Besluttet 14. september, Plan- og Klimaudvalget, Greve
Byvejen 19 - Lovliggørende dispensation fra lokalplan 14.05 til glastag på drivhus
Administrationen har modtaget en ansøgning om lovliggørelse af 9,5 m² drivhus på ejendommen beliggende Byvejen 19, 2670 Greve, 42a, Kildebrønde By, Kildebrønde. I forbindelse med lovliggørelsen ansøges der om dispensation fra Lokalplan 14.05 § 7.4, idet drivhuset opføres med glastag.
Kort fortalt
- Forslaget
- Det godkendes at eksisterende praksis for behandling af drivhuse ændres, så drivhuse
- Det godkendes, at der kan meddeles dispensation fra lokalplan 14.05 § 7.4 til, at
- Hvem
- Plan- og Klimaudvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Mandag 14. september 2026
- Status
- Besluttet. 1. Godkendt. 2. Ikke godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Plan- og Klimaudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller,
1. at det godkendes at eksisterende praksis for behandling af drivhuse ændres, så drivhuse
ikke længere vil kræve dispensation fra bestemmelser om tagmateriale, eller
2. at det godkendes, at der kan meddeles dispensation fra lokalplan 14.05 § 7.4 til, at
drivhuset kan opføres med glastag.
Sagsfremstilling
Administrationen modtog den 15. august 2023 en ansøgning om blandt andet lovliggørelse af
9,5 m² drivhus på ejendommen beliggende Byvejen 19, 2670 Greve, matr. nr. 42a, Kildebrønde
By, Kildebrønde.
Ansøgningen omfatter endvidere lovliggørelse af en hævet terrasse på 90 m² samt et udhus på
9 m² placeret oven på terrassen. Dertil er der ansøgt om nyopførelse af en bygning på i alt 81
m² bestående af en carport på 49 m² og et overdækket areal på 32 m². Det er dog
udelukkende forholdet omkring lovliggørelse af 9,5 m² drivhus, som sendes til politisk
behandling.
Fuldt tegningsmateriale fremgår af bilag 1.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 14.05 "For Kildebrønde Landsby". Lokalplanens § 7,
stk. 7.4 fastsætter følgende:
"Der må ikke anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer eller andre materialer på
udvendige bygningssider, som efter byrådets skøn virker skæmmende."
Det er administrationens vurdering, at det ikke vil have en væsentlig betydning for området
som helhed, at der opføres mindre bygninger og bygningsdele som drivhuse, udestuer og
overdækkede terrasser med glastage.
Hidtidig praksis
Praksis i Greve Kommune har hidtil været, at bestemmelsen gælder for alle tage i
lokalplanområder med tilsvarende bestemmelser. Dette er en restriktiv praksis, da drivhuse pr.
definition er huse opført i glas og det vil være utænkeligt at skulle stille krav om andre
tagmaterialer.
Der lægges endvidere vægt på, at der her er tale om drivhuse i tilknytning til almindelig
boligbebyggelse, samt at disse drivhuse er omfattet af de almindelige bestemmelser om
bebyggelse i boligområder, herunder også om omfanget af sekundær bebyggelse og
bebyggelse i skelbræmmen.
Det er ligeledes administrationens vurdering, at lokalplanens intension ikke har været at
forbyde drivhuse i hele området, idet der i givet fald burde være indskrevet et konkret forbud.
Det fremgår endvidere af Håndbog for bygningsmyndigheder, at drivhuse er bygninger der pr.
definition er bygget af glas og derfor ikke er omfattet af afstandskrav i frohold til skel og deraf
følgende forbud mod vinduer i skel. Det er administrationens vurdering, at den samme
betragtning bør danne grundlag for sager om tagmaterialer på drivhuse.
På den baggrund anbefaler administrationen, at praksis tilpasses fremadrettet.
Lovgrundlag
Dispensationer fra lokalplaner gives efter planlovens § 19, stk. 1:
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er
opretholdt efter §68, stk.2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller
tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger og byhaver [...]
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Såfremt udvalget fastholder eksisterende praksis i disse sager, er det administrationens
vurdering, at den ansøgte dispensation til glastaget er af underordnet betydning for de
omkringboende og derfor kan meddeles uden forudgående naboorientering, jf. planlovens §
Ved vurderingen er der lagt vægt på, at der er tale om et eksisterende drivhus, som er placeret
bag den eksisterende bebyggelse og derfor ikke vurderes at have visuel betydning for
naboejendommene.
Beslutning
1. Godkendt.
2. Ikke godkendt.
Fremstilling
Sagsprocedure
Plan- og Klimaudvalget.
Kilde: Greve Kommune, Plan- og Klimaudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.