Besluttet 11. august, Plan og Udvikling, Frederikssund
Principper for lokalplan for Baneparken i Lyngerup
Plan og Udvikling skal med denne sag tage stilling til principperne i forslag til lokalplan for nyt boligområde ved Dysagervej i Lyngerup, projektet Baneparken. Plan og teknik besluttede den 10. januar 2024 (sag nr. 4) at igangsætte lokalplan for boliger i Lyngerup.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende de anbefalede principper for udarbejdelse af ny lokalplan for boligområde ved Dysagervej i Lyngerup.
- Hvem
- Plan og Udvikling, Frederikssund Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Tina Tving Stauning (A) stillede forslag om, at der tages hensyn til Banevoldens sydlige tracé. Michael Tøgersen (I) stemte imod, idet der ikke skal tages hensyn til noget, der ikke længere eksisterer. Gert Løfgren (O) undlod at stemme. Ændringsforslaget blev godkendt. De anbefalede principper blev godkendt med ændringsforslagets tilføjelse. 3 stemte for, 1 imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Vedtaget 3–1
- For 3
- Imod 1
- Undlod 0
For
- Tina Tving Stauning (A)
- Jørgen Bech (V)
- Ali Moussa (F)
Imod
- Michael Tøgersen (I)
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller til Plan og Udvikling, at:
• Godkende de anbefalede principper for udarbejdelse af ny lokalplan for boligområde ved Dysagervej i Lyngerup.
Sagsfremstilling
Eksisterende forhold
Planområdet er ca. 5 ha og vil være en udvidelse af byzonelandsbyen Lyngerup. Området ligger i landzone og vil med lokalplanen blive overført til byzone. Planområdet er i dag dyrket mark. I den vestlige del af planområdet er der en del af den gamle banevold.
I Lyngerup by ligger is-salg og et pizzeria/grillbar. Planområdet ligger indenfor skoledistriktet til Fjordlandskolen, der har afdelinger i Dalby, Skuldelev og Skibby. De nærmeste dagligvarebutikker er i Dalby, Skuldelev, Skibby og Jægerspris. Der er 4 busforbindelser, der går gennem Lyngerup og forbinder byen med Skibby, Frederikssund, Jægerspris, Hillerød, Roskilde og landsbyerne på Hornsherred. Lyngerup ligger tæt på den nye fjordforbindelse, der forbinder byen med resten af Sjælland. Dertil er der cykelsti fra Lyngerup til Jægerspris.
Overordnet planlægning
Planområdet ligger i det øvrige hovedstadsområde jf. Fingerplanen 2019, hvor kommunen kan udlægge ny byzone og hvor byudviklingen kan ske, hvis den er af lokal karakter.
Der er i dag ca. 100 boliger i Lyngerup og med byggeri af de nye boliger i lokalplanprojektet, vil antallet af boliger stige til ca. 260. Området er omfattet af rammeområde B 4.33 i kommuneplan 2025. Kommuneplanrammen udlægger området til boligområde, både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på henholdsvis 30 og 40. Den højeste bygningshøjde er fastlagt til 8,5 meter og det højeste etageantal er 1,5 etager. Dog kan en del af bygningerne i området opføres i 2 etager. Kommuneplanrammen foreskriver dertil, at bebyggelse ikke må påvirke banevoldens vestlige side.
Frederikssund Kommunes byudviklingsstrategi foreskriver, at boligudviklingen i byzonelandsbyerne skal ske med stor hensyntagen til landsbyen. Landbymiljøerne bliver ikke nødvendigvis mere attraktive af, at der bygges parcelhuskvarterer eller rækkehuse omkring dem. Planområdet ligger vest for Lyngerupvej og berører således ikke den ældste del af landsbyen, som ligger ved Mejerigårdsvej. Bebyggelsen vil kun være synligt fra Dysagervej og en lav og åben bebyggelse her, som den der søges om, vurderes ikke at påvirkning landsbymiljøet i særlig grad.
Lokalplanens indhold og projekttilpasning
Det tilpassede projekt, som administrationen anbefaler at udarbejde lokalplan på baggrund af, er vedlagt som bilag 1.
I udarbejdelsen af forslag til lokalplan for området vil administrationen anbefale at følgende opmærksomhedspunkter fra igangsættelsessagen fortsat sikres:
• Overfladevandshåndteringen skal afklares og der skal udarbejdes et spildevandstillæg. Løsningen til håndtering af overfladevand inden for lokalplanområdet skal udformes, så de får en rekreativ værdi og så området fortsat fremstår som en grøn plan.
• Planområdet skal forbindes til Lyngerup med stiforbindelser. Der skal etableres vej- og stibelysning indenfor lokalplanområdet.
• Opholdsarealer indenfor planområdet skal beplantes.
• Bebyggelsen skal tilpasses landsbymiljøet ved at have saddeltage og bygningsfacader skal være blank mur af teglsten, filset eller vandskuret. Dele af bygningsfacaderne kan være i træ.
• Parkeringspladser skal placeres i klynger for at fastholde områdets grønne præg.
• Der holdes en respektafstand til banevolden (eller det tilbageværende af banevolden) på minimum 2 meter.
• Der fastsættes i lokalplanen bestemmelser om etablering af fælleshuset som forudsætning for ibrugtagning af byggeri for at sikre, at fælleshuset bygges.
I udviklingen af projektet har ansøger lavet projekttilpasninger, som varierer fra det igangsatte. Administrationen anbefaler at følgende sikres i lokalplanen:
• Placeringen af boligerne skal fortsat være med klyngestruktur om bassiner. I det igangsatte projekt var boligerne dobbelthuse med luft i mellem og forskudte facader. I det tilpassede projekt er boligerne rækkehuse udformet som længehuse, hvilket arkitektonisk passer godt til Lyngerup landsby. Administrationen anbefaler derfor at gå væk fra princippet om forskudte facader og i stedet sikre de landsbykarakteristiske længehuse i det fremlagte projekt.
• I igangsættelsessagen blev det anbefalet, at parkeringsarealer bliver udlagt i græsarmering. Administrationen anbefaler nu, at det undersøges hvad der er den bedste løsning, uden at låse sig fast på græsarmering.
• Det rekreative areal nord for boligerne fastholdes i landzone, og lokalplanen giver mulighed for at arealet kan anvendes til nedsivning af regnvand og legeplads.
• Udvidelse af lokalplanafgrænsningen så den firelængede gård på Dysagervej 99 inddrages i lokalplanen, så lokalplanen kan give mulighed for udnyttelse af eksisterende bygning til op til 5 boliger. Vedlagt er en foreløbig lokalplanafgrænsning (bilag 2), hvor den firlængede gård er inkluderet.
Inddragelse
Der har ikke været borgerinddragelse endnu. Inden planforslaget kommer til politisk behandling med henblik på godkendelse af forslaget til offentlig høring vil der blive afholdt et dialogmøde, hvor borgerne i Lyngerup og andre interessenter inviteres.
Økonomi
Nærværende sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Tina Tving Stauning (A) stillede forslag om, at der tages hensyn til Banevoldens sydlige tracé.
For stemte: Tina Tving Stauning (A), Jørgen Bech (V) og Ali Moussa (F).
Imod stemte: Michael Tøgersen (I)
Michael Tøgersen (I) stemte imod, idet der ikke skal tages hensyn til noget, der ikke længere eksisterer.
Gert Løfgren (O) undlod at stemme.
Ændringsforslaget blev godkendt.
De anbefalede principper blev godkendt med ændringsforslagets tilføjelse.
Bilag
Kilde: Frederikssund Kommune, Plan og Udvikling, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 52. Læs den originale sag hos kommunen.