunen begynder at få en kapacitetsudfordring fra 2035/36 og frem, hvorfor det
forudsættes, at det kommende plejehjem på Nyelands Plads indtræder hér.
Anlæg (afledte konsekvenser ved ændrede visitationskriterier)
Budget for det kommende plejehjem på Nyelands Plads revideres og justeres frem mod
Budget 28.
Der vil ikke være behov for at etablere midlertidig plejeboligkapacitet i Bygning 10 med en
forventet anlægsudgift på ca. 15 mio. kr., hvis visitationskriterierne ændres. Ved en
dækningsgrad på 14,4 pct. er det en forudsætning, at den nuværende tidsplan for det
kommende plejehjem på Nyelands Plads fastholdes.

Borgmesterpåtegning
Intet at bemærke.

Behandling
Ældre- og Sundhedsudvalget den 17. august 2026
Plejeboligforligskreds den 24. august 2026
Magistraten den 24. august 2026
Kommunalbestyrelsen den 9. november 2026.

Beslutning

Ældre- og Sundhedsudvalget
1. indstiller til Magistraten, at den opdaterede plejeboligmasterplan inklusive det
supplerende kapitel 13 danner grundlag for den videre planlægning, hvorved der
foreligger forslag for såvel uændrede og ændrede visitationskriterier,
2. indstiller til Magistraten, at orientering om aktivitetscenter tages til efterretning,
3. indstiller til Magistraten, at det tages til orientering, at der arbejdes videre med en
løsning, hvor udgifter til tomgang på seks pladser på Østervang pr. 1. januar 2027
dækkes af puljer ifm. Sundhedsreformen,
4. indstiller til Magistraten, at orientering om videre proces tages til efterretning,
5. oversendte spørgsmålet om eventuel udvidelse af aktivitetscenteraktivitet til
drøftelserne om budget 2027 og
6. oversendte spørgsmålet om etablering af produktionskøkkener på Flintholm,
Lindehaven, Nimbus og Østervang til drøftelserne om budget 2027.