På dagsordenen 3. november, Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse, Frederikshavn
Proceduren for tilsyn af danskuddannelse 2027-2028
Jobcenter Frederikshavn indstiller, at proceduren for tilsyn af danskuddannelse 20272028 godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på frederikshavn.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Tilsynet med danskuddannelsen tager udgangspunkt i gældende regler for kommunernes
tilsyn med danskuddannelserne og gennemføres med henblik på, at sikre kvaliteten i
undervisningen samt en korrekt administrativ og økonomisk drift.
Tilsynet baseres primært på en kombination af en tematisk og en risikobaseret tilgang.
Som led i det tematiske tilsyn udvælges der forud for hvert pædagogisk tilsyn et
fokusområde, som undersøges nærmere gennem observationer, interviews og dialog
med ledelse, undervisere og kursister. Det pædagogiske tilsyn føres i samarbejde med
en række nordjyske kommuner. Temaerne fastlægges ud fra aktuelle udviklingsområder
og relevante problemstillinger i danskuddannelsen.
Den risikobaserede tilgang indebærer, at relevante nøgletal og data indgår i tilsynet. Der
kan blandt andet ses på fravær, kursistfremmøde, gennemførselshastighed, modultest,
prøveresultater og andre forhold, som kan give anledning til nærmere opfølgning eller
dialog.
Tilsynet omfatter følgende områder:
Pædagogisk tilsyn, herunder observation af undervisning, dialog med
undervisere og kursister samt undersøgelse af et årligt udvalgt tema.
Administrativt tilsyn, herunder gennemgang af procedurer og arbejdsgange
vedrørende visitation, registrering, prøvehåndtering, depositumadministration
mm.
Økonomisk tilsyn, som gennemføres med udgangspunkt i regnskabsrevisionen.
Tilsynet gennemføres løbende og minimum to gange årligt gennem møder mellem
Jobcenter Frederikshavn og Sprogcenter Frederikshavn og ud fra en fastlagt
spørgeramme. Der udarbejdes dokumentation for de gennemførte tilsynsaktiviteter via
referater, og resultaterne samles i en tilsynsrapport.
Der udarbejdes en samlet tilsynsrapport hvert andet år, som forelægges Udvalget for
Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse til orientering.
Denne rapport danner desuden grundlag for en række fokusområder, der skal særligt
fokus på i den kommende tilsynsperiode udover de fastlagte fokusområder i det
administrative, økonomiske og pædagogiske tilsyn. I tilsyn 2027-2028 vil der være fokus
på I-kursisternes (flygtninge og familiesammenførte, som er omfattet af integrationsloven)
fravær, der er højere end landsgennemsnittet. Derudover vil tilsynet være undersøgende
på lærernes fremtidige kompetenceudvikling i forhold til at imødekomme de stigende krav
til digital undervisning og AI-dagsordenen. Endelig vil Sprogcenterets placering være et
fokusområde både i forhold til samarbejdet med integrationsafdelingen, der er placeret på
en anden adresse, men også i forhold til kursisternes fremmøde muligheder og om det
har konsekvenser for kursisternes fravær.
Som et led i kvalitetsopfølgningen gennemføres der i hver tilsynsperiode en
tilfredshedsundersøgelse blandt kursisterne på Sprogcenter Frederikshavn. Resultaterne
af undersøgelsen indgår som en del af det samlede tilsynsgrundlag og præsenteres for
udvalget samtidig med tilsynsrapport.
Indstilling
Jobcenter Frederikshavn indstiller, at proceduren for tilsyn af danskuddannelse 20272028 godkendes.
Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.