Besluttet 29. september, Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse, Frederikshavn
Orientering om deltagelse i projekt - Min Fremtid
Jobcenter Frederikshavn indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udbudt en pulje til en styrket
beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark. Hjørring Kommune har ansøgt
puljen og fået bevilget midler til projekt Min Fremtid. Frederikshavn Kommune indgår som
samarbejdspartner i projektet.
Hjørring Kommune er projektejer og har det overordnede ansvar for gennemførelse,
økonomi og afrapportering. En fælles projektleder forankret i Hjørring sikrer
implementering, koordinering og kvalitet på tværs af kommunerne. Frederikshavn
Kommune implementerer indsatsen i egen organisation og indgår aktivt i samarbejdet om
fælles metodeudvikling, læring og opfølgning.
Samlet bidrager Min Fremtid til både at styrke indsatsen lokalt i de to kommuner og til at
udvikle og udbrede virksomme metoder, så flere borgere med grønlandsk baggrund
opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Min Fremtid er derfor et tværkommunalt samarbejde mellem Hjørring Kommune og
Frederikshavn Kommune med det formål at styrke arbejdsmarkedstilknytningen blandt
ledige borgere med grønlandsk baggrund gennem en målrettet, individuelt tilpasset og
helhedsorienteret indsats.
Min Fremtid bygger på erfaringer fra en tidligere puljeperiode i Hjørring Kommune, hvor
der er opnået væsentlig viden om målgruppen og virksomme indsatser. Erfaringerne
viser bl.a., at målgruppen i begrænset omfang profiterer af gruppebaserede forløb, mens
en relationel og individuelt tilrettelagt indsats i højere grad understøtter fremmøde, tillid
og progression. Projektet videreudvikles samtidig med en række justeringer og nye tiltag.
I Frederikshavn Kommune etableres indsatsen som en integreret del af den eksisterende
beskæftigelsesindsats, men med inspiration fra Hjørring Kommunes organisering og
metoder. Min Fremtid understøtter opbygningen af en mere specialiseret tilgang til
målgruppen, herunder kompetenceopbygning blandt medarbejdere og etablering af nye
samarbejder. Målet er, at indsatsen i projektperioden implementeres sådan, at metoder,
organisering og samarbejdsformer kan videreføres som en del af den ordinære drift efter
projektets afslutning.
Indstilling
Jobcenter Frederikshavn indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Frederikshavn Kommune, Udvalget for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.