Frederikshavn
Skift kommune
KøbenhavnFrederikshavnAlle kommuner

Besluttet 30. september, Udvalget for Økonomi og Strategi, Frederikshavn

Vedtagelse af budget 2027-2030

Økonomi og Løn indstiller, at 1. de ændringsforslag der er modtaget ved fristens udløb sendes til afstemning 2. bevillingsniveauet er rammebevilling med 1 bevilling pr. udvalg (bevillingsniveauet er uændret i forhold til 2026) 3. der vælges at budgettere med det statsgaranterede …

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Økonomi og Strategi, Frederikshavn Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Der er ved udsendelse af dagsorden ikke indkommet ændringsforslag til budget 20272030. Dagsorden vil blive opdateret efter fristen for indsendelse af ændringsforslag,
mandag den 28. september 2026 kl. 12.00.
Der skal træffes endelig beslutning om budget 2027-2030. Sagen samler de beslutninger,
der skal træffes ved budgetvedtagelsen, herunder eventuelle ændringsforslag, valg af
budgetteringsmetode for skatter, tilskud og udligning samt de bevillingsmæssige forhold,
der skal være på plads fra budgetårets start.
Ved budgetvedtagelse skal bevillingsniveauet for 2027 samtidig fastlægges.
Bevillingsniveauet foreslås videreført som rammebevilling med én samlet bevilling pr.
udvalg. Det svarer til modellen i 2026 og følger de generelle regler i budgetforslaget for
Der skal også vælges mellem statsgaranti og selvbudgettering. Valget afgør, hvilket
grundlag kommunens indkomstskatter samt generelle tilskud og udligning beregnes på i

Ved statsgaranti anvendes statens udmeldte udskrivningsgrundlag, folketal samt
tilskuds- og udligningsbeløb. Beløbene ligger fast for kommunen, og der sker ikke
efterfølgende regulering af kommunens egne skatte-, tilskuds- og
udligningsbeløb.

Ved selvbudgettering anvender kommunen egne skøn for udskrivningsgrundlag
og folketal. Tre år efter budgetåret, det vil sige i 2030, efterreguleres
indkomstskat samt tilskud og udligning på baggrund af kommunens faktiske
udvikling.

Reglerne er ændret fra og med budget 2026. For en selvbudgetterende kommune
beregnes efterreguleringen nu på baggrund af kommunens egne faktiske tal, mens
landstallene fra statsgarantien fastholdes. Det betyder, at valget i højere grad end
tidligere afhænger af den lokale udvikling i kommunens folketal og udskrivningsgrundlag.
Selvbudgettering er derfor kun økonomisk fordelagtig, hvis kommunens egen udvikling
bliver bedre end den udvikling, der ligger til grund for statsgarantien.

Administrationens anbefaling er, at vælge statsgarantien for 2027. KL’s seneste skøn
viser, at statsgarantien giver 19,61 mio. kr. højere indtægter i 2027 end selvbudgettering.
Når der samtidig indregnes en forventet negativ regulering af balancetilskuddet på 0,03
mio. kr. i 2030, udgør den samlede forventede fordel ved statsgarantien 19,58 mio. kr.
Beregningen er baseret på KL’s skøn for den økonomiske udvikling af 14. september
Kommunen forventer et faldende folketal, og det aktuelle skøn for væksten i
udskrivningsgrundlaget ligger under den vækst, der er indregnet i statsgarantien. På den
baggrund vurderes statsgarantien som den mest robuste og økonomisk fordelagtige
løsning for budget 2027
Statsgarantien giver sikkerhed for kommunens egne skatteindtægter samt tilskuds- og
udligningsbeløb. Der er dog fortsat en afgrænset fælles bloktilskudsrisiko, hvis de
selvbudgetterende kommuner samlet set får en gevinst. Gevinsten finansieres via
bloktilskuddet, men efter de nye regler kan den samlede modregning højst udgøre 1,5
mia. kr. For kommunen svarer den maksimale risiko til omkring 15 mio. kr. Risikoen er
dermed væsentligt mindre end efter de tidligere regler. Valget af budgetteringsmetode
gælder alene for 2027, og budgetforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i
statsgarantien.
Skatteprocenterne foreslås videreført uændret i forhold til 2026. Det gælder
indkomstskat, grundskyld og kirkeskat. Dækningsafgiften for offentlige ejendomme
opkræves i 2027 ikke som en promille, men med samme beløb som i perioden 20232026.
Efter 1. behandling af budget 2027-2030 er der kommet én teknisk bevillingsmæssig
ændring, som der skal tages stilling til:

Kommunen har modtaget tilsagn om et tilskud på 67.000.000 kr. som særligt
vanskeligt stillet kommune i 2027. Tilskuddet indarbejdes under tilskud og
udligning og forbedrer kassebeholdningen tilsvarende.

Endelig skal anlægsbevillingerne for 2027 frigives i forbindelse med budgetvedtagelsen.
Frigivelsen sker i overensstemmelse med investeringsoversigten og finansieres af de
rådighedsbeløb, der er afsat i budget 2027.
I forbindelse med færdiggørelse af budgettet forslås det, at administrationen bemyndiges
til at foretage tekniske omplaceringer af budgetposter inden for den samlede besluttede
budgetramme.

Indstilling

Økonomi og Løn indstiller, at
1. de ændringsforslag der er modtaget ved fristens udløb sendes til afstemning

2. bevillingsniveauet er rammebevilling med 1 bevilling pr. udvalg
(bevillingsniveauet er uændret i forhold til 2026)
3. der vælges at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for
4. der gives en indtægtsbevilling på 67.000.000 kr. under tilskud og udligning
vedrørende tilsagn som særligt vanskeligt stillet kommune
5. anlægsbevillingerne for 2027 frigives i overensstemmelse med
investeringsoversigten
6. administrationen bemyndiges til at foretage tekniske omplaceringer af beløb
inden for den samlede ramme.

Beslutning

Anbefales.

Bilag

  • 1. Forligsparternes budgetaftale 2027 - 2030 (DokumentID: 8934168 - EMN-2025-03400)
  • 2. Socialdemokratiet - Ændringsforslag til budget 2027 - 2030 (DokumentID: 8933974 - EMN-2025-03400)
  • 3. Socialdemokratiet - Kort opsummering af ændringsforslag (DokumentID: 8933973 - EMN-2025-03400)
  • 4. Notat om selvbudgettering eller statsgaranti budget 2027 (DokumentID: 8923728 - EMN-2025-03400)
  • 5. Principper for selvbudgettering eller statsgaranti (DokumentID: 8923726 - EMN-2025-03400)

Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Økonomi og Strategi, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.