Besluttet 14. september, Plan- og Klimaudvalget, Greve
Fyrrelys Allé 1 - Opførelse af tilbygning med kælder
Administrationen har modtaget en ansøgning om opførelse af en tilbygning på 57 m² med kælder til den eksisterende bolig på ejendommen beliggende Fyrrelys Alle 1, 2670 Greve.
Kort fortalt
- Forslaget
- Det godkendes, at den ansøgte tilbygning godkendes på baggrund af
- Det godkendes, at der meddeles dispensation fra lokalplan 12.50 til en
- Hvem
- Plan- og Klimaudvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Mandag 14. september 2026
- Status
- Besluttet. 1.-2. Ikke godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Plan- og Klimaudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller,
1. at det godkendes, at den ansøgte tilbygning godkendes på baggrund af
helhedsvurderingen efter BR18 § 187,
2. at det godkendes, at der meddeles dispensation fra lokalplan 12.50 til en
bebyggelsesprocent på 32,5.
Sagsfremstilling
Der er ansøgt om opførelse af en tilbygning med kælder til den eksisterende bolig på Fyrrelys
Allé 1.
Ejendommen ligger i delområde A1 i Lokalplan nr. 12.50 for Strandvejsområdet med Tillæg nr.
1 og er udpeget som bevaringsværdig bebyggelse.
Projektet omfatter en tilbygning på ca. 57 m². Efter opførelsen vil ejendommen have et samlet
etageareal på 205,4 m² svarende til en bebyggelsesprocent på 32,5. Tilbygningen placeres
mod ejendommens nordøstlige skel med en længde på 4,43 m og en højde på 3,40 m i skel.
Se bilag 1.
Da byggeriet ikke kan behandles inden for byggerettens bestemmelser i BR18, er projektet
vurderet efter reglerne om helhedsvurdering i BR18 kapitel 8.
Baggrunden for at der ønskes opført tilbygning i skel er, at der i slutningen af 2020 er godkendt
en udstykning, hvor ejendommen Fyrrelys Alle 1 godkendes med et areal på 632 m². Den
udstykkede nye ejendom på Greve Strandvej 23 er godkendt med at areal på 503 m².
Udstykningen på Fyrrelys Alle 1 er ligeledes godkendt med enfamiliehuset liggende i skel, da
den oprindelige tanke var at opføre bebyggelsen henover de to grunde som et dobbelthus.
Ved helhedsvurderingen er der lagt vægt på bebyggelsens samlede omfang, lys- og
indbliksmæssige forhold, friarealer, adgangsforhold og områdets karakter. Administrationen
vurderer samlet, at tilbygningen kan indpasses på ejendommen uden væsentlige gener for
omgivelserne og uden at tilsidesætte de hensyn, der skal varetages efter BR18. Se bilag 2.
Det ansøgte projekt vil få en bebyggelsesprocent på 32,5 og kræver derfor dispensation fra
lokalplanens § 7.1 som angiver:
7.1 Bebyggelsesprocenten for:
enfamiliehuse er maks. 30.
Det er administrationens vurdering, at der er tale om en mindre overskridelse, som ikke
tilsidesætter lokalplanens principper.
Der er ved vurderingen lagt vægt på at overskridelsen er begrænset i omfang (2,5 % svarende
til ca. 16 m²) og at bebyggelsen tilpasses grundens størrelse og disponering. Derudover vil
overskridelsen ikke medføre væsentlige gener for de omkringliggende ejendomme i form af
indblik- og skyggegener, da der ligeledes ønskes opført en bygning i skel på naboejendommen
Greve Strandvej 23.
Ejendommen vil ikke komme til at stikke ud i forhold til den bebyggelsesstruktur der allerede
findes mod Greve Strandvej. Dette vurderes ud fra at bebyggelsen ikke får et nyt udtryk mod
Greve Strandvej, da tilbygningen opføres bagtil. Ejendommen vil heller ikke fremstå mod
naboer på Fyrrelys Alle, da den primært bliver placeret bagved den vinkelbygning som
ejendommen allerede har og samtidig placeres med en god afstand (ca. 20 meter) til nabo på
Fyrrelys Alle 3
På den baggrund vurderes det, at det ansøgte, ikke strider mod lokalplanens formål.
Ejendommen er samtidig udpeget som bevaringsværdig bebyggelse i Lokalplan nr. 12.50.
Tilbygningen placeres på bygningens haveside og vil ikke være synlig fra det offentlige vejrum.
Administrationen vurderer derfor, at tilbygningen ikke i væsentlig grad påvirker oplevelsen af
den bevaringsværdige bygning eller de bevaringsinteresser, som lokalplanen skal beskytte.
Administrationen vurderer samlet, at tilbygningen kan godkendes på baggrund af den
gennemførte helhedsvurdering, og at projektet er foreneligt med lokalplanens bestemmelser
om bevaringsværdig bebyggelse.
Lovgrundlag
Bygningsreglement 2018
Planloven § 19
Lokalplan nr. 12.50 for Strandvejsområdet med Tillæg nr. 1
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune.
Høring
Der er gennemført naboorientering i perioden 2. juni 2026 til 17. juni 2026, idet projektet
forudsætter en helhedsvurdering efter BR18 kapitel 8.
Naboorienteringen blev gennemført for at give de omkringliggende ejendomme mulighed for at
fremkomme med bemærkninger til projektets påvirkning af omgivelserne.
Naboorientering vedrørende overskridelse af bebyggelsesprocent i lokalplan 12.50 blev sendt
ud i perioden 22. juni til 13. juli.
Der er ikke gennemført partshøring efter forvaltningslovens § 19, idet der ikke indgår
oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse samt at opførelsen ikke medfører
væsentlig, gener for naboerne.
Der er ikke indkommet bemærkninger til projektet i forbindelse med naboorienteringen.
Beslutning
1.-2. Ikke godkendt.
Fremstilling
Sagsprocedure
Plan- og Klimaudvalget.
Kilde: Greve Kommune, Plan- og Klimaudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.