Greve
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 19. oktober, Plan- og Klimaudvalget, Greve

Hundige Bygade 43 - Beslutning om § 14 forbud ift. nedrivning af eksisterende bebyggelse

Administrationen modtog den 15. april 2026 en ansøgning om nedrivning af de eksisterende bygninger på ejendommen Hundige Bygade 43, matr.nr. 14d, Hundige By, Kildebrønde.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Forslaget
  • Det godkendes, at der nedlægges forbud mod nedrivning af ejendommen Hundige
  • Der udarbejdes en bevarende lokalplan for det historiske landsbymiljø langs Hundige
Hvem
Plan- og Klimaudvalget, Greve Kommune
Hvornår
Mandag 19. oktober 2026
Status
Besluttet. 1. Godkendt. Michael Rask (I) undlod at stemme. 2. Godkendt. Fremstilling Sagsprocedure Plan- og Klimaudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller,
1. at det godkendes, at der nedlægges forbud mod nedrivning af ejendommen Hundige
Bygade 43 efter §14 i planloven, og
2. at der udarbejdes en bevarende lokalplan for det historiske landsbymiljø langs Hundige
Bygade.

Sagsfremstilling

I forbindelse med sagsbehandlingen er der indhentet en vurdering fra Greve
Museum. Ejendommen vurderes at stamme fra slutningen af 1700-tallet. Jf. notatet fra Greve
Museum kan ejendommens placering spores tilbage til de første matrikelkort efter
udskiftningen af Hundige Landsby (bilag 1-3).
Ejendommen indgår derfor i den oprindelige struktur i Hundige Landsby og har en væsentlig

kulturhistorisk betydning. Det er ligeledes administrationens vurdering, at ejendommen
bidrager væsentligt til det tilbageværende historiske landsbymiljø langs Hundige Bygade.
På den baggrund vurderes ejendommen at have bevaringsværdi, idet den både rummer
kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter samt bidrager til forståelsen af områdets historiske
udvikling. Det anbefales derfor, at der nedlægges et forbud jf. planloven § 14 mod nedrivning
eller væsentlig ombygning af bygningerne. Et forbud kan nedlægges for højst et år og kan kun
omhandle forhold der kan reguleres i en lokalplan, der skal fremlægges som forslag i offentlig
høring indenfor forbuddets gyldighed.
Sagen har samtidig aktualiseret behovet for at sikre de historiske værdier langs Hundige
Bygade. Da området ikke er omfattet af en lokalplan, er mulighederne for at beskytte den
eksisterende bebyggelse og landsbykarakter begrænsede. Det indstilles derfor, at der
igangsættes arbejde med en bevarende lokalplan for området.
Lovgrundlag
Efter planlovens § 14 kan kommunen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres
forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Et forbud skal være planlægningsmæssigt relevant,
dvs. at det skal sigte mod varetagelse af relevante planlægningsmæssige hensyn.
Forbuddet skal udtrykkeligt angive sin gyldighedsperiode, der ikke kan være længere end 1 år.
Forbuddet kan ikke senere forlænges eller gentages med virkning ud over 1 år fra den
oprindelige meddelelse. Hvis kommunen ikke fremsætter forslag til lokalplan inden den
fastsatte frist udløber, er forbuddet ikke længere bindende. Der tilkommer kommunen en
rimelig undersøgelses- og overvejelsestid forud for nedlæggelse af et forbud.
Tidsfristen skal dog ses i lyset af, at der er tale om en for borgeren ganske vidtgående
indskrænkning, hvor en anvendelse, som i øvrigt er lovlig efter planloven, forhindres.
Bygherren skal derfor inden for en rimelig tid fra det tidspunkt, hvor kommunen bliver bekendt
med projektet, kunne få en afklaring af, om projektet kan gennemføres, eller om kommunen vil
forhindre projektet ved at nedlægge et § 14-forbud og efterfølgende vedtage en (ny eller
revideret) lokalplan. Hvis der nedlægges forbud mod et projekt, der har været længe under
behandling i kommunen, må forbuddets gyldighedsperiode derfor fastsættes under hensyn til
den tid, der allerede er medgået til sagens behandling, i hvert fald, hvis den lange
sagsbehandlingstid skyldes kommunens forhold. Desuden vil der i visse tilfælde ikke kunne
nedlægges et forbud, hvis kommunen bruger meget lang tid på undersøgelsen.
En kommunes tidligere tilkendegivelser, særlige omstændigheder eller passivitet kan i særlige
tilfælde skabe sådanne berettigede forventninger hos ejeren, at det kan begrunde, at
kommunen ikke kan nedlægge et forbud efter planlovens § 14.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune. Hvis kommunen nedlægger
et § 14-forbud med henblik på vedtagelse af et nyt plangrundlag, vil der være tale om
erstatningsfri regulering, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende. Det

er administrationens vurdering, at der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder i denne
sag.
Høring
Sagen har ikke været sendt i høring. Besluttes det, at der skal nedlægges § 14 forbud, vil
administrationen sende en partshøring (varsel) til ejere af ejendommen inden evt. nedlæggelse
af § 14 forbud

Beslutning

1. Godkendt. Michael Rask (I) undlod at stemme.
2. Godkendt.

Afbud: John T. Olsen, Simon Østergaard

Fremstilling
Sagsprocedure
Plan- og Klimaudvalget.

Kilde: Greve Kommune, Plan- og Klimaudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.