Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 19. oktober, Plan- og Klimaudvalget, Greve

Chr. Andersens Vej 7 - klage over byggeri og terrænregulering

Greve Kommune behandler en række klager i forbindelse med byggeriet på Chr. Andersens Vej 7. Administrationen har indhentet en ekstern, juridisk vurdering fra advokatfirmaet Poul Schmith.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Forslaget
  • Notat af 6. august 2026 fra advokatfirmaet Poul Schmith tages til efterretning, herunder
  • Garagens udførte højde 0,12 meter højere end godkendt ved byggetilladelsen
  • Terrænreguleringer udført i forbindelse med indkørslen til ejendommen godkendes.
Hvem
Plan- og Klimaudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Mandag 19. oktober 2026
Status
Besluttet. 1. - 3. ikke godkendt med bemærkning om, at udvalget tager notat af 6. august fra advokatfirmaet Poul Schmith til efterretning for så vidt angår enfamiliehuset, således at byggetilladelsen til enfamiliehuset ikke tilbagekaldes. Sagen for så vidt angår garagen og indkørslen blev sendt tilbage til administrationen, med bemærkning om, at udvalget ønsker denne del af sagen yderligere belyst. Fremstilling Sagsprocedure Plan- og Klimaudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller,
1. at notat af 6. august 2026 fra advokatfirmaet Poul Schmith tages til efterretning, herunder
at byggetilladelsen til enfamiliehus og garage ikke kan tilbagekaldes,
2. at garagens udførte højde 0,12 meter højere end godkendt ved byggetilladelsen
godkendes, og
3. at terrænreguleringer udført i forbindelse med indkørslen til ejendommen godkendes.

Sagsfremstilling

Greve Kommune har i en periode behandlet en række klager fra naboer til Chr. Andersens Vej

7. Klagerne vedrører
• kommunens byggetilladelse til enfamiliehus og garage,
• garagens højde og
• længden af sekundært byggeri i skelbræmmen samt terrænregulering.
For nærmere uddybning af klagerne henvises til vedlagte notat (bilag 1) om sagens baggrund.
Plan- og Klimaudvalget besluttede på møde den 22. juni 2026 (pkt. 2), at udvalget ønsker
afklaret, om byggetilladelsen bygger på forkerte forudsætninger samt ønsker fastlagt den
eksakte højde af garagen.
Udvalget traf på samme møde endelig beslutning i forhold til klagerne over længden af
sekundært byggeri i skel og terrænreguleringer - bortset fra terrænreguleringer udført i
forbindelse med indkørslen til ejendommen - hvorfor denne sag ikke vedrører disse
klagepunkter.
Tidligere udvalgsbehandlinger af sagen
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 9. januar 2025 (pkt. 10), at byggesagen på
Chr. Andersens Vej 7 skulle fremlægges for udvalget med henblik på at få grundlaget for
byggetilladelsen klarlagt og beslutte, om sagen kræver lovliggørelse. Klima-, Teknik- og
Miljøudvalget besluttede den 6. februar 2025 (pkt. 16), at sagen skulle fremlægges på mødet
den 27. marts 2025.
Klima-, Teknik- og Miljøudvalg besluttede på mødet den 27. marts 2025 (pkt. 4), at
administrationen skulle gå videre med nedennævnte forhold:
a. Fastsættelse af det naturlige terræn til brug for den vurdering, der er nævnt
nedenfor under pkt. b og e
b. Fastsættelse af fiktivt niveauplan med henblik på vurdering af kommunens
byggetilladelse til enfamiliehus og garage
c. Vurdering af garagens overholdelse af byggetilladelsen f.s.v.a. højde
d. Længden af sekundært byggeri som tilladt i tillæg til byggetilladelsen
e. Klage over terrænregulering i strid med lokalplanen
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget besluttede endvidere, at administrationen skulle rekvirere
bistand fra en landinspektør til uvildig fastsættelse af det naturlige terræn, at oplysninger om
grundlaget skulle sendes i partshøring hos både ejer og naboer, og at fastsættelse af det
naturlige terræn skulle godkendes af udvalget.
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget tog den 4. december 2025 (pkt. 40) administrationens
orientering om sagens status til efterretning. Det fremgik heraf, at der fortsat udestod
sagsbehandling, inden sagen kunne forelægges til udvalgets godkendelse.
Administrationen forelagde den 22. juni 2026 (pkt. 2) sagen for Plan - og Klimaudvalget med

henblik på beslutning og afslutning.
Det fremgik af sagen, at kommunen i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om
byggetilladelse fastsatte et niveauplan på kote 4.05, og at enfamiliehuset overholder det skrå
højdegrænseplan ud fra det i byggetilladelsen fastsatte niveauplan.
Det fremgik endvidere, at administrationen ud fra de indhentede oplysninger om det naturlige
terræn fra Skel.dk ville have fastsat niveauplanet til 3.51, og at enfamiliehuset overholder det
skrå højdegrænseplan og øvrige bestemmelser om bygningshøjde ved niveauplan på
3.51. Hvis kommunen oprindeligt havde fastsat niveauplanet til 3.51, kunne kommunen derfor
ikke have nægtet at meddele byggetilladelse til enfamiliehuset.
Det fremgik derudover af sagen, at det i byggetilladelsen fastsatte niveauplan i kote 4.05 også
gælder for garagen, og at garagen ifølge ejers oplysninger er udført 13-15 cm højere end det i
byggetilladelsen tilladte, hvorfor garagen skal lovliggøres. Administrationen havde i den
forbindelse foretaget en helhedsvurdering efter reglerne i BR18 §§ 187-195.
Helhedsvurderingen er vedlagt som bilag 2.
Det fremgik af sagen, at helhedsvurderingen af garagens højde skal tage udgangspunkt i det
niveauplan, der dannede grundlag for byggetilladelsen, da byggetilladelsen fortsat er
gældende. Det fremgår af helhedsvurderingen, at overskridelsen er minimal, at der er god
afstand til øvrige bygninger i området, samt at garagen er lavere end enfamiliehuset og ligger
bag ved dette, hvorfor lys og udsigt er upåvirkede af garagen.
Administrationen bemærkede samtidig, at selv om kommunen efter en helhedsvurdering var
nået frem til, at der ikke bør meddeles lovliggørende tilladelse til garagen, vil dette ikke
resultere i en fysisk lovliggørelse, idet forskellen er ubetydelig og omkostningerne ved en
ombygning ikke vil være proportionale med formål og effekt heraf.
Administrationen indstillede, at det blev taget til efterretning, at byggetilladelsen til hus og
garage med fastsat niveauplan i kote 4.05 DVR 90 er gældende for byggeriet, at garagens
udførte højde 0,15 meter højere end godkendt ved byggetilladelsen godkendes, og at
terrænreguleringer udført i forbindelse med indkørslen til ejendommen godkendes.
Administrationens indstilling blev ikke godkendt, idet udvalget sendte sagen tilbage, da
udvalget ønsker afklaret om byggetilladelsen bygger på forkerte forudsætninger, samt ønsker
fastlagt den eksakte højde af garagen. Skel.dk har efterfølgende målt garagens højde fra
naturligt terræn til 3,25 m. I forhold til byggetilladelsens niveauplan i kote 4.05 svarer det til en
overskridelse af det godkendte projekt på 12 cm.
Ekstern juridisk vurdering
Administrationen har indhentet en ekstern, juridisk vurdering fra advokatfirmaet Poul Schmith.
Advokatfirmaets notat af 6. august 2026 vedlægges som bilag 3.
Det er på grundlag af oplysninger fra Skel.dk og kommunens vurdering af sagen
advokatfirmaets vurdering, at der formentlig er begået sagsbehandlingsfejl, da der var
anledning til, at kommunen undersøgte fastsættelsen af niveauplan nærmere. Det må antages,
at der ikke er sket en tilstrækkelig inddragelse af terrænforholdene på grunden og de

tilstødende grunde.
Sammenfattende er det advokatfirmaets vurdering, at byggetilladelsen til enfamiliehus og
garage ikke kan tilbagekaldes. Vurderingen støttes på, at ejeren af ejendommen havde
byggeret til at opføre enfamiliehuset også med et niveauplan fastsat til kote 3.51. Vurderingen
støttes tillige på, at ejeren må anses for at have en berettiget forventning om at udføre
byggeriet i den kote, som udtrykkeligt fremgår af vilkår 9 i byggetilladelsen, dvs. kote 4.05.
Det er advokatfirmaets vurdering, at ejeren ikke havde en forventning om at bygge garagen
højere end tilladt ud fra niveauplanet 4.05, hvorfor kommunen må vurdere, om der efter
helhedsvurdering kan gives lovliggørende byggetilladelse. Kommunen skal i den forbindelse
inddrage proportionalitetsprincippet.
Administrationen bemærker i forlængelse heraf, at kommunens gennemførelse af lovliggørelse
kan være retlig eller fysisk eller en kombination heraf.
Kommunen skal i forhold til valget mellem retlig og fysisk lovliggørelse som udgangspunkt
vurdere, om der efter reglerne på tidspunktet for kommunens modtagelse af byggeansøgning
ville være blevet meddelt byggetilladelse. Hvis resultatet af den fornyede vurdering falder ud til,
at kommunen ikke ville have givet byggetilladelse eller tillæg til byggetilladelse, betyder det
ikke automatisk, at byggeriet skal fjernes eller ombygges. Der skal foretages en skønsmæssig
afvejning af hensynet til retshåndhævelsen over for hensynet til adressatens retsbeskyttelse,
inden der træffes afgørelse om fysisk eller retlig lovliggørelse.
I denne vurdering kan indgå hensyn til bl.a. berettigede forventninger, god/ond tro,
værdispildsbetragtninger og indrettelseshensyn over for hensynet til retshåndhævelse.
Kommunen skal iagttage almindelige forvaltningsretlige principper og krav, f.eks.
ligebehandlingsprincippet, princippet om saglig forvaltning samt proportionalitetsprincippet,
som indebærer, at der ved lovliggørelsen som udgangspunkt skal anvendes det mindst
indgribende middel.
Som det fremgår ovenfor, har administrationen vurderet, at der kan meddeleles lovliggørende
tilladelse efter en helhedsvurdering.
Administrationen har endvidere vurderet, om kommunen vil kunne kræve fysisk lovliggørelse,
hvis der ikke kan meddeles lovliggørende tilladelse efter en helhedsvurdering. I denne sag skal
kommunen navnlig afveje formålet og effekten ved fysisk lovliggørelse over for udgifterne til
ombygning af garagen. Da der er tale om en minimal overskridelse af det tilladte, er det
administrationens vurdering, at udgifterne til ombygning ikke står mål med effekten af
ombygningen. Det er derfor administrationens vurdering, at det vil være uproportionalt at stille
krav om fysisk lovliggørelse. Der lægges i den forbindelse vægt på, at en ombygning af
garagen, hvorved bygningshøjden reduceres 12 cm, ikke vil give mere udsigt eller mindre
skygge for naboejendommene.
Lovgrundlag
Planlovens § 51, stk. 3 (kommunens lovliggørelsesforpligtelse), byggelovens § 16 C, stk. 3
(kommunens lovliggørelsesforpligtelse), BR18 §§187-195 (helhedsvurdering) og BR18 § 456

(beregningsregler)
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Der er ikke høringspligt i forhold til råd og nævn i denne sag.

Beslutning

1. - 3. ikke godkendt med bemærkning om, at udvalget tager notat af 6. august fra
advokatfirmaet Poul Schmith til efterretning for så vidt angår enfamiliehuset, således at
byggetilladelsen til enfamiliehuset ikke tilbagekaldes.
Sagen for så vidt angår garagen og indkørslen blev sendt tilbage til administrationen,
med bemærkning om, at udvalget ønsker denne del af sagen yderligere belyst.

Afbud: John T. Olsen, Simon Østergaard

Fremstilling
Sagsprocedure
Plan- og Klimaudvalget.

Kilde: Greve Kommune, Plan- og Klimaudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.