Besluttet 14. september, Plan- og Klimaudvalget, Greve
Tune Parkvej 5 - Helhedsvurdering ifm. opførelse af en opbevaringshal
Administrationen modtog den 18. marts 2026 en ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en lagerhal på 312 m² på ejendommen Tune Parkvej 5, 4030 Tune matr. nr. 9gx Tune By, Tune. Projektet er beliggende i et industriområde, hvor der ikke er vedtaget en lokalplan.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Klimaudvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Mandag 14. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Plan- og Klimaudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at det godkendes, at der meddeles byggetilladelse til opførelse af
en lagerhal på 312 m² på baggrund af en helhedsvurdering efter BR18 §§ 187-188.
Sagsfremstilling
Der er ansøgt om byggetilladelse til opførelse af en 312 m² lagerhal. Da projektet omfatter
erhvervsbyggeri, som ikke er omfattet af byggeretten i BR18 §§ 170-186, er ansøgningen
behandlet efter reglerne om helhedsvurdering i BR18 §§ 187-188, jf. bilag 1.
Byggeriet opføres med en facadehøjde på 4,45 m og en maksimal bygningshøjde på 7,44 m
og placeres ca. 4,0 m fra nordligt skel, ca. 10,74 m fra østligt skel og ca. 6,5 m fra vejskel mod
Tune Parkvej, se bilag 2 og bilag 3.
Det er administrationens vurdering, at lagerhallens omfang, højde og placering er
hensigtsmæssig i forhold til den ansøgte anvendelse som lagerhal og områdets karakter som
industriområde.
Det er endvidere administrationens vurdering, at byggeriet ikke vil medføre væsentlige gener
for de omkringliggende ejendomme. På baggrund af bygningens placering, højde og
anvendelse vurderes projektet ikke at give anledning til væsentlige skygge- eller indbliksgener,
ligesom der fortsat er tilfredsstillende friarealer samt adgangs-, tilkørsels- og parkeringsforhold
på ejendommen.
Lovgrundlag
Bygningsreglement 2018 (BR18), §§ 187-188 (helhedsvurdering).
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Det ansøgte vedrører opførelse af en lagerhal på 312 m² i et eksisterende industriområde.
Byggeriet er vurderet efter en helhedsvurdering i henhold til BR18 §§ 187-188. På baggrund af
byggeriets anvendelse, omfang, højde og placering vurderer administrationen, at projektet ikke
medfører væsentlige gener for de omkringliggende ejendomme, herunder i forhold til
lysforhold, indblik eller områdets karakter. Administrationen vurderer derfor, at en høring er af
underordnet betydning for de omkringliggende ejendomme.
Beslutning
Godkendt.
Fremstilling
Sagsprocedure
Plan- og Klimaudvalget.
Kilde: Greve Kommune, Plan- og Klimaudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.