Behandlet 29. september, Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse, Frederikshavn
Orientering om nøgletal om arbejdsmarkedet i Frederikshavn september 2026
Jobcenter Frederikshavn indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutninger: Godkendt.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På mødet den 3. marts 2026 besluttede udvalget at modtage opdaterede nøgletal for
arbejdsmarkedsområdet. Den fulde rapport er vedlagt i bilag. I nedenstående punkter
præsenteres de overordnede resultater.
Antallet af fuldtidsarbejdspladser og fuldtidslønmodtagere i kommunen er faldet
siden 2015. Faldet i antallet af fuldtidsarbejdspladser er primært drevet af et fald
på 16 % i industrien, som i høj grad er påvirket af lukning af Danish Crown (2023)
og Martin Professional (2015).
Antal beskæftigede EØS-borgere er steget de seneste år i kommunen og er med
til at holde antallet af fuldtidslønmodtagere oppe. Borgerne kommer primært fra
Rumænien (609) og Polen (448) i 2025. 44,7 % af EØS-borgerne er beskæftiget i
industrien.
Der var 297 beskæftigede ukrainere i 2025 – svarende til 128 fuldtidspersoner.
Færre borgere har en grundskole som højest fuldførte uddannelse – mens en
større og større andel har en bachelor eller videregående uddannelse. Andelen
med en erhvervsuddannelse er fortsat høj, men da der samlet set er færre
borgere i alderen 15-69 år, er der 9,7 % færre borgere med en erhvervsfaglig
uddannelse i 2025 sammenlignet med 2015.
I juli 2026 har Frederikshavn en ledighedsprocent på 2,6 % af arbejdsstyrken,
hvilket er tredje højeste i regionen. Gennemsnittet for regionen er 3,0%.
Ledighedsprocenten i Frederikshavn er dog den laveste for juli måned i
Frederikshavn Kommune de seneste 20 år.
I den fulde rapport indgår der også tal om ledige fordelt på ydelser og a-kasse,
tilbagetrækningsydelser samt førtidspension.
Indstilling
Jobcenter Frederikshavn indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutninger:
Godkendt.
Bilag
- 1. Nøgletal - september 2026 (DokumentID: 8915497 - EMN-2018-00535)
Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.