Besluttet 14. september, Plan- og Klimaudvalget, Greve
Niels Pedersensvej 11 - Dispensation fra lokalplan 12.50 til terrænregulering
Administrationen modtog den 2. februar 2026 en ansøgning om byggetilladelse til en tilbygning på ejendommen Niels Pedersensvej 11, 2670 Greve matr. nr. 9cm Mosede By, Greve. Ansøgningen omfatter desuden lukning af den eksisterende indgang til kælderen ved opfyldning med jord.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Klimaudvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Mandag 14. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Plan- og Klimaudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at det godkendes, at der meddeles dispensation til terrænregulering
på op til 0,59 meter i forbindelse med opfyldning af den eksisterende kældernedgang, hvilket er
i strid med Lokalplan 12.50, § 11.3.
Sagsfremstilling
Der er den 2. februar 2026 ansøgt om byggetilladelse til en 63 m² tilbygning på ejendommen
Niels Pedersensvej 11, 2670 Greve.
I den forbindelse søges der om dispensation fra Lokalplan nr. 12.50 § 11.3, da den
eksisterende udvendige trappe til kælderen ønskes nedlagt og opfyldt med jord, således at
terrænet reguleres til samme niveau, som den eksisterende beboelse og den ansøgte
tilbygning, se bilag1.
Den ansøgte terrænregulering udgør op til 0,59 m og afviger fra lokalplanens § 11.3, som
angiver følgende:
11.3 Terrænregulering sydøst for Strandvejen (vandside) Terrænregulering på mere end 0,4
meter i forhold til eksisterende terræn må ikke finde sted
Det er administrationens vurdering, at der i den konkrete sag er tale om opfyldning af en
eksisterende nedgang til kælderen, hvor det fremtidige terræn ikke vil komme til at ligge højere
end det eksisterende omkringliggende terræn. Administrationen vurderer derfor, at
terrænreguleringen ikke ændrer områdets karakter eller den overordnede anvendelse og
dermed ikke indebærer en tilsidesættelse af lokalplanens principper.
Det vurderes endvidere, at det ansøgte ikke vil medføre væsentlige ændringer i forhold til de
omkringliggende ejendomme. Da dispensationen alene vedrører opfyldning af en eksisterende
udvendig kældertrappe og en begrænset terrænregulering, vurderes projektet ikke at have
væsentlig betydning for naboerne, herunder i forhold til anvendelse, indblik, skygge, afvanding
eller øvrige planmæssige hensyn.
Lovgrundlag
Lokalplan 12.50
Planloven § 19
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Der ikke foretaget partshøring jf. forvaltningslovens § 19 eller naboorientering jf. planlovens §
20 idet terrænreguleringen vurderes ikke at medfører væsentlige indbliks- og skyggegener, da
der er tale om hulopfyldning af en eksisterende kældernedgang, så fremtidig terræn bliver i
samme kote som det eksisterende omkringliggende terræn.
Beslutning
Godkendt.
Fremstilling
Sagsprocedure
Plan- og Klimaudvalget.
Kilde: Greve Kommune, Plan- og Klimaudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.