Ramme for politisk datarapportering på børne- og skoleområdet

Sagsfremstilling

Børne- og skoleområdet arbejder allerede i dag med en række data til brug for faglig opfølgning, kvalitetssikring, økonomistyring og understøttelse af den politiske dialog. Der har imidlertid ikke tidligere været fastlagt en samlet ramme for, hvilke datarapporteringer der løbende forelægges Børne- og Skoleudvalget.

Med denne sag fremlægger administrationen forslag til de principper, der kan danne grundlag for den fremtidige datarapportering til Børne- og Skoleudvalget. Formålet er at skabe en fælles ramme for, hvilke principper den politiske datarapportering skal bygge på. De konkrete datasæt kvalificeres efterfølgende inden for denne ramme. På baggrund af drøftelsen udarbejder administrationen et forslag til et årshjul med faste datarapporteringer, som eksempelvis kan forelægges udvalget to gange årligt.

Sidst i sagen præsenteres eksempler på data, der illustrerer, hvordan principperne kan omsættes i praksis.

Administrationen har i den forbindelse lagt vægt på følgende principper:

• Data anvendes som afsæt for dialog og analyse og skal altid forstås i sammenhæng med den faglige og organisatoriske kontekst.

• Der prioriteres data med relevans for politisk overblik, kvalitet og udviklingstendenser på område- eller institutionsniveau.

• Driftsnære eller individorienterede data, som primært anvendes i den daglige faglige ledelse eller i arbejdet med det enkelte barn, indgår som udgangspunkt ikke i den politiske datarapportering.

• Der prioriteres eksisterende datasæt med faste definitioner og høj validitet.

• Der lægges ikke op til etablering af omfattende målstyringssystemer på tværs af området.

Administrationen har som udgangspunkt fravalgt data, der primært vurderes at have relevans for den lokale driftsmæssige og faglige opfølgning, medmindre der er tale om forhold, som vurderes at kalde på særlig politisk eller ledelsesmæssig bevågenhed.

Et fravalg af et datasæt betyder ikke, at området ikke følges administrativt. Disse datasæt kan fortsat indgå i konkrete politiske sager, analyser eller temadrøftelser, hvor det er relevant.

De efterfølgende eksempler på datasæt er udvalgt med afsæt i de beskrevne principper og skal illustrere, hvordan principperne kan omsættes i en fremtidig fast datarapportering til Børne- og Skoleudvalget.

Kvalitetstilsyn på dagtilbudsområdet

• Status på anmeldte og uanmeldte tilsyn

• Samlet gennemsnitlig score

• Udvikling siden sidste tilsyn

• Udviklingen i pædagogandel og minimumsnormeringer på institutioner

• Antal børn i specialtilbud

Kvalitetsdata på skoleområdet

• Andelen af elever med højest generel trivsel opdelt på henholdsvis skolerne i Glostrup, Vestegnskommuner og landsgennemsnit.

• Samlet elevfravær opdelt på henholdsvis Skolerne i Glostrup, Vestegnskommunerne og landsgennemsnittet.

• Udvikling i segregeringsgrad og kapacitet på specialområdet

• Karaktergennemsnit for obligatoriske prøver

• Andelen af elever, som går på en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter endt folkeskole

• Andelen af elever der består afgangseksamen

• Gennemsnitlig løfteevne på skolerne

Ungeprofilundersøgelsen

• Trivsel og mental sundhed

• Sundhedsadfærd

• Kriminalitet

• Udvikling over tid og kønsforskelle

• Opfølgning på relevante indsatser og handleplaner

Data fra Ankestyrelsen

• Opgørelse på sager og afgørelser

Økonomiopfølgning

• Forventet regnskab

• Tillægsbevillinger

• Service- og ikke-serviceudgifter

• Anlægsopfølgning

• Nettoeffekt på kassebeholdning

Administrationen vil løbende vurdere behovet for justeringer af datarapporteringerne i takt med udviklingen på området og de politiske ønsker til opfølgning.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser i sagen.

Indstilling

Center for Børn, Unge og Familier indstiller:

• at Børne- og Skoleudvalget godkender principperne for den fremtidige datarapportering på børne- og skoleområdet.

Beslutning

Udsættes indtil ny direktør er ansat.

Fraværende:

Richard Engelholm