Besluttet 17. august, Børneudvalget 2026-29, Frederiksberg
Beslutning om forslag fra 1. viceborgmester Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Freja Fokdal og Karsten Lauritsen om forældrekurser
Udvalget skal med denne sag tage beslutning om forslag fra 1. viceborgmester Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Freja Fokdal og Karsten Lauritsen om at oprette forældrekurser i stil med "Dit første barn" på Frederiksberg.
Kort fortalt
- Hvem
- Børneudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Børneudvalget oversendte beslutning om forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Freja Fokdal og Karsten Lauritsen om forældrekurser til forhandlingerne om budget 2027 med de faldende bemærkninger. Beslutningsforslaget betragtes herefter som behandlet i budgetprocessen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Børneudvalget indstiller til Magistraten
at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Overskrift Beslutning om forslag fra 1. viceborgmester Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Freja Fokdal og Karsten Lauritsen om forældrekurser Anledning Kommunalbestyrelsen sendte den 15. juni 2026 forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Freja Fokdal og Karsten Lauritsen om forældrekurser til behandling i Børneudvalget.
Forslaget er følgende:
"Frederiksberg Kommune har tidligere udbudt forældrekurset "dit første barn". Kurserne blev evalueret af VIVE, og rapporten viste, at mødrene i indsatsgruppen 10 måneder efter fødslen bl.a. rapporterede signifikant bedre forældresamarbejde, forældre-barn tilknytning og mere forældreselvtillid end mødrene i kontrolgruppen.
I en tid med stigende mistrivsel såvel som skolevægring er der mere end nogensinde brug for, at styrke forældrekompetencerne samt troen på egne evner hos forældrene.
Derfor foreslår Radikale Venstre, at forældrekurser i stil med "dit første barn" genindføres på
Frederiksberg.
VIVE-rapport: Dit Første Barn - Evaluering af et universelt forældrekursus udbudt til førstegangsforældre i Frederiksberg Kommunes Sundhedspleje "
Anbefaling
Frederiksberg Kommunes Familiehus udbyder en række aktiviteter og kurser målrettet forældre til små børn, herunder forældrekurset " Tryghedscirklen" for forældre til børn i alderen 0-6 år med fokus på at styrke relationen, forstå barnets følelsesmæssige behov og fremme et trygt samspil. Kurset består af otte mødegange, er gratis for forældre og finansieres indenfor Familiehusets eksisterende ramme. Familiehusets aktiviteter er primært målrettet indsatser til børn og forældre i sårbare positioner med fokus på målrettet tidlig opsporing og forebyggelse for målgruppen.
Der er plads til mellem 8-10 deltagende familier pr. kursusforløb, som udbydes fire gange årligt og tilbydes sårbare familier i tæt samarbejde med daginstitutioner med sociale normeringer og basispladser, som kender forældrene, der har brug for ekstra støtte i forældreskabet. Derudover kan PPR og sundhedsplejen henvise forældre til forløbene.
Foruden forældrekurser tilbyder Familiehuset blandt andet ergo- og fysioterapi for småbørn i begyndende fejludvikling og konsultativ forældrerådgivning med deltagelse af tværfaglige medarbejdere som psykolog, forebyggende rådgiver fra familieafdelingen og sundhedsplejerske. Forældrene henvises af fagperson, hvis deres barn viser begyndende mistrivsel.
Det tidligere forældrekursus "Dit første barn" var et såkaldt universaltilbud til alle førstegangsforældre i Frederiksberg Kommune og havde til formål at undersøge effekten af en indsats rettet mod alle førstegangsfødende uanset forudsætninger og ressourcer. Kurset bestod af i alt seks mødegange med fokus på forældreskab, tilknytning til barnet, spædbarnets udvikling og trivsel. En evaluering viste positive effekter i form af blandt andet styrket forældreselvtillid, bedre forældresamarbejde og øget trivsel og sundhed blandt deltagerne. Mødrene oplevede desuden lavere stressniveau og færre depressive symptomer samt en stærkere tilknytning til barnet. Evalueringen viste også, at mødrene i gennemsnit deltog i 3,2 kursusgange, og at deltagelsesprocenten særligt faldt fra 4. kursusgang og fortsatte med at falde ved kursusgang nr. 5 og 6.
En genindførsel af et kursus til alle nye forældre i samme omfang som "Dit fø rste barn" vil forudsætte ny finansiering på anslået ca. 1,5 mio. kr. årligt og eventuel tilpasning eller differentiering af tilbuddets omfang målrettet forskellige gruppers behov.
Da der ikke er afsat finansiering til et universelt forældrekursus til alle nye forældre i stil med forældrekurset "Dit første barn" er det forvaltningens anbefaling, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Oprettelse af et forældrekursus i stil med "Dit første barn" vil koste anslået ca.1,5 mio. kr. årligt.
I denne beregning forudsættes, at 70 pct. af alle førstegangsforældre takker ja til kurset og at et kursusforløb består af seks kursusgange af 2,5 timers varighed. Derudover kommer udgifter til materialer, administration, mødeforplejning mv. Der er i beløbet ikke afsat midler til evaluering af kurset. Sundhedsplejen anbefaler, at et eventuelt nyt initiativ evalueres efter to år. En evaluering af forældrekurset vil koste anslået ca. 0,2 mio. kr.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Børneudvalget
Magistraten
Kommunalbestyrelsen
Beslutning
Børneudvalget oversendte beslutning om forslag til beslutning fra 1. viceborgmester Lone Loklindt og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Freja Fokdal og Karsten Lauritsen om forældrekurser til forhandlingerne om budget 2027 med de faldende bemærkninger.
Beslutningsforslaget betragtes herefter som behandlet i budgetprocessen.
Kilde: Frederiksberg Kommune, Børneudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.