Frederikshavn
Skift kommune
KøbenhavnFrederikshavnAlle kommuner

Besluttet 13. august, Udvalget for Ældre, Social og Handicap, Frederikshavn

Forlængelse af kontrakt på godkendelsesmodellen

Center for Sundhed og Ældre indstiller, at forlængelse af kontrakten for godkendelsesmodellen forlænges til 30. september 2027.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Ældre, Social og Handicap, Frederikshavn Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sikring af det frie valg i hjemmeplejen kan ske på tre måder: via udbud,
godkendelsesmodel eller fritvalgsbeviser.
Udbud giver modsat godkendelsesmodellen mulighed for at konkurrere på pris. Imidlertid
er det en væsentlig forudsætning, at alle de krav, der stilles til leverandøren, er klare.
Aktuelt mangler vedtagelse af ny Sundhedslov og herunder bl.a. kvalitetsstandard for
kommunale sygepleje. Dette har betydning for, hvordan sygeplejen skal integreres i
helhedsplejen (jf. Ældreloven) fremover. Der kan derfor ikke udarbejdes et endeligt
udbudsmateriale, før dette er afklaret.
Ved en godkendelsesmodel godkender kommunen de leverandører, der opfylder de
fastsatte krav, hvorefter borgerne kan vælge mellem de godkendte leverandører.
Fritvalgsbeviser har været brugt til at sikre det frie valg siden 1. december 2024. Med et
fritvalgsbevis kan borgere, der ønsker en privat leverandør, selv kontakte leverandøren
og indgå en aftale.
I efteråret 2025 blev der offentliggjort en godkendelsesmodel for leverandører af helhedsog hjemmepleje. Der har været ansøgningsfrister den 1. december 2025 og den 1. maj
2026. Ingen leverandører har budt ind på opgaven. Næste ansøgningsfrist på
godkendelsesmodellen er den 1. september 2026.
Det har tidligere fejlagtigt fremgået af materialet, at ansøgningsfristen var den 1.
november 2026.
For at sikre bedre mulighed for godkendelse af leverandører efter godkendelsesmodellen
er der ændret i egnethedskriteriet.
Det tidligere krav om, at ansøger inden for de seneste tre år skulle have dokumenteret
erfaring med håndtering af personlig pleje, praktisk hjælp og opgaveoverdragede
sundhedsydelser, udgår. Fremadrettet skal ansøger dokumentere erfaring med levering
af personlig pleje og praktisk hjælp inden for de seneste tre år. Derudover skal ansøger
dokumentere at have ansat det nødvendige fagligt kvalificerede personale til at varetage
opgaveoverdragede sundhedslovsydelser.

Kontraktperioden under godkendelsesmodellen foreslås forlænget til den 30. september
2027, hvor der er en forventning om, at en anden løsning kan være på plads i forhold til
at sikre det frie valg.
Som følge af en forlængelse af kontraktperioden vil der skulle indlægges en yderligere
ansøgningsfrist den 1. februar 2027.
Administrationen forventer i september at fremlægge et forslag til, hvordan borgerens frie
valg sikres fra efteråret 2027 under hensyntagen til de nye krav i Ældreloven og
Sundhedsreformen. Her vil fordele og ulemper ved de forskellige modeller blive
beskrevet.

Indstilling

Center for Sundhed og Ældre indstiller, at forlængelse af kontrakten for
godkendelsesmodellen forlænges til 30. september 2027.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Ældre, Social og Handicap, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.