Besluttet 14. september, Plan- og Klimaudvalget, Greve
Mosede Strandvej 52 - Beslutning om § 14 forbud ift. opførelse af rækkehusprojekt
Administrationen modtog den 13. maj 2026 en ansøgning om byggetilladelse til opførelse af et rækkehusprojekt bestående af én bygning med tre selvstændige boliger på ejendommen Mosede Strandvej 52 (matr.nr. 8as, Mosede By, Karlslunde).
Kort fortalt
- Forslaget
- Det godkendes, at der ikke nedlægges forbud efter planloven § 14 mod det konkrete
- Det godkendes, at sager om tæt-lav bebyggelse, der er i overensstemmelse med
- Hvem
- Plan- og Klimaudvalget, Greve Kommune
- Hvornår
- Mandag 14. september 2026
- Status
- Besluttet. 1.-2. Godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Plan- og Klimaudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller,
1. at det godkendes, at der ikke nedlægges forbud efter planloven § 14 mod det konkrete
byggeri, samt
2. at det godkendes, at sager om tæt-lav bebyggelse, der er i overensstemmelse med
Lokalplan 12.50 med tillæg, ikke forelægges udvalget med henblik på at tage stilling til et
forbud efter planloven § 14.
Sagsfremstilling
Administrationen modtog den 13. maj 2026 en ansøgning om byggetilladelse til opførelse af et
rækkehusprojekt, som består af en blok, hvori der er 3 selvstændige boliger. Boligerne opføres
i en etage med lodret lejlighedsskel. Boligerne holder 5,0 meter til naboskel og minimum 2,5
meter til skel mod vej og opføres med en samlet højde på ca. 5,6 meter. Se bilag 1.
Ejendommen har et grundareal på 1.375 m² med et fremtidigt totalt bruttoetageareal på 442,89
m². Ejendommen får således en bebyggelsesprocent på ca. 28.4 %.
Samlet set er byggeriet i overensstemmelse med Lokalplan 12.50 og det tillæg til planen, der
har været i høring.
Forbud efter planloven § 14
Udvalget har tidligere besluttet, at byggeansøgninger vedrørende tæt-lav bebyggelse og
tagterrasser skal forelægges udvalget med henblik på at tage stilling til, om der skal nedlægges
forbud efter planlovens § 14. Beslutningen var truffet i forbindelse med udvalgets beslutning
om at udarbejde et tillæg til Lokalplan 12.50, hvor bl.a. tæt-lav bebyggelse blev omfattet af et
skærpet skråt højdegrænseplan. Udvalget har ikke truffet beslutning om, at tæt-lav bebyggelse
ikke længere skal forelægges udvalget med henblik på at kunne beslutte et forbud efter
planloven § 14.
Ansøgningen forelægges derfor, da den omhandler opførelse af tre rækkehuse. Der er ikke
tagterrasser i det konkrete projekt.
Med vedtagelsen af tillægget til Lokalplan 12.50 indføres der et forbud mod at etablere
tagterrasser. Sådanne sager vil fremadrettet kun fremlægges for udvalget, hvis
administrationen på baggrund af en konkret vurdering anbefaler, at der gives en dispensation.
Tæt-lav bebyggelse har været fremlagt for udvalget uanset om bebyggelsen har overholdt den
gældende lokalplan og det kommende tillæg til lokalplanen. Administrationen anbefaler, at den
praksis bør ophøre nu, da udvalget med vedtagelsen af tillægget har skabt en ny og skærpet
regulering, hvorfor det ikke forventes at der skal udarbejdes yderligere tillæg til lokalplanen og
et forbud jo skal følges af en ny lokalplan. Hvis udvalget, mod forventning, ikke vedtager
forslaget til tillæg til lokalplanen, må det tages som udtryk for, at man ikke ønsker den
skærpede regulering og så giver det heller ikke mening fortsat at fremlægge disse sager med
henblik på at meddele forbud.
Hvis det besluttes at disse sager fortsat skal forelægges for udvalget, vil administrationen bede
udvalget tage beslutning om der skal nedlægges § 14 forbud i den konkrete sag.
Besluttes det at der skal nedlægges § 14 forbud i den konkrete sag, vil dette være med henblik
på at vedtage ny lokalplan der forhindrer det aktuelle byggeri. Det vil betyde, at der skal
udarbejdes en ny lokalplan inden for fristen af det § 14 forbud der nedlægges i den konkrete
sag.
Lovgrundlag
Efter planlovens § 14 kan kommunen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres
forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Et forbud skal være planlægningsmæssigt relevant,
dvs. at det skal sigte mod varetagelse af relevante planlægningsmæssige hensyn.
Forbuddet skal udtrykkeligt angive sin gyldighedsperiode, der ikke kan være længere end 1 år.
Forbuddet kan ikke senere forlænges eller gentages med virkning ud over 1 år fra den
oprindelige meddelelse. Hvis kommunen ikke fremsætter forslag til lokalplan inden den
fastsatte frist udløber, er forbuddet ikke længere bindende. Der tilkommer kommunen en
rimelig undersøgelses- og overvejelsestid forud for nedlæggelse af et forbud.
Tidsfristen skal dog ses i lyset af, at der er tale om en for borgeren ganske vidtgående
indskrænkning, hvor en anvendelse, som i øvrigt er lovlig efter planloven, forhindres.
Bygherren skal derfor inden for en rimelig tid fra det tidspunkt, hvor kommunen bliver bekendt
med projektet, kunne få en afklaring af, om projektet kan gennemføres, eller om kommunen vil
forhindre projektet ved at nedlægge et § 14-forbud og efterfølgende vedtage en (ny eller
revideret) lokalplan. Hvis der nedlægges forbud mod et projekt, der har været længe under
behandling i kommunen, må forbuddets gyldighedsperiode derfor fastsættes under hensyn til
den tid, der allerede er medgået til sagens behandling, i hvert fald, hvis den lange
sagsbehandlingstid skyldes kommunens forhold. Desuden vil der i visse tilfælde ikke kunne
nedlægges et forbud, hvis kommunen bruger meget lang tid på undersøgelsen.
En kommunes tidligere tilkendegivelser, særlige omstændigheder eller passivitet kan i særlige
tilfælde skabe sådanne berettigede forventninger hos ejeren, at det kan begrunde, at
kommunen ikke kan nedlægge et forbud efter planlovens § 14.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune. Hvis kommunen nedlægger
et § 14-forbud med henblik på vedtagelse af et nyt plangrundlag, vil der være tale om
erstatningsfri regulering, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende. Det
er administrationens vurdering, at der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder i denne
sag.
Høring
Sagen var i partshøring hos ejere af Mosede Strandvej 52 jf. Forvaltningsloven § 19 fra den 21.
juli 2026 til 4. august 2026. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Beslutning
1.-2. Godkendt.
Fremstilling
Sagsprocedure
Plan- og Klimaudvalget.
Kilde: Greve Kommune, Plan- og Klimaudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.