Behandlet 19. august, Udvalget for Økonomi og Strategi, Frederikshavn
Vedtagelse af Vandforsyningsplan 2026
Center for Teknik og Miljø indstiller, at forslag til Vandforsyningsplan 2026 vedtages.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Økonomi og Strategi, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Forslag til Vandforsyningsplan 2026 og tilhørende miljørapport har været i offentlig høring
i en 8 ugers periode fra den 30. marts til den 25. maj 2026.
Vandforsyningsplan 2026 fastlægger rammerne for kommunens fremtidige
vandforsyning. Planen skal sikre rent drikkevand i tilstrækkelige mængder til borgere og
erhverv og skabe et fælles grundlag for kommunens, vandværkernes og forbrugernes
beslutninger. Den samler den aktuelle viden, vurderer fremtidige behov og opstiller mål
og retningslinjer for kommunens administration af området.
Der er ikke indkommet skriftlige kommentarer eller indsigelser fra offentligheden.
Administrationen har udarbejdet vedlagte resumé af vandforsyningsplanen. Forslaget til
den nye vandforsyningsplan er udarbejdet i samarbejde med Frederikshavn Vand A/S og
kommunens private vandværker.
Vandforsyningsplanen er miljøvurderet, og miljørapporten er en del af
Vandforsyningsplan 2026. Der er ikke fundet væsentlige negative indvirkninger på miljøet
som følge af de beskrevne initiativer i vandforsyningsplanen.
Forslaget til Vandforsyningsplan 2026 vil være tilgængeligt via link:
https://frederikshavn.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=58 og er
vedlagt. Der opfordres til at se vandforsyningsplanen online, da det giver den bedste
brugeroplevelse med kort og figurer.
Det lovpligtige kommunale Grundvandsråd skal bistå i udarbejdelsen af indsatsplaner,
som har til formål at beskytte grundvandet på konkrete arealer. Vandforsyningsplanen er
ikke en del af indsatsplanlægningen, og Grundvandsrådet bliver derfor ikke inddraget i
udarbejdelsen af vandforsyningsplanen.
Indstilling
Center for Teknik og Miljø indstiller, at forslag til Vandforsyningsplan 2026 vedtages.
Behandling i Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser 12. august 2026
Anbefales.
Afbud fra Thomas Jørgensen (V). I stedet deltog Jens Borup (V).
Beslutninger:
Anbefales.
Afbud fra Jens Borup (V). I stedet deltog Mogens Brag (V).
Bilag
- 1. Resumé af Vandforsyningsplan 2026 (DokumentID: 8818954 - EMN-2023-05054)
- 2. Vandforsyningsplan 2026 (DokumentID: 8824096 - EMN-2023-05054)
Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Økonomi og Strategi, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.