Besluttet 17. august, Skole- og Børneudvalget, Greve
Budgetopfølgning 2 (2026) - Skole- og Børneudvalget
I denne sag forelægges fagudvalget indholdet i budgetopfølgning 2 2026 inden for eget udvalgsområde. Den samlede budgetopfølgning 2 2026 behandles i Byrådet den 7. september
Kort fortalt
- Hvem
- Skole- og Børneudvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Skole- og Børneudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at den forelagte budgetopfølgning for udvalgets område godkendes.
Sagsfremstilling
Denne sag skal ses i sammenhæng med den samlede budgetopfølgning 2 2026, som er
udarbejdet pr. 30. april 2026 og behandles i Byrådet den 7. september 2026.
Det korrigerede budget for Skole- og Børneudvalget var pr. 30. april 2026 på 1.179,4 mio. kr.,
hvoraf 1.195,5 mio. kr. er afsat til service og -16,1 mio. kr. ligger uden for servicerammen
(primært refusioner).
Forventet regnskabsresultat og primære afvigelser på udvalgets område gennemgås nedenfor.
Områder under Skole- og Børneudvalget
Inden for udvalgets område forventes et samlet regnskabsresultat på 1.225,6 mio. kr., som
afviger fra det korrigerede budget med et merforbrug på 46,1 mio. kr.
Det er udviklingen på det børnesociale område, som er vanskeligt styrbart. Administrationen
arbejder kontinuerligt med at vende udviklingen med henblik på at reducere tilgangen af børn
og unge. En del af udfordringen kan tilskrives tilflytning af børn og unge udefra - herunder
fordrevne fra Ukraine. Dertil kommer, at de initiativer, som er igangsat for at bremse
udgiftsvæksten, tager længere tid at implementere.
Det er ikke alene i Greve Kommune, at det børnesociale område er vanskeligt styrbart, idet
udviklingen følger en landstendens.
Drift inden for servicerammen
Inden for servicerammen forventes merforbrug på 44,8 mio. kr. De væsentligste afvigelser er
følgende:
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR): 18,0 mio. kr. (merforbrug)
Forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge: 27,7 mio. kr.
(merforbrug)
Tandplejen: 1,8 mio. kr. (merforbrug)
Dagtilbud (dagpleje, daginstitutioner, tilskud, børnetal mv.): -1,6 mio. kr. (mindreforbrug)
Der forventes budgetoverholdelse på skolernes decentrale budgetter.
Drift uden for servicerammen
Uden for servicerammen forventes merforbrug/mindreindtægt på 1,3 mio. kr. De væsentligste
afvigelser er følgende:
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU): 4,0 mio. kr. (merforbrug)
Refusion for særligt dyre enkeltsager: -2,4 mio. kr. (merindtægt)
Fordrevne fra Ukraine
På Skole- og Børneudvalgets område forventes en samlet merudgift vedrørende fordrevne fra
Ukraine på 5,4 mio. kr. inden for servicerammen. Merudgiften kompenseres i et vist omfang i
forbindelse med Økonomiaftalen mellem regeringen og KL.
Greve Kommune har dog kun modtaget kompensation på samlet 9,0 mio. kr., mens de
samlede forventede ukraineudgifter for hele kommunen er opgjort til 18,4 mio. kr., hvorved
udgifterne kun kompenseres med halv effekt i 2026.
Der henvises til vedlagte bilag 1, der redegør for udvalgets forventede regnskabsresultat,
eventuelle afvigelser fra det korrigerede budget samt de primære årsager til afvigelserne.
Aktivitetstal på det børnesociale område
Med henblik på at styrke den økonomiske styring af det specialiserede børneområde samt
fortsat at øge digitaliseringen har administrationen udviklet aktivitetsdata for det specialiserede
børneområde. En opfølgning på aktivitetstallene fremgår af vedlagte bilag 2.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Eventuelle bevillinger gives i
forbindelse med bevillingssagen til budgetopfølgning 2 2026, som behandles af Byrådet den 7.
september. 2026.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.
Beslutning
Godkendt.
Afbud: Bjarke Abel
Fremstilling
Sagsprocedure
Skole- og Børneudvalget.
Kilde: Greve Kommune, Skole- og Børneudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.