Spring til indholdet
Glostrup
Skift kommune
KøbenhavnGlostrupAlle kommuner

Besluttet 30. september, Børne- og Skoleudvalget, Glostrup

Evaluering af demokratidag 2026 og forslag til model for 2027

Evaluering af demokratidag 2026 og forslag til model for 2027 til beslutning i KFU og orientering i BSU.

Kort fortalt

Forslaget
  • Evaluering af Demokratidag 2026 tages til orientering.
  • Demokratidagen fremover afvikles som 2026 tilpasset med input fra skolerne.
  • Ny disponering af budgettet til Demokratidagen, som fremgår af økonomiafsnittet, godkendes.

Og 2 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Glostrup Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Til orientering.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 30.09.25 besluttede udvalget på baggrund af tidligere års erfaringer at afprøve en ny tilpasset model for afvikling af Demokratidag for kommunens 8. klasser. Ønsket var bl.a. at give plads til, at flere elever kunne være aktive på dagen.

Årets Demokratidag for alle Glostrups 8. klasser blev afviklet den 22. april 2026 på Glostrup Idrætsanlæg for ca. 160 elever.

Inden afviklingsdagen fik lærerne tilsendt materiale ansøgningsskema og materiale til afviklingsdagen.

På dagen ankom eleverne kl. 8 og pyntede klassens stand med det forberedte projekt. Omdrejningspunktet for dagen var to dialogrunder ved standene, hvor eleverne på skift præsenterede deres projekt, og hvor kommunalbestyrelsen i små grupper gik rundt for at lytte og være i dialog med eleverne.

Efter frokost (og under stemmetælling) optrådte foreningen Rapolitics, der bruger rap og hiphop som metode til at styrke unge i at udtrykke deres meninger og handle på deres holdninger samt skabe demokratisk bevidstgørelse. Til slut blev det offentliggjort, hvilke 3 projekter fik flest stemmer.

Evaluering

Administrationen har indhentet evaluering fra lærere og elever. Overordnet set oplevede elever og lærere dagen som givende. Af de modtagne svar fremgår bl.a. forskellige konkrete anbefalinger:

• Skab en tydeligere demokratisk rød tråd og styrk elevernes demokratiforståelse.

• Styrk mødet med kommunalbestyrelsen ved fx at fortælle om deres arbejde.

• Nedton konkurrenceelementet og beløn forslag, som kommer flere elever til gode.

• Gør dagen kortere og mere dynamisk.

• Skab en bedre organisering på dagen, så både elever, lærere og politikere ved, hvor de skal være, og hvornår de skal skifte.

• Øg elevinddragelsen i planlægningen.

Administrationen er enig i skolernes evaluering, og vurderingen er samlet set, at det justerede koncept for Demokratidagen fungerede godt. Særligt følgende erfaringer fremhæves:

• Flere elever blev aktivt involveret end ved tidligere afviklinger.

• Standene understøttede elevernes mulighed for både at præsentere egne forslag og høre om de øvrige klassers forslag.

• Underholdningsindslaget med Rapolitics bidrog med energi og variation i programmet.

Hvis der arbejdes videre med den nye tilpassede model, vil administrationen gå i dialog med skolerne om at indarbejde deres forslag til justeringer i konceptet.

Grundet personaleudskiftning blev de forberedende workshops på skolerne, som tidligere blev faciliteret af biblioteket ikke afholdt. Lærerne havde i år selv ansvar for forberedelsen på baggrund af fælles udsendt materiale. Administrationen foreslår, at denne arbejdsdeling fastholdes fremadrettet.

Herudover bemærker administrationen, at som følge af ændringerne i konceptet blev datoen for Demokratidagen ændret og meldt ud senere end normalt. Ved kommende afviklinger bør dato, rammer og forberedelsesmateriale kommunikeres tidligere til skolerne og kommunalpolitikere.

Model for Demokratidag 2027 og fremadrettet

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 30.09.25 blev det besluttet, at Glostrup Fælleselevråd skulle høres om, hvilken af de fem modeller for Demokratidag, der ønskes fremadrettet (se bilag for de 5 modeller).

Glostrup Fælleselevråd behandlede spørgsmålet på sit møde den 2. september 2026. Fælleselevrådet anbefaler, at Demokratidagen videreføres efter samme model som i 2026, som var model 2 suppleret med et underholdningsindslag.

I de nuværende rammer og kriterier for Demokratidagen kan hver klasse søge op til 20.000 kr. fordelt på 1 eller 2 ansøgninger (se bilag). Med det justerede koncept vil der være færre penge til uddeling til skolerne. Administrationen foreslår derfor, at hver klasse kan afsende 1 ansøgning på op til 15.000 kr. – se bilag med forslag til tilpassede kriterier og rammer.

Hvis konceptet godkendes, går administrationen i dialog med skolerne om, hvor i skoleåret Demokratidagen og den tilhørende forberedelse bedst placeres. Herefter fastlægges datoen, og kommunalbestyrelsen inviteres.

Økonomi

Der er afsat 91.978 kr. i budgetaftalen for 2026 til Demokratidagen. Beløbet dækker både afholdelse af arrangementet og tilskud til de valgte projekter. Der er i 2026 uddelt tilskud til skolernes projekter, i alt 61.222 kr. Se fordelingen i bilag.

Med det tilpassede koncept vil en større andel af budgettet gå til materialer, opsætning og lokation samt tilkøb af ydelser fra eksterne samarbejdsparter (faglig underholdning). Der gøres opmærksom på, at der til 2026 var indhentet et ekstraordinært billigt tilbud på underholdning. Det må forventes at udgøre en større post fremadrettet.

Administrationen foreslår, at der fremover afsættes 65.000 kr. til uddeling til skolerne. Der har de seneste 3 år været afsat mellem 70 – 75 t. kr. til uddeling til skolerne. Der er udbetalt følgende til skolerne: 2023: udbetalt 61 t. kr. (ud af 70 t. kr.), 2024: udbetalt 49 t. kr. (ud af 75 t. kr.), og 2025: udbetalt 53 t. kr. (ud af 70 t. kr.).

Regnskab 2026

Forslag til 2027 og fremadrettet (jf. 1. behandlingsbudgettet for 2027, i alt ca. 94.000 kr.

Tilskud til skolerne, 61.000 kr.

Tilskud til skolerne, 65.000 kr.

Forplejning, 8.000 kr. (sandwich og vand)

Forplejning, 8.000 kr. (sandwich og vand)

Underholdning og afvikling af dagen, 7.000 kr.

Underholdning og afvikling af dagen, 20.000 kr.

Indstilling

Center for Kultur, Idræt og Fritid indstiller at:

Til KFU:

• Evaluering af Demokratidag 2026 tages til orientering.

• Demokratidagen fremover afvikles som 2026 tilpasset med input fra skolerne.

• Ny disponering af budgettet til Demokratidagen, som fremgår af økonomiafsnittet, godkendes.

• Rammer og kriterier godkendes som beskrevet i bilag 1 herunder, at hver skole kan sende 1 ansøgning på op til 15.000 kr.

Til BSU:

• Evaluering af Demokratidag 2026 tages til orientering.

Beslutning

Til orientering.

Bilag

Kilde: Glostrup Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.