Opdatering af klimahandlingsplanen, planudkast

Indstilling

Administrationen indstiller,
1. at det godkendes, at udkast til opdateret klimahandlingsplan og tiltagsliste (jf. bilag 1a og
1b), herunder tilføjelsen til målsætningen for kommunen som organisation, sendes til
forhåndsvurdering med henblik på recertificering af C40,
2. at det godkendes, at der ikke gennemføres en miljøvurdering (jf. bilag 2),
3. at det besluttes, om planudkastet skal sendes i høring (jf. bilag 3), og
4. at det godkendes, at der arbejdes videre med planlægning af et
implementeringsarrangement til afholdelse, når planen er endeligt godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 25. juni 2025 (pkt. 39) at igangsætte opdateringen af
klimahandlingsplanen. Opdateringen er nu tæt på færdiggjort, jf. bilag 1a Klimahandlingsplan
2040: Roadmap 2027-2030 og bilag 1b Tiltagsliste til roadmap 2027-2030, med forbehold for
layout af 1b. Med denne sag samles op på tidligere behandlinger og de næste skridt frem mod
endelig godkendelse fremlægges til beslutning.

Baggrund, sammenhæng til andre planer og overordnet opbygning
Klimahandlingsplanen beskriver Greve Kommunes bidrag til indfrielse af Parisaftalen og andre
internationale, nationale og regionale forpligtelser. Planen fastlægger de lokale overordnede og
langsigtede mål for reduktion af CO2-udledning og klimarobusthed og viser derudover vejen
gennem mål, målsætninger og tiltag på kort- og mellemlangsigt for kommunen som geografi.
Klimahandlingsplanen er en samlende paraply for mange igangværende lokale politiske planer,
politiker og strategier. Et grundlæggende element er, at klimaomstillingen vedrører måden, vi
agerer på i samfundet på alle niveauer fra internationale aftaler til hverdagshandlinger. Derfor
er der også allerede mange handlinger i gang i konkrete sektorplaner, som
klimahandlingsplanen dels samler op på og dels sætter overordnet retning for de kommende
år. Det konkrete indhold behandles i de relevante udarbejdelser og implementeringer, såsom i
opdateringen af planstrategien og kommuneplanen, udarbejdelsen af mobilitetsplanen og i
opdatering af politikker på andre fagområder, såsom Vækst- og Erhvervspolitikken. Derudover
udfylder klimahandlingsplanen huller herimellem med tiltag, der således ikke er indeholdt i
selvstændige sektorplaner, foruden at indeholde tværgående tiltag.
Den første klimahandlingsplan Klimahandlingsplan 2050: Roadmap 2023-2026 pejlede mod
det overordnede mål om nettonuludledning og klimarobusthed i 2050 og indeholdt handlinger
for de første fire år, der skulle implementeres i overensstemmelse med byrådets vision
Naturligvis Greve. Opdateringen skal justere de overordnede mål og resten af målhierarkiet,
samt indeholde handlinger for de kommende fire år.
Med Byrådets igangsættelse blev det besluttet, at opdateringen skulle videreføre den første
plan med enkelte justeringer i overensstemmelse med den opdaterede metode til
klimaindsatsen, som kommunerne anvender. Den opdaterede plan følger derfor strukturen fra
forrige plan opbygget af de samme tre dele, den indeholder de samme fem indsatsområder og
opdaterede målsætninger.
Metodeopdateringen har betydet en skærpelse i enkelte delelementer, der forventes håndteret,
men som vurderes ved recertificeringen af C40.
Behandling af overordnede mål og delmål - vedr. klimatilpasning, lokale og globale CO 2udledninger samt tilgangen til klimaindsatsen
Vidensgrundlagene er nu opdateret, så planen bygger på: Et nyt baseline CO 2-regnskab og et
nyt tiltagsscenarie for de lokale udledninger, så det baserer sig på 2024-tal fremfor 2019, et
vidensgrundlag for de globale udledninger afledt af de lokale handlinger, samt en ny vurdering
af hvilke klimafarer kommunen skal forholde sig til.
Med baggrund i vidensgrundlaget, er overordnede mål, delmål og sektor-/kategorimål på kort-,
mellem- og langsigt behandlet og besluttet fsva. klimatilpasning og CO2-, jf. Plan- og
Klimaudvalget den 2. februar 2026 (pkt. 3), den 23. marts 2026 (pkt. 4) og den 1. juni 2026
(pkt. 2). De overordnede mål fremgår af bilag 1a s. 10 og del-/sektor- og kategorimål på s. 15,
20-21 og 24. Skærpelserne i metoden vedrørende forbrugsudledninger forventes dermed
håndteret.

På Plan- og Klimaudvalgsmødet den 1. juni 2026 (pkt. 2) blev det også besluttet, at delmål for
tilgangen til klimaindsatsen ift. merværdier og balanceret implementering fortsat baseres på
Byrådets vision Naturligvis Greve. Delmål i nuværende plan er derfor bevaret og overført.
Eneste forskel er, at de er skrevet sammen og tydeliggøres som en jævnbyrdig del af
målhierarkiet, hvormed planudkastet også på dette punkt forventes at være i
overensstemmelse med skærpelsen i metoden. De fremgår af s. 22-24 i bilag 1a.
Ændringer i medfør af behandlingen af målsætningerne og tiltag
Alle målsætninger og 53 tiltag er gennemgået for hvor langt implementeringen er nået, og
hvilke relevante skridt der kan peges på for de kommende fire år. Kort beskrivelse af
indsatsområder og oplistning af målsætninger og tiltag fremgår af bilag 1a s. 28-40, hvorefter
tiltagene udfoldes i bilag 1b. Det har alt i alt resulteret i samme antal målsætninger i opdateret
form og i 54 tiltag for perioden 2027-2030. Nedenfor gennemgås ændringer siden Plan- og
Klimaudvalgsmødet den 1. juni 2026.
Behandlingen på Plan- og Klimaudvalget den 1. juni 2026, pkt. 2 resulterede i, at der nu
fremlægges et forslag til formulering af den eneste målsætning, som administrationen i første
omgang foreslog afsluttet. Det drejer sig om målsætning 3 i indsatsområde 5, om havets
tilstand i Køge Bugt som del af Øresund, og med dertil hørende udkast til to nye tiltag, nr. 5.3.2
Forslag til målsætning 5.3 lyder:
Vi samarbejder i både Øresundsvandsamarbejdet og Køge Bugt Alliancen om at
reducere klima- og miljøpåvirkningen af Køge Bugt som en del af Øresund for at øge
sundheden og robustheden af vores fælles hav. Derudover arbejder vi fortsat med,
hvordan vi kan bruge tang som ressource.
5.3.2 Forbedring af levevilkår for dyr og planter i Køge Bugt (NY)
5.3.3 Samarbejde om faglig og borgerrettet formidling (NY)
Målsætningen fremgår af s. 72 og tiltagsforslagene s. 68-69 i bilag 1b.
På samme møde blev det behandlet, hvilke tiltag der skal være særligt prioriterede fremmod
2030. Det har resulteret i at tiltag nr. 5.1.1 om grundvand foreslås erstatter med nr. 4.4.1 om
delebilisme og samkørsel.
Efter behandling på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 15. juni 2026 (pkt. 18) er
følgende ændringer desuden foretaget: Tiltag 2.4.1 og 3.5.1 er udgået, hvormed kommunen i
den kommende planperiode ikke længere aktivt arbejder på at reducere flyrejser og på at
fremme solceller på private tage og erhvervstage. Derudover er tydeliggjort i tiltag 1.3.1, at
kommende indsatser ift. borgerinddragelse skal søges fondsfinansieret, og i tiltag 2.2.2 at
madordninger fortsat skal stå på frit valgs muligheder.
Tilføjelse til målsætning for kommunen som organisation
I arbejdet med at samle op på delbeslutninger og sammenskrive til planudkastet i forhold til
metoden, foreslår administrationen en udvidelse af en målsætning for Greve Kommune som
organisation.

Baggrunden er, at Greve Kommune har et Grønt Regnskab for el, vand og varme, som er
blevet udarbejdet efter samme form og metode siden 2009. Det er dog både oplagt og
nødvendigt at ajourføre dette, så det også afspejler kommunens arbejde med eksempelvis
reduktion af CO2-udledninger i kontrakter og aftaler (der er eksempelvis indført krav i
Forstaskontrakten, som allerede er opfyldt, ligesom resultaterne fra bæredygtighedsarbejdet i
kommunens byggerier heller ikke fremgår af regnskabet på nuværende tidspunkt). Det vil gøre
det muligt at udvælge delindsatser strategisk og følge resultaterne.
Det foreslås derfor, at følgende sætning tilføjes målsætning 2.2:
Inden 2028 har kommunen som organisation udvidet "Det grønne regnskab" for el, vand,
varme og brændstof fra egne biler og bygninger, til også at inkludere arbejdet med den
forbrugsbaserede udledning fra kommunens biler, byggerier og indkøb.
Forslaget er indeholdt i arbejdet med tiltag 2.2.2 og tiltag 3.3.2 og i bruttoanlægsforslaget, men
var ikke afspejlet på målsætningsniveau.
Miljøvurdering
Det er administrationens vurdering (jf. bilag 2), at selve planen og tiltagslisten, ligesom sidst,
ikke er omfattet af den lovpligtige miljøvurdering. Det begrundes med, at klimahandlingsplanen
i sin overordnede detaljeringsgrad ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, der
er omfattet af miljøvurderingslovens eller i øvrigt vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet
(jf. bilag 1a og 2). Det skyldes, at tiltagslisten beskriver handlinger, som først senere kan
udløse behov for fastlæggelse af rammer for anlægstilladelser, og såfremt disse
anlægstilladelser er omfattet af miljøvurderingslovens, vil de blive vurderet, når projekterne
konkretiseres.
Recertificering, høring og aktørmøde
Der er ikke krav om, at klimahandlingsplanen skal i offentlig høring, men den skal basere sig
på inddragelse i udarbejdelse og implementering. Meget af inddragelse sker i den konkrete
implementering af tiltag, f.eks. borgermøde om kystsikring, planstrategi mv. I mange kommuner
sendes den samlede klimaplan dog også i høring efter det almindelige høringsformat, der også
anvendes til kommunernes forskellige politikker.
Administrationen foreslår, at udkastet (bilag 1a og 1b) sendes i høring blandt borgere og
nøgleaktører, jf. bilag 3, efter byrådsmødet d. 7. september samtidigt med, at det internationale
bynetværk C40 vurderer om klimaplanen og tiltagslisten følger metoden for klimaarbejdet og
kan recertificeres. Høringsperioden kan udløbe d. 12. oktober, samtidigt med høringen af de
øvrige fagudvalgs politikker (Kultur-, Idræts- og Fritidspolitikken etc.), som sendes i høring efter
fagudvalgsbehandling i august og som forventes til behandling i fagudvalg, Økonomi- og
Erhvervsudvalg og Byråd i november og december, ligesom klimaplanen.
Administrationen anbefaler ikke, at der anvendes ressourcer på at afholde et borgermøde i
høringsperioden. Begrundelsen er, at administrationen har udført inddragelse i forbindelse med
udarbejdelsen. Plan for inddragelse, og resultatet, blev forelagt henholdsvis for Byrådet d. 25.
juni 2025 (pkt. 39) og for Plan- og Klimaudvalget d. 1. juni 2026 (pkt. 2). Administrationen

foreslår i stedet, at der som led i den kommende sag om planforslaget fremlægges et-to
scenarier med vurdering af formål og ramme for et arrangement, som ville kunne afholdes, når
planen er godkendt, som markering og startskud til implementering af de næste fire års
klimaindsats.
Lovgrundlag
Miljøvurderingsloven.
Økonomiske konsekvenser
Der er afsat et årsværk til en klimamedarbejder, som er medtaget som teknisk rettelse til
budget 2027 og frem, og et årsværk til en klimakoordinator som blev bevilget ved budget 2024
og frem. Udover tværgående koordinering og forankring har de to årsværk særligt til opgave at
implementere de tiltag, der faciliterer handling og aktiviteter blandt børn, unge og voksne,
foreninger og erhvervsliv i indsatsområde 1, men understøtter generelt arbejdet på tværs af
alle indsatsområder. Ca. ¼ af det ene årsværk indgår som kommunens egenfinansiering af
projektet Mosede Klimapark
Til implementering er der afsat et årligt driftsbudget på 0,2 mio. kr. som blev bevilget ved
budget 2024 og frem til at dække omkostninger til løbende udgifter i implementering af flere af
de tværgående tiltag, samt adgang til data for at følge implementeringen. Herunder f.eks. til
kommunikationsplatformene, møder med vejledning og facilitering af andre aktører,
klimacaféer, havevandringer, ekstern bistand til delelementer, den årlige klimahandledag for
folkeskolerne og borgere, Greves Grønne Fællesskabspris mm.
Administrationen har udarbejdet et anlægsforslag til implementering af en række af de øvrige
tiltag, såsom lovpligtig køleplan, grundlæggende kortlægninger ift. biodiversitetstiltag og
Naturgenopretningsforordningen, ladestandere til kommunens overgang til elbiler, nøjsom
kommune mm.
Øvrige konsekvenser
Udover tilpasning og udledningsreduktioner bidrager implementeringen af
klimahandlingsplanens tiltag til f.eks. understøttelse af eksisterende og nye fællesskaber,
sundhed, compliance, erhvervsudvikling mm.
Høring
Der er ingen høringspligt i denne sag, men byrådet kan vælge at sende Klimahandlingsplanen i
høring. Det foreslås, at den sendes i høring jf. afsnittet ”Høring og aktørmøde” i
sagsbeskrivelsen ovenfor.
Kommunikation
Nyhed om at planudkast og tiltagsliste sendes ud til kommentering vil blive bragt på de kanaler,
klimaindsatsen typisk anvender, herunder klimanyhedsbrevet, kommunens hjemmeside,

Sydkysten og infoskærmene i kommunen.
Tidsplan
8. september 2026 - 12. oktober 2026: Planudkast og tiltagsliste vil blive gennemgået og
vurderet af C40 og CONCITO, samt sendt i høring blandt borgere og nøgleaktører.
Høringssvar behandles af administrationen.
November - december 2026: Politisk behandling i Plan- og Klimaudvalget, Økonomi- og
Erhvervsudvalget og Byrådet.
December 2026 - januar 2027: Offentliggørelse.
Øvrige forhold
Klimahandlingsplanen angiver mål og retning for robusthed og udledningsreduktioner, som
konkret implementeres gennem sektorplaner eller politiker, såsom Spildevandsplanen,
Ejendomsstrategien, Mobilitetsplanen, Erhvervs- og Vækstpolitikken mm. Se s. 10-11 i bilag
Klimakoordinator Julie Torsbjerg Lynge deltager i punktet med et kort oplæg om indholdet i
opdateringen.

Beslutning

1.-2. anbefales.
3. anbefales med bemærkning om, at planudkastet sendes i høring jf. bilag 3.
4. anbefales.

Fremstilling
Sagsprocedure
Plan- og Klimaudvalget, Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.