Landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet 2026 - Resultater

Indstilling

Administrationen indstiller,
1. at orienteringen om resultaterne af den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse
på dagtilbudsområdet i 2026 tages til efterretning, og
2. at orienteringen om administrationens foreløbige analyse af mulige sammenhænge
mellem brugertilfredshed og organisatoriske og driftsmæssige forhold i kommunens
dagtilbud tages til efterretning.

Baggrund

Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet er gennemført af
Danmarks Statistik for Økonomi- og Indenrigsministeriet som led i de nationale
brugertilfredshedsundersøgelser på velfærdsområderne.
Formålet med undersøgelsen er at belyse forældrenes oplevelse af dagtilbuddene og
understøtte den lokale kvalitetsudvikling i kommunerne.
Undersøgelsen er gennemført i perioden fra september 2025 til februar 2026 blandt forældre til
børn i kommunale og selvejende daginstitutioner samt kommunale dagplejer.
På landsplan blev cirka 234.500 forældre inviteret til at deltage, og mere end 93.000 forældre
besvarede undersøgelsen. Det svarer til en svarprocent på cirka 39 pct.
Undersøgelsen omfatter blandt andet spørgsmål om barnets trivsel, relationer til andre børn,
aktiviteter, samarbejdet mellem forældre og personale, forældrenes indsigt i barnets hverdag,
åbningstider og fysiske rammer.
Nationale resultater
Den samlede tilfredshed med dagtilbuddene på landsplan er 4,4 på en skala fra 1 til 5, hvor 5
er den højeste tilfredshed. På landsplan angiver 88 pct. af forældrene, at de er tilfredse eller
meget tilfredse med deres barns dagtilbud.
De nationale resultater viser, at forældrene især oplever, at deres børn trives og er glade og
trygge. Forældrene er i mindre grad tilfredse med de indendørs fysiske rammer.
Resultater for Greve Kommune
I Greve Kommune har 836 forældre deltaget i undersøgelsen. Den samlede tilfredshed med
kommunens dagtilbud er 4,13 på en skala fra 1 til 5 mod et landsgennemsnit på 4,4.
42 pct. af de deltagende forældre angiver, at de er meget tilfredse med deres barns dagtilbud,
mens 40 pct. angiver, at de er tilfredse. Samlet set er 82 pct. af de deltagende forældre
således tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud.
10 pct. svarer, at de hverken er tilfredse eller utilfredse. 8 pct. angiver, at de er utilfredse, mens

1 pct. angiver, at de er meget utilfredse. (Procenterne er afrundede og summerer derfor ikke
nødvendigvis til 100.)
Resultaterne viser, at hovedparten af de deltagende forældre er tilfredse med deres barns
dagtilbud. Greve Kommunes samlede resultat ligger imidlertid under landsgennemsnittet.
Sammenlignet med de omkringliggende kommuner er den samlede tilfredshed 4,39 i Solrød
Kommune, 4,36 i Køge Kommune, 4,31 i Roskilde Kommune og 4,19 i Ishøj Kommune.
Tilfredsheden i Greve Kommune ligger dermed under niveauet i de nævnte kommuner.
Administrationens analyse
Brugertilfredshedsundersøgelsen belyser forældrenes oplevelse af dagtilbuddene, men giver
ikke i sig selv svar på, hvilke forhold der ligger bag forskellene mellem kommunerne eller
mellem de enkelte dagtilbud.
Administrationen har derfor sammenholdt brugertilfredsheden i kommunens dagtilbud med
tilgængelige oplysninger om sygefravær, personaleomsætning, lederskift, tilsynsvurderinger,
andelen af uddannede medarbejdere, belægning og økonomiske afvigelser.
Analysen omfatter de 19 kommunale dagtilbud samt dagplejen. Oplysningerne er ikke
fuldstændige for alle enheder, og enkelte registreringer skal kontrolleres. Nogle af
oplysningerne vedrører desuden forskellige perioder. Analysen skal derfor betragtes som
foreløbig og undersøgende.
Analysen bygger på et begrænset antal observationer. De statistiske sammenhænge kan
derfor påvirkes væsentligt af resultaterne fra enkelte institutioner. Sammenhængene viser,
hvilke forhold der varierer i samme eller modsatte retning, men dokumenterer ikke, at det ene
forhold er årsag til det andet.
Der er ikke foretaget en samlet rangering af dagtilbuddene. Formålet har været at identificere
tværgående mønstre, som kan bidrage til en bedre forståelse af variationerne i
brugertilfredsheden.
Sygefravær og brugertilfredshed
Den tydeligste statistiske sammenhæng i datamaterialet ses mellem sygefravær og
brugertilfredshed. Institutioner med højere sygefravær har gennemgående en lavere
brugertilfredshed.
Sammenhængen gælder ikke entydigt for alle institutioner. Der er således eksempler på
institutioner med højt sygefravær og en relativt høj brugertilfredshed. Det overordnede mønster
indikerer imidlertid, at stabilitet og kontinuitet i personalegruppen kan have betydning for
forældrenes oplevelse af dagtilbuddet.
En mulig forklaring kan være, at højt sygefravær påvirker kontinuiteten i hverdagen, behovet
for vikarer og forældrenes kontakt med kendte medarbejdere. Analysen indeholder ikke
oplysninger, der gør det muligt at efterprøve denne forklaring. Der kan derfor ikke på det
foreliggende grundlag konkluderes, at sygefravær er årsag til en lavere brugertilfredshed.

Sygefraværets sammensætning
Analysen viser en statistisk sammenhæng mellem det samlede sygefravær og andelen af
langtidsfravær. Institutioner med højt samlet sygefravær har således ofte også en høj andel
langtidsfravær.
I den videre opfølgning kan det være relevant at have fokus på sygefraværets sammensætning
og de lokale forhold, der knytter sig til fraværet, frem for alene at sammenholde flere
overordnede fraværstal.
Sygefravær og personaleomsætning
Der ses en moderat statistisk sammenhæng mellem sygefravær og personaleomsætning.
Institutioner med højt sygefravær har således ofte også en højere personaleomsætning.
Der er samtidig institutioner med lavt sygefravær og relativt høj personaleomsætning.
Personaleomsætningen kan derfor ikke forklares ud fra sygefraværet alene.
Sygefravær og personaleomsætning kan betragtes som forskellige dele af et samlet billede af
den personalemæssige stabilitet. Kombinationen af højt sygefravær og høj
personaleomsætning kan være et mere relevant opmærksomhedspunkt end en enkeltstående
høj værdi.
Analysen kan ikke afgøre, om sygefravær påvirker personaleomsætningen, om
personaleomsætningen påvirker sygefraværet, eller om begge forhold påvirkes af andre
organisatoriske forhold.
Ledelsesmæssig stabilitet
Antallet af lederskift har en moderat statistisk sammenhæng med både sygefravær og
personaleomsætning. Institutioner med flere lederskift har dermed en tendens til også at have
højere sygefravær og personaleomsætning.
Sammenhængen gælder ikke for alle institutioner. Analysen kan heller ikke afgøre, om
lederskift bidrager til udfordringer på personaleområdet, eller om lederskift hyppigere
forekommer i institutioner, hvor der allerede er organisatoriske udfordringer.
Analysen peger på, at ledelsesmæssig kontinuitet kan indgå som ét blandt flere relevante
forhold i den samlede vurdering af institutionernes organisatoriske situation.
Personaleomsætning og brugertilfredshed
Institutioner med høj personaleomsætning har gennemgående en lavere brugertilfredshed.
Sammenhængen er dog mindre tydelig end sammenhængen mellem sygefravær og
brugertilfredshed.
Der er flere institutioner, som trods en relativt høj personaleomsætning har en høj
brugertilfredshed. Høj personaleomsætning er således ikke nødvendigvis forbundet med lav
tilfredshed i den enkelte institution.

Det kan derfor være særligt relevant at være opmærksom på institutioner, hvor høj
personaleomsætning optræder samtidig med eksempelvis højt sygefravær eller flere lederskift.
Tilsynsvurderinger og brugertilfredshed
Der ses en vis sammenhæng mellem tilsynsvurderingerne og brugertilfredsheden. Institutioner
med vurderingen ”Utilstrækkelig” har som gruppe en lavere gennemsnitlig brugertilfredshed
end institutioner med vurderingerne ”Nogenlunde”, ”God” eller ”Høj”.
Der er dog betydelige variationer inden for tilsynskategorierne. Nogle institutioner har en
relativt høj brugertilfredshed og samtidig en lavere tilsynsvurdering, mens andre har en høj
tilsynsvurdering og en lavere brugertilfredshed.
Tilsynet og brugertilfredshedsundersøgelsen belyser forskellige aspekter af dagtilbuddenes
kvalitet. Forældrenes vurdering kan derfor ikke erstatte det faglige tilsyn, og tilsynsvurderingen
kan ikke i sig selv forklare forældrenes tilfredshed. Forskelle mellem resultaterne kan derimod
give anledning til en nærmere lokal dialog.
Tilsynsvurderingerne går fra ”Bekymrende” som den laveste kategori efterfulgt af
”Utilstrækkelig”, ”Nogenlunde”, ”God” og ”Høj”. ”Nogenlunde” er en middel vurdering.
Andelen af uddannede medarbejdere
Det foreliggende datamateriale viser ikke en tydelig statistisk sammenhæng mellem andelen af
uddannede medarbejdere og henholdsvis brugertilfredshed, sygefravær, personaleomsætning
eller tilsynsvurdering.
Det betyder ikke, at medarbejdernes uddannelsesniveau er uden betydning for kvaliteten.
Resultatet betyder alene, at forskellene mellem institutionerne i det foreliggende datamateriale
ikke viser en klar statistisk sammenhæng.
Andre forhold, herunder medarbejdernes erfaring, ledelsen og organiseringen af arbejdet, kan
have betydning. Disse forhold fremgår ikke tilstrækkeligt af det nuværende datagrundlag.
Belægning
Analysen viser ikke en entydig sammenhæng mellem belægning og de øvrige undersøgte
forhold. Institutioner med høj belægning har i datamaterialet ofte en relativt høj
brugertilfredshed, men der er væsentlige undtagelser.
Økonomiske forhold
Der ses en moderat statistisk sammenhæng mellem sygefravær og størrelsen af
institutionernes økonomiske afvigelser. Institutioner med højere sygefravær har i datamaterialet
ofte større økonomiske afvigelser. Analysen kan dog ikke fastslå, om sygefraværet bidrager til
de økonomiske afvigelser. Det nuværende datagrundlag indeholder ikke en tilstrækkelig
opdeling af de udgifter og indtægter, der ligger bag afvigelserne.
Der kan på det foreliggende grundlag ikke identificeres en tydelig statistisk sammenhæng
mellem økonomiske afvigelser og brugertilfredshed.

Samlet vurdering
Den foreløbige analyse viser, at forskellene i brugertilfredsheden ikke kan forklares ud fra ét
enkelt forhold.
Det tydeligste tværgående mønster vedrører den organisatoriske og personalemæssige
stabilitet. Højt sygefravær optræder ofte sammen med en højere andel langtidsfravær, større
personaleomsætning, flere lederskift, større økonomiske afvigelser og lavere brugertilfredshed.
Analysen viser samtidig, at en enkelt høj eller lav værdi ikke nødvendigvis er udtryk for en
generel udfordring i det enkelte dagtilbud. Flere institutioner har eksempelvis en høj
personaleomsætning og samtidig en høj brugertilfredshed. Der er også institutioner, hvor
brugertilfredsheden og tilsynsvurderingen peger i forskellige retninger.
Det kan derfor være relevant at rette opmærksomheden mod institutioner, hvor flere af de
undersøgte forhold optræder samtidigt. En sådan opfølgning skal tage udgangspunkt i en
konkret vurdering af den enkelte institutions forhold og ikke alene i de statistiske resultater.
De identificerede sammenhænge dokumenterer ikke, at ét forhold er årsag til et andet.
Resultaterne bør derfor anvendes som grundlag for dialog og nærmere undersøgelse og ikke
som en selvstændig vurdering af kvaliteten i det enkelte dagtilbud.
Administrationens videre opfølgning
Administrationen vil kvalitetssikre og tidsmæssigt afstemme datagrundlaget og følge op på de
institutioner, hvor flere opmærksomhedspunkter optræder samtidigt.
Resultaterne vil indgå i den løbende kvalitetsdialog med dagtilbuddene og bidrage til at
målrette den organisatoriske og faglige opfølgning. Der vil være fokus bl.a. kommunikationen til
forældrene, og på arbejdet med sygefravær. I forhold til sidstnævnte er der igangsat en
fokuseret indsats på at nedbringe sygefraværet i kommunens daginstitutioner. Arbejdet sker i
tæt dialog med institutionerne, og der tages udgangspunkt i hver enkelt institution med
involvering af ledelse og lokal-MED.
SprogTrappen som redskab til tidlig opsporing og styrket forældresamarbejde
Siden 2024 har dagtilbudsområdet arbejdet målrettet med at etablere et fælles, systematisk og
fagligt funderet redskab til observation og vurdering af børns udvikling og læring. I perioden
2024-2026 er der gennemført en række introduktions- og kompetenceudviklingsaktiviteter for
medarbejdere og pædagogiske ledere. Det omfatter blandt andet fælles introduktion til
SprogTrappen, online opfølgning, lokale sparringsdage i alle institutioner, ledelsesforløb med
afsæt i SprogTrappedata samt uddannelse af certificerede Sprogtrappevejledere.
Dagtilbudsområdet har i september 2026 gennemført den første officielle runde med udfyldelse
af SprogTrappen med en udfyldelsesprocent på 87 pct. Det afspejler en høj grad af
organisatorisk tilslutning og systematik i anvendelsen af redskabet. Det er ikke muligt at
udfylde SprogTrapper for alle børn på alle tidspunkter, blandt andet på grund af fravær og
opstartstidspunkter, hvorfor en udfyldelsesgrad på 87 pct. vurderes som meget høj.

SprogTrappen understøtter en tidligere og mere systematisk opsporing af børn, som kan have
behov for en særlig indsats. Samtidig bidrager redskabet til, at pædagogiske medarbejdere
tidligere indgår i dialog med forældrene om barnets udvikling og eventuelle behov for støtte.
Anvendelsen af SprogTrappen skaber et fælles fagligt ståsted for medarbejderne og styrker
grundlaget for de faglige vurderinger, som indgår i samarbejdet med forældrene.
Brugertilfredshedsundersøgelsen viser, at forældrenes oplevelse af samarbejdet med
dagtilbuddet er en central faktor for den samlede tilfredshed. SprogTrappen bidrager til en
mere systematisk og fagligt funderet dialog om barnets udvikling og styrker dermed
samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Administrationen vurderer derfor, at implementeringen
af SprogTrappen er et vigtigt bidrag til både den fortsatte kvalitetsudvikling på
dagtilbudsområdet og ambitionen om at styrke forældrenes tilfredshed med kommunens
dagtilbud.
Lovgrundlag
Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført som led i aftalen om kommunernes økonomi
og de nationale brugertilfredshedsundersøgelser på velfærdsområderne.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Høring
Der er ikke høringspligt i denne sag.

Beslutning

1.-2. Godkendt med følgende bemærkning:
Udvalget anerkender, at der i 2025 er igangsat et stort kompetenceudviklingsforløb på
dagtilbudsområdet i form af indsatsen omkring Sprogtrappen og forventer, at det kan
aflæses i fremtidige brugertilfredshedsundersøgelser. Udvalget ønsker en dialog med
Børnerådet om brugertilfredsundersøgelsens resultater og hvordan der arbejdes med
kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Udvalget anerkender endvidere, at ledelse i
kommunens dagtilbud har betydning for kvalitetsudvikling og ser frem til det i
budgetforliget besluttet forsøg med øget ledelse i udvalgte dagtilbud.

Fremstilling
Sagsprocedure
Skole- og Børneudvalget.