Besluttet 17. august, Undervisningsudvalget 2026-29, Frederiksberg
Orientering om indsatser til at forebygge og afhjælpe skolefravær (§17, stk. 4-udvalget)
Undervisningsudvalget har bedt forvaltningen om at udarbejde konkrete forslag til indsatser, der skal forebygge og afhjælpe skolefravær til brug for budgetdrøftelserne. Med denne sag forelægges forslag til indsatser.
Kort fortalt
- Hvem
- Undervisningsudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Undervisningsudvalget oversendte forslag til indsatser, der skal forebygge og afhjælpe skolefravær, til forhandlingerne om budget 2027.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Undervisningsudvalget
tager forslag til indsatser, der skal forebygge og afhjælpe skolefravær til brug for budgetdrøftelserne, til efterretning
Overskrift
Orientering om anbefalinger til at forebygge og afhjælpe skolefravær (§17, stk. 4-udvalget)
Anledning
Med konstitueringen af den nye kommunalbestyrelse i efteråret 2025 besluttede et flertal at nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg om børn og unges trivsel. Udvalget har til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan Frederiksberg Kommune kan styrke inkluderende fællesskaber for alle børn og unge. Arbejdet er organiseret i to temaer:
1. bekymrende langvarigt skolefravær (forår 2026) og 2. adgang til fællesskaber i fritidslivet for alle børn og unge (efterår 2026 og forår 2027)
På mødet den 8. juni 2026 tog Undervisningsudvalget (pkt. 55) orienteringen om § 17, stk. 4udvalgets anbefalinger til forebyggelse og håndtering af skolefravær til efterretning. Samtidig anmodede udvalget forvaltningen om – med afsæt i anbefalingerne – at udarbejde en sag med konkrete initiativer vedrørende skolefravær til brug for budgetdrøftelserne. Anbefalingerne til forebyggelse og håndtering af skolefravær er vedhæftet som bilag.
Med denne sag forelægges forslag til indsatser, der skal styrke fællesskaber for alle børn og unge gennem målrettet forebyggelse og afhjælpning af skolefravær.
Forslag til indsatser
Forvaltningen har med udgangspunkt i anbefalingerne til at forebygge og afhjælpe skolefravær udarbejdet forslag til indsatser, der kan indgå i budgetdrøftelserne. Forslagene har særligt fokus på indsatser i forhold til længerevarende skolevægring, da forvaltningens vurdering er, at det er her der i højest grad mangles indsatser i dag. Der er også i nedenstående forslag om indsatser i forhold til forebyggelse og håndtering af begyndende skolefravær.
1. Indsatsteam mod skolefravær
Det foreslås at oprette et tværfagligt indsatsteam, som skal fungere som en form for fast-trackindsats ift. skolevægring, som kan træde til, når et barns skolefravær er så omfattende, at skolens almindelige handlemuligheder ikke er tilstrækkelige, og hvor der er behov for en mere intensiv og koordineret indsats. Teamet skal sikre en hurtig, målrettet og koordineret indsats på tværs af skole, hjem og evt. andre aktører som fx psykiatrien, og har til opgave at håndholde sagerne og sikre fremdrift.
Teamet sammensættes tværfagligt – fx psykolog, familiebehandler, rådgiver og skolefaglige medarbejdere – og arbejder tæt sammen om den enkelte sag. Familien får én fast koordinator tilknyttet, som følger sagen fra start til slut og er familiens indgang til teamet og kommunen.
Budget i mio.kr.
År Budget
2. Styrkelse af tværfagligt samarbejde
Det er altafgørende med et smidigt tværfagligt samarbejde i sager om skolefravær, da hverken skolen, familieafdelingen, PPR mv. kan løse indgribende fraværsproblematikker alene. Der er oftest brug for en helhedsorienteret indsats, som både ser på indsatser i skolen, samt barnet og familiens forhold. Der foreslås derfor et fælles kompetenceudviklingsforløb for fagpersoner, der arbejder med skolefraværssager, så de får en fælles tilgang med fokus på viden om fravær, fælles forståelser og koordineret indsats omkring børn og unge. Målet er at styrke kvaliteten og et tættere samarbejdet gennem en fælles tilgang, så børn/unge og deres familier mødes mere ensartet og helhedsorienteret.
Siden 2025 har flere fagpersoner deltaget i kompetenceudviklingsforløb om denne tilgang med eksterne undervisere. Det foreslås, at kommunen fremover uddanner egne undervisere, så der kan sikres kompetenceudvikling for flere medarbejdere, større fleksibilitet i tilrettelæggelsen og bedre mulighed for løbende at holde kompetencerne ved lige – også når nye medarbejdere kommer til.
Budget i mio. kr.
År
Budget
3. Flere timer til fraværskoordinator på skolerne
For at forebygge skolefravær er det vigtigt, at der reageres hurtigt på skolerne, når de første tegn på mistrivsel og sporadisk fravær opstår, så der kan sættes ind hurtigt og relevant. Der er derfor i dag på skolerne udpeget specialiserede medarbejdere, som varetager en rolle som fraværskoordinator, der skal sikre, at data om fravær indsamles og systematiseres og herefter gå i dialog med de relevante kollegaer, om de mønstre der ses. Fraværskoordinatorerne har således fokus på tidlig opsporing, herunder at identificere mønstre og tegn på begyndende mistrivsel og fravær på en årgang, i en klasse eller på individ-niveau og gå i dialog med de relevante kollegaer om indsatser på skolen. Der er i dag afsat relativt få timer til opgaven på skolerne, og der foreslås derfor en opnormering af fraværskoordinatorerne, så der arbejdes mere systematisk med at forebygge, at begyndende sporadisk fravær udvikler sig til omfattende fravær.
Budget i mio. kr.
År Budget
4. Kickstartspulje
Kickstartspuljen omfatter en række indsatser, som enkeltvis og samlet vurderes, at have væsentligt potentiale, men som forudsætter budget til opstart, implementering og evt. løbende drift.
4.A. Klasseledelse - kompetenceløft af medarbejdere Flere skolefraværssager viser, at det udgør en væsentlig belastning og utryghed for elever, hvis undervisningen i klassen ikke opleves som et sted med forudsigelighed, ro og tryghed. Det forslås derfor at styrke medarbejdernes kompetencer i klasseledelse med henblik på at skabe genkendelig struktur, forudsigelighed og ro samt faglig stærk undervisning, der giver eleverne lyst til at lære. God klasseledelse kan understøtte et trygt, struktureret og inkluderende læringsmiljø og fremme elevernes faglige og sociale trivsel ved at strukturere rammerne, opbygge gode relationer og minimere forstyrrelser. Det foreslås at en væsentlig del af midlerne i 2027 anvendes til denne indsats, jf. nedenstående tabel for kickstartpuljen.
4.B. Styrkede fællesskaber i frikvartererne Frikvarterne kan være sårbare for nogle børn i begyndende mistrivsel og for børn med særlige behov. Det foreslås derfor at arbejde med pædagogiske aktiviteter i frikvartererne på alle skoler med henblik på at understøtte gode børnefællesskaber gennem aktiviteter, der samtidig imødekommer elever med særlige behov for fx struktur og genkendelighed. Dette kan mindske ensomhed, skabe trygge rammer og styrke sammenholdet på tværs af klasser og årgange.
Indsatserne kan fx være voksenstyrede lege eller aktiviteter, inkluderende legestationer, makker- og trivselsordninger, mv.
4.C. Forebyggende indsats i sundhedsplejen – tidlig opsporing af mistrivsel og skolefravær Det foreslås, at sundhedsplejen kommer til at spille en mere systematisk rolle i forebyggelse og tidlig opsporing af mistrivsel og skolefravær. Konkret foreslås det, at anvende skolesundhedsplejens samtaler med eleverne til at følge op på den enkeltes samlede skolefravær og trivsel. Formålet er at identificere tidlige tegn på mistrivsel og fravær og tilbyde støtte i forhold til eventuelle sundhedsfaglige problemstillinger. Indsatsen foreslås udviklet og iværksat som et pilot-projekt fra 2028 på 3-4 skoler i foreløbig 3 år, hvorefter der på baggrund af de indhentede erfaringer kan tages stilling til videreførsel og yderligere udbredelse til alle kommunens folkeskoler.
4.D. Brug af lokaler i klubberne Det foreslås, at der afsættes midler til at klubbernes lokaler kan anvendes til at skabe en tryg og god ramme for skolens arbejde med børn og unge med skolefravær, så de ikke mister kontakten til skolen. Klublokalerne kan også anvendes som tilbagetrækningsmulighed eller ramme for sygeundervisning mv. for børn og unge på vej tilbage fra skolefravær.
4.E. Etablering af forældrenetværk Mange forældre til børn med langvarigt skolefravær oplever, at stå meget alene og efterspørger derfor rådgivning og netværk med andre forældre i samme situation. Det foreslås derfor, at der etableres et forældrenetværk for forældre til børn og unge med langvarigt skolefravær. Netværket kan fx etableres i regi af Fællesrådgivningen og kan fungere som sparring, vejledning og erfaringsudveksling med og imellem forældre med fokus på, hvordan man som forældre og familie kommer igennem perioder med skolefravær.
Budget i mio. kr.
År Budget
Samlet budget for de fem foreslåede indsatser (mio. kr.)
1. Målrettede indsatsforløb for børn og unge med langvarigt skolefravær 2. Kompetenceløft gennem uddannelse af interne undervisere i tværfagligt samarbejde 3. Flere timer til fraværskoordinator på skolerne 4. Kickstartspulje I alt
Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Undervisningsudvalget tager forslag til indsatser, der skal forebygge og afhjælpe skolefravær til brug for budgetdrøftelserne, til efterretning. Bevillingsmæssige konsekvenser Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Borgmesterpåtegning Nej Behandling Undervisningsudvalget Magistraten
Beslutning
Undervisningsudvalget oversendte forslag til indsatser, der skal forebygge og afhjælpe skolefravær, til forhandlingerne om budget 2027.
Kilde: Frederiksberg Kommune, Undervisningsudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.