Besluttet 17. august, Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-29, Frederiksberg
Beslutning om videre proces for etablering af et lokalplejehjem på Nimbus
Som led i Plejeboligmasterplanen skal Nimbus tages i brug som plejehjem fra april 2028 og indfases over et halvt år med løbende indflytning af borgere.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede, om der skal arbejdes videre med etablering af et lokalplejehjem på baggrund af det beskrevne finansieringsbehov, og på baggrund af drøftelsen indstiller til Magistraten og kommunalbestyrelsen, at der ikke arbejdes videre med lokalplejehjem i Nimbusparken på nuværende tidspunkt, idet spørgsmålet tages op igen i regi af kommende plejeboligmasterplaner.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget
drøfter, om der skal arbejdes videre med etablering af et lokalplejehjem på baggrund af det beskrevne finansieringsbehov, og på baggrund af drøftelsen beslutter
1.a. i bekræftende fald at indstille at sagen indgår i drøftelserne om budget 2027, eller
1.b. i benægtende fald at indstille sagen til videre behandling i Magistraten og kommunalbestyrelsen, at der ikke arbejdes videre med lokalplejehjem i Nimbusparken, da arbejdet medfører udgifter, som ikke kan afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Anledning
Som led i Plejeboligmasterplanen skal Nimbus tages i brug som plejehjem fra april 2028 og indfases over et halvt år med løbende indflytning af borgere. I forlængelse af Budgetaftale 2026, hvoraf det fremgår, at der skal etableres et lokalplejehjem på Frederiksberg, besluttede ÆOU den 22. september 2025, at Nimbus skal etableres som lokalplejehjem. Anledningen til sagen er, at der skal træffes politisk beslutning om, hvorvidt der på baggrund af det forventede finansieringsbehov skal arbejdes videre med etablering af et lokalplejehjem på Nimbus.
Et lokalplejehjem skal efter loven drives som et kommunalt aktieselskab. Det kommunale aktieselskab vil få ansvar for drift og økonomi, mens kommunalbestyrelsen fastlægger overordnede rammer gennem vedtægter og ejerstrategi. Formålet med lovgivningen er at sikre autonomi til plejehjemmet og armslængde fra forvaltning og kommunalbestyrelse.
De faglige rammer for lokalplejehjemmet vedr. lokal forankring, frisættelse og styring er beskrevet nedenfor til orientering som baggrund for det videre arbejde. Det har til formål at give udvalget et samlet overblik over rammerne for et lokalplejehjem og indgår som grundlag for det videre arbejde med vedtægter og ejerstrategi.
Anbefaling
Finansiering af et lokalplejehjem
I forbindelse med etablering og idriftsætning af plejeboliger på Nimbus vil der være udgifter til dels istandsættelse og indretning af lokalerne, der pt. bruges som flygtningeboliger, herunder nødvendigt inventar hørende til et plejehjem, men også udgifter til den fortsatte og varige drift. Udgifter svarende til den samlede omkostning ved at åbne et kommunalt plejehjem med 55 pladser på Nimbus er reserveret, gennem plejeboligmasterplanen og det tekniske budgetforslag. Denne udgift afhænger ikke af driftsformen (lokalplejehjem, kommunalt drevet etc). Der er dog en række udgifter, som knytter sig til driftsformen “lokalplejehjem” (og dermed et kommunalt aktieselskab), disse udgifter er ikke finansierede.
Ved etablering af et lokalplejehjem skal der indgås en aftale med bestyrelsen for det kommunale aktieselskab om lokalplejehjemmets driftstilskud fra kommunen samt finansiering af indskud og andre opstartsudgifter. Såfremt der ikke kan opnås enighed om taksten mellem kommunen og bestyrelsen for det kommunale aktieselskab, vil alternativet til at aftale taksten, jf. lov om lokalplejehjem, være kommunens langsigtede økonomiske omkostninger til at drive lignende kommunale plejehjem. Det er BDO’s vurdering, at Frederiksberg Kommunes langsigtede omkostninger til at drive et kommunalt plejehjem overstiger det beløb, der er afsat i budgettet til et plejehjem på Nimbus. Det skyldes dels, at der i det beløb, der er afsat, ikke indgår puljemidler og eventuelle særlige forhold på Nimbus, der ville udløse særlige bevillinger. Hvis der oprettes et kommunalt plejehjem på Nimbus, vil det blive tildelt midler tilsvarende de øvrige plejehjem. De samlede midler til puljer i kommunen vil være konstante, så det medfører ikke et finansieringsbehov. Det vil imidlertid betyde, at de direkte omkostninger til at drive et kommunalt plejehjem på Nimbus de facto vil være højere, og et lokalplejehjem vil ikke på samme måde som øvrige plejehjem kunne trække på fælles puljer til fx særligt krævende borgere.
Lokalplejehjemmet har særlige udgifter forbundet med aktieselskabsformen (bestyrelseshonorar, årsregnskab og revision) og udgifter til etablering af det kommunale aktieselskab. Lokalplejehjemmet har ikke stordriftsfordele som kommunen, der driver flere
plejehjem. Dertil kommer, at Nimbus er et mindre plejehjem på 55 pladser. Det betyder, at udgiften til at drive et lokalplejehjem vil være højere end et kommunalt plejehjem på Nimbus. Beregningerne fremgår af nedenstående afsnit om bevillingsmæssige konsekvenser.
Ældrereformens mål med lokalplejehjem
Ældrereformen peger på følgende som mål med lokalplejehjem:
Styrke valgfrihed og livskvalitet for ældre borgere
Skabe lokal forankring og særpræg i plejehjemstilbuddet
Udvikle nye og tættere samspil mellem lokalplejehjem, civilsamfund, foreningsliv og lokalmiljø
Frisætte driften af lokalplejehjemmet fra kommunens normale styring af området. Friheden kommer af, at lokalplejehjemmet drives af et kommunalt aktieselskab med egen bestyrelse, og af frisættelse fra kommunale krav og rammer.
Give ledelse og medarbejdere et større råderum i dagligdagen
Af regeringsgrundlaget fremgår, at der skal sikres et større frit valg af plejehjem ved at indføre krav om, at alle kommuner som minimum etablerer et friplejehjem eller et lokalplejehjem, men ikke hvornår. Regeringsgrundlaget er ikke omsat i lov endnu.
Som led i det videre arbejde med etablering af et lokalplejehjem skal der ses på, hvordan lokal forankring, frisættelse og styring skal udfoldes.
Lokal forankring
Nimbusparken indeholder foruden det kommende lokalplejehjem en blanding af erhverv og boliger. Fra andre plejehjem på Frederiksberg er der positive erfaringer med at inddrage lokalsamfundet. Det omfatter ældre beboere fra lokalområdet, som deltager i fællessang, foredrag eller fællesspisning på plejehjemmet såvel som frivillige, der tager beboere på plejehjemmet med på tur. Samarbejde har også været etableret med frivillige foreninger, som har afholdt arrangementer på plejehjemmet – dels for beboere, dels for andre borgere. I det videre arbejde med at etablere et lokalplejehjem skal det overvejes, hvorledes lokal forankring kan indgå i lokalplejehjemmet, herunder samspil med civilsamfund og lokalmiljø.
Vedlagte bilag 1 viser eksempler på lokal forankring.
Frisættelse
Udgangspunktet for etablering af et lokalplejehjem er, at det frisættes fra kommunale politikker, retningslinjer og krav, jf. lov om lokalplejehjem §12. Lokalplejehjemmet vil være omfattet af kommunens kvalitetsstandarder. I vedtægter for det kommunale aktieselskab, der skal drive lokalplejehjemmet, kan det indføjes, hvis nogle politikker, retningslinjer eller krav alligevel skal gælde for lokalplejehjemmet.
Af vedlagt Bilag 2 fremgår en liste over politikker mv., som gælder for de øvrige plejehjem på
Frederiksberg, og som lokalplejehjemmet vil være fritaget fra, medmindre der træffes anden beslutning. Nedenfor er oplistet nogle af de mest konkrete politikker, retningslinjer og krav.
Økologisk mad. Der gælder et krav til de øvrige plejecentre om, at maden til borgerne skal bestå af min. 80 % økologi.
Turbokyllinger. Der anvendes ikke kyllinger af den meget hurtigt voksende race af hensyn til dyrevelfærd i Frederiksberg Kommune.
Andelen af uddannede medarbejdere. Frederiksberg Kommune stiller krav om, at en andel af medarbejderne på plejehjemmene skal have en relevant uddannelse, hvilket omfatter både kommunale, selvejende og private plejehjem.
Overenskomst. Medarbejdere på kommunale plejehjem er omfattet af KL’s overenskomst.
Ovenstående punkter er uddybet i nævnte bilag.
I det videre arbejde med etablering af et lokalplejehjem kan det overvejes, om der er politikker, krav eller retningslinjer for plejehjem i Frederiksberg Kommune, som skal fastholdes for lokalplejehjemmet.
Styring Styringen af lokalplejehjemmet vil primært ske gennem vedtægter og ejerstrategi samt gennem opfølgning og afrapportering fra det kommunale aktieselskab.
Forvaltningen peger på en række mulige elementer til en kommende ejerstrategi, herunder krav til afrapportering om økonomi, kvalitet og bemanding. Disse elementer vil kunne indgå i det videre arbejde.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Der er merudgifter til opstart og drift af et lokalplejehjem på Nimbus sammenholdt med et kommunalt plejehjem på 11,7 mio. kr. i 2027, 0,6 mio. kr. i 2028 og et varigt finansieringsbehov i 2029 og frem på 6,4 mio. kr. (se også tabel 3). Der kan ikke anvises finansiering inden for rammen.
Ved etablering af et lokalplejehjem skal der indgås en aftale med bestyrelsen for det kommunale aktieselskab om lokalplejehjemmets driftstilskud fra kommunen samt finansiering af indskud og andre opstartsudgifter. BDO har på kommunens vegne foretaget analyser og beregninger, der samlet opgør rimelige forventede udgifter.
Beregningerne er opsummeret i tabel 1 og viser, at de direkte omkostninger i 2027 vil udgøre 11,9 mio. kr., 19,5 mio. kr. i 2028 og ved fuld indfasning 33,4 mio. kr. fra 2029. De lavere løbende omkostninger i 2028 skyldes, at plejehjemmet efter planen først tages i brug i april, og at pladserne optages over en periode på 6 måneder.
I lokalplejehjemmets budget er der afsat midler til egen administration og selskabsomkostninger samt overhead, der dækker over administrativ bistand til eksempelvis HR-funktioner, herunder udbetaling af løn, indgåelse af aftaler på baggrund af udbud mv.
Overhead er udregnet efter en sats på 6,3 %, der er fastsat i bekendtgørelse vedr. takstudregning for friplejehjem, som også omfatter lokalplejehjem.
Der er desuden behov for at indskyde kapital i selskabet ved oprettelse i 2027, som dækker driftsopstartsomkostninger på 11,1 mio. kr. der vedrører udgifter, der afholdes i 2028. Indskuds-kapitalen svarer til det samlede finansieringsbehov i 2027 altså 11,9 mio. kr., og da det er en finanspost, falder det uden for service- og anlægsrammerne.
Tabel 1. Forventede udgifter til lokalplejehjem/finansieringsbehov
Mio. kr., 2026 p/l Driftsopstart – indfasning Driftsopstart - tomgang Løbende driftsomkostninger Særlige omkostninger til lokalplejehjem - etablering* I alt
*Indeholder Selskabsetableringsomkostninger, aktieselskabsomkostninger og Administration.
Der er som følge af den langsigtede planlægning, herunder planlægningen i plejeboligmasterplanen, reserveret budgetmidler til driften af et kommunalt plejehjem på Nimbus. Reservationen fremgår af tabel 2. Kommunale plejehjem kan trække på kommunens samlede ressourcer, både i forhold til administrationen men også i forhold til yderligere budgettildeling fra centrale puljer der fordeles mellem kommunens institutioner. Beløbene i tabel 2 er således et udtryk for den øgede finansiering, der er afsat til et eventuelt kommunalt plejehjem på Nimbus, men ikke et budget som institutionen i realiteten ville kunne drives for. Som reference får plejehjem af lignende størrelse som Nimbus ca. 1,3 - 1,6 mio. kr. Det er eksempelvis puljer til øget normering aften, nat og i weekender på plejehjem i Frederiksberg Kommune og puljer målrettet særlige indsatser såsom styrkelse af indsatsen målrettet borgere med demens.
Tabel 2. Afsat finansiering til kommunalt plejehjem
Mio. kr., 2026 p/l
Driftsopstart – indfasning
Driftsopstart – tomgang
Løbende driftsomkostninger
I alt
Differencen mellem tabel 1 og 2 fremgår af tabel 3 svarende til manglende finansiering af lokalplejehjem. Tabel 3. Finansiering af lokalplejehjem
Mio. kr., 2026 p/l Driftsopstart – indfasning Driftsopstart - tomgang
Løbende driftsomkostninger
Særlige omkostninger til lokalplejehjem - etablering
Manglende finansiering af lokalplejehjem
Der er reserveret anlægsmidler til dækning af inventar og indbo på 4,7 mio. kr. samt istandsættelse af lokalerne på 2,7 mio. kr. Anlægsudgifterne vil være de samme uanset, om der etableres et lokalplejehjem eller et kommunalt tilbud. Videre proces Den 17. august forelægges ÆSU et effektiviseringsforslag vedr. ændring af kriterier for visitation til plejebolig. Vedtages effektiviseringsforslaget vil det udskyde ibrugtagning af Nimbus som plejehjem og dermed også beslutningen om at etablere et lokalplejehjem på Nimbus og finde midler hertil til forhandlingerne om budget 2029. I den sammenhæng henledes opmærksomheden på, at der af regeringsgrundlaget fremgår, at der skal sikres et større frit valg af plejehjem ved at indføre krav om, at alle kommuner som minimum etablerer et friplejehjem eller et lokalplejehjem.
Borgmesterpåtegning
Nej
Beslutning
Ældre- og Sundhedsudvalget drøftede, om der skal arbejdes videre med etablering af et lokalplejehjem på baggrund af det beskrevne finansieringsbehov, og på baggrund af drøftelsen
indstiller til Magistraten og kommunalbestyrelsen, at der ikke arbejdes videre med lokalplejehjem i Nimbusparken på nuværende tidspunkt, idet spørgsmålet tages op igen i regi af kommende plejeboligmasterplaner.
Kilde: Frederiksberg Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.