Besluttet 15. september, Børne, Skole og Ungeudvalget, Gribskov
Delegationsplan - revision af delegationsplan for Børne, Skole og Ungeudvalgets område
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BØRNE, SKOLE OG UNGEUDVALGET AT ANBEFALE ØKONOMIUDVALGET OG BYRÅDET 1. at godkende delegationsplan for udvalgets funktionsområde i overensstemmelse med Bilag 1.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende delegationsplan for udvalgets funktionsområde i overensstemmelse
- Hvem
- Børne, Skole og Ungeudvalget, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 15. september 2026
- Status
- Besluttet. 1. Anbefalet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BØRNE, SKOLE OG UNGEUDVALGET AT
ANBEFALE ØKONOMIUDVALGET OG BYRÅDET
1. at godkende delegationsplan for udvalgets funktionsområde i overensstemmelse
med Bilag 1.
Baggrund
Administrationen har udarbejdet et forslag til en revideret delegationsplan for Børne, Skole og
Ungeudvalgets område. Planen blev senest opdateret i juni 2025.
Når alle udvalg har afgivet bemærkninger til delegationsplanen på deres funktionsområde,
fremlægger administrationen en samlet sag for Økonomiudvalget og Byrådet.
Faktuelle forhold
Delegationsplanen skaber klarhed over hvor i organisationen, der træffes beslutning i opgaver
og sager, som ifølge lovgivningen er henlagt til ”kommunalbestyrelsen”, eller opgaver, der
varetages med hjemmel i kommunalfuldmagten. En beslutning om at delegere kompetence
kan altid trækkes tilbage eller ændres af den delegerende, altså af kommunalbestyrelsen.
I delegationsplanen er der fire niveauer af delegation:
Byrådet
Økonomiudvalget
Fagudvalget
Administrationen
Hvis kompetencen ikke er delegeret, skal Byrådet træffe afgørelse i sagerne.
Der er ingen lovkrav om, at kommunen skal have en skriftlig delegationsplan, ligesom der ikke
er formelle krav til kadence for opdatering, hverken administrativt eller politisk. Behov for
opdatering kan opstå på grund af lovændringer, beslutninger truffet af Byrådet og
fagudvalgene, eller som forslag fra administrationen.
Administrationens ændringsforslag
Delegationsplanen for Børne, Skole og Ungeudvalget er vedlagt denne sag som Bilag 1.
Administrationens ændringsforslag er fremhævet med gul markering.
Herunder er en oversigt over samtlige ændringsforslag på Børne, Skole og Ungeudvalgets
område. Forslagene er opdelt på lovniveau. Under lovene er ændringsforslagene opdelt alt
efter om:
der foreslås bestemmelser tilføjet delegationsplanen.
der foreslås bestemmelser fjernet fra delegationsplanen.
der foreslås ændringer til bestemmelser i delegationsplanen.
I bilaget er tilføjet en kolonne, hvor der kan læses uddybende argumentet for den foreslåede
delegation.
Barnets lov
Følgende bestemmelser foreslås tilføjet delegationsplanen:
§ 50, Indstilling til Børne- og ungeudvalget om fortsat anbringelse af et anbragt barn, som
ikke tidligere har været medtaget, foreslås delegeret til administrationen.
§§ 53 og 54, Støtteperson og venskabsfamilie til anbragt barn, som ikke tidligere har
været medtaget, foreslås delegeret til administrationen.
§ 61, Indstilling til Børne- og ungeudvalget om anbringelse på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, som ikke tidligere har
været medtaget, foreslås delegeret til administrationen.
Følgende bestemmelser foreslås fjernet fra delegationsplanen:
§ 66, Anbringelse på eget værelse, plads på efterskoler m.v., da § 66 om særregler om
tilsyn, foreslås fjernet, da bestemmelsen er ophævet.
Retssikkerhed og administration på det sociale område
Følgende bestemmelser foreslås tilføjet delegationsplanen:
§ 3, Fastsættelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område, foreslås tilføjet da
Byrådet vedtog delegation til administrationen den 21. april 2026.
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
Følgende bestemmelser foreslås ændret i delegationsplanen:
§ 17, Afgørelse om personlige alarm- eller pejlesystemer, foreslås ændret, da
bestemmelsen manglede.
§ 19, Afgørelse om begrænsning af brug af telefon og internet, foreslås ændret, da
bestemmelsen manglede.
Dagtilbudsloven
Følgende bestemmelser foreslås tilføjet delegationsplanen:
§ 5 a, Tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud, som ikke tidligere har været
medtaget, foreslås delegeret til administrationen.
§ 5 b, Skærpet tilsyn, som ikke tidligere har været medtaget, foreslås delegeret til
administrationen.
§ 12 stk. 3, Afgørelser om standsning af børneydelse, som ikke tidligere har været
medtaget, foreslås delegeret til administrationen.
§ 12 stk. 5, Tilsyn med forældres sprogstimulering, som ikke tidligere har været
medtaget, foreslås delegeret til administrationen.
§ 16 stk. 3, Vedtægter for styrelsen af udliciteret daginstitution, som ikke tidligere har
været medtaget, foreslås delegeret til fagudvalget.
Følgende bestemmelser foreslås ændret i delegationsplanen:
§ 16 stk. 1, Vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud, foreslås det præciseret,
at delegationen omhandler stk. 1. Delegationen foreslås ikke ændret.
§ 16 stk. 2, Vedtægter for styrelsen af selvejende daginstitutioner, foreslås det
præciseret, at delegationen omhandler stk. 2. Delegationen foreslås ikke ændret.
§ 69, Lukning af ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner i klubtilbud,
foreslås delegeret til administrationen.
§ 79, Tilladelse til pasning af op til 10 børn i private hjem, foreslås delegeret til
administrationen.
§ 81, Godkendelse af aftale om privat pasning, foreslås delegeret til administrationen.
§ 81, Retningslinjer for optagelse i dagtilbud, når tilskud til privat pasning bortfalder,
foreslås delegeret til administrationen.
§ 91, Afvisning af tilskud til pasning af egne børn, hvis det skønnes nødvendigt med
optagelse i dagtilbud, foreslås delegeret til administrationen.
Følgende bestemmelser foreslås fjernet fra delegationsplanen:
§ 31 stk. 4, Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at midler fra
puljer udmøntet af børne- og undervisningsministeren, foreslås fjernet fra
delegationsplanen. Tidligere har hele § 31 fremgået af delegationsplanen, men stk. 4 er
ny og kan ikke delegeres.
§ 48-62, Fritidshjem til børn i skolealderen, foreslås fjernes fra delegationsplanen da
Gribskov Kommune ikke har kommunale eller private fritidshjem efter dagtilbudsloven. I
stedet har kommunen FO efter Folkeskoleloven.
Folkeskoleloven
Følgende bestemmelser foreslås tilføjet delegationsplanen:
§ 3, stk. 4, Beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med
normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år, foreslås delegeret til
Byrådet.
§ 19 e, stk. 1, at der kan indgås overenskomst med en erhvervsuddannelse, så
kommunens 10. klasses tilbud kombineres med første del af erhvervsuddannelsens
grundforløb, foreslås tilføjet med fagudvalget som besluttende instans.
§ 19 j, stk. 6, Antal elever og kriterier for optagelsen i erhvervsrettet 10-klasseforløb,
foreslås tilføjet med fagudvalget som besluttende instans.
§ 20 stk 1, Indgåelse driftsoverenskomst om varetagelse af 10. klasse på
erhvervsuddannelse, er ny lovgivning, som foreslås tilføjet med delegation til Byrådet.
§ 22, stk. 1, Indgåelse af driftsoverenskomst med andre kommuner om undervisning af
elever, foreslås tilføjet med delegation til administrationen.
§ 22, stk. 7-10, Indgåelse af overenskomster med erhvervsuddannelser i forhold til at
undervise grundskoleelever i dele af undervisningstiden, foreslås tilføjet med delegation
til administrationen.
§ 46 a, Beslutte yderligere deltagere i de årlige møder mellem repræsentanter for
skolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens
vilkår og udvikling, foreslås tilføjet og delegeret til fagudvalget.
§ 50, stk. 2, opkrævning af betaling for skolefritidsordning, foreslås tilføjet med
delegations til Byrådet. Den har ikke tidligere fremgået af delegationsplanen.
§ 50, stk. 7, Betaling for forplejning ved lejrskoler og skolerejser, foreslås tilføjet og
delegeret til administrationen.
Følgende bestemmelser foreslås ændret i delegationsplanen:
§ 26, Befordring af elever i folkeskolen, foreslås delegeret til administrationen.
§§ 36, stk. 3 og 40, stk. 2, Fastlæggelse af retningslinjer om optagelse i en anden skole
end distriktsskolen, foreslås ændret, så de fremgår hver for sig i delegationsplanen.
§ 38, Retningslinjer for indskrivning og optagelse af børn i folkeskolen og
skolefritidsordning, foreslås delegeret til administrationen.
§ 43, Valgregler for skolebestyrelser, foreslås delegeret til fagudvalget.
§ 43, stk. 4, Fastsættelse af vederlag og erstatning for merudgifter i forbindelse med
medlemskab af en skolebestyrelse, foreslås delegeret til Økonomiudvalget, da det
omhandler økonomiske rammer.
Følgende bestemmelser foreslås ændret for at præcisere delegationsplanen, men uden at
ændre i den hidtil vedtagne delegation:
§ 3 b, Foretage tests for ordblindhed, er ændret så hele bestemmelsen foreslås delegeret
til administrationen.
§ 9 a, Samle elever i juniormesterlære i en klasse, foreslås ændret til § 9 a, stk. 1 for at
præcisere beslutningen af Byrådet 17. juni 2025 som delegererede bestemmelsen til
fagudvalget.
§ 9 a stk. 2-6, foreslås er ændret til § 9 a stk. 6, beslutningskompetencen i forhold til at
indgå driftsoverenskomster og føre tilsyn i juniormesterlære, som man i 2025 besluttede
at delegere til administrationen, foreslås ændret for at præcisere beslutningen af Byrådet
17. juni 2025 som delegererede bestemmelsen til fagudvalget.
§ 19, Indførelse af integreret bibliotek og læringscentral, foreslås ændret til § 19, stk. 3 for
at præcisere paragraffen.
§ 19 d, stk. 5, Godkendelse af andre undervisningsaktiviteter i 10. klasse, foreslås ændret
for at præcisere indholdet i paragraffen.
§ 20 stk. 2, Henvisning af elever til specialundervisning til undervisning uden for
kommunen, har været opdelt, men foreslås samlet i en linje med samme delegation.
§ 20 a, Beslutte fortsat anvendelse af bevilget IT-hjælpemiddel ved skoleskift i en fastsat
periode, foreslås det præciseret at delegationen omhandler stk. 2.
§ 24 a, Beslutte fælles ledelse og fælles bestyrelse af folkeskole, evt. FO og kommunalt
dagtilbud, foreslås ændret til § 24 a, stk. 2, for at præcisere af delegationen omhandler
stk. 2
§ 24 b, Fastsættelse af sammensætningen af fælles bestyrelse mellem folkeskole og
ungdomsskole, foreslås ændret til § 24 b, stk. 2, for at præcisere af delegationen
omhandler stk. 2
§ 33, Opfyldelse af undervisningspligten, foreslås ændret til § 33, stk. 4, for at præcisere
af delegationen omhandler stk. 4.
§ 40 stk. 4, Mål- og indholdsbeskrivelse for FO og Mini-FO, foreslås ændret til § 40, stk.
3, for at præcisere af delegationen omhandler stk. 3.
§ 50 er omskrevet til flere paragrafstykker, da der var behov for forskellige delegation på
nogle af dem. De stykker, der er tilføjet, står under nye tilføjelser, mens der er ændret
følgende uden at ændre på delegationen:
§ 50, Betaling for undervisning i fritiden og på 8.-10. klassetrin for voksne samt for
deltagelse i kulturcenteraktiviteter, foreslås ændret til § 50, stk. 1 og omskrevet, så det
tydeligere fremstår, at bestemmelsen omhandler beslutninger om at opkræve betaling for
1) elever, der modtager undervisning af folkeskolen i fritiden, 2) voksne, der deltager i
folkeskolens undervisning og 3) deltagere på kulturcenteraktiviteter.
§ 50, Betaling for undervisning i fritid, foreslås ændret til § 50, stk. 3 for at præcisere, at
det er denne del af bestemmelsen, der omhandler, at administrationen kan tilbageholde
kontakthjælp, hvis der mangler betaling for et barns FO.
Følgende bestemmelser foreslås fjernes fra delegationsplanen:
§ 3, stk. 1 og stk. 3, ordblindetestning, da disse henviser til en forkert §.
§ 40, stk. 5, foreslås fernet, bestemmelsen ikke længere er gældende, men er flyttet til §
§ 42, stk. 3, stk. 4, stk. 10, stk. 11, stk. 12, foreslås fjernet da hele § 42 i forvejen er
delegeret.
§ 50, Betaling for undervisning i fritiden og på 8.-10. klassetrin for voksne samt for
deltagelse i kulturcenteraktiviteter, foreslås fjernet da der i stedet er indsat forslag til
forskellig delegation for de forskellige dele af stykker i bestemmelsen.
§ 57 d, stk. 3 og stk. 4 foreslås fjernet, da kommunerne ikke længere skal udarbejde
udviklingsplaner til Børne- og Undervisningsministeriet for skoler med behov for styrket
opmærksomhed.
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge
Følgende bestemmelse foreslås tilføjet delegationsplanen:
§ 17, Meddelelser om behandlings- og specialundervisningstilbud til relevante ministre,
foreslås tilføjet og delegeret til administrationen.
Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen
Loven har ikke tidligere fremgået af delegationsplanen.
Følgende bestemmelse foreslås tilføjet delegationsplanen:
§ 14, Udskrivning af folkeskolen af en elev på 10. klassetrin, anbefales delegeret til
administrationen.
Lov om ungdomsskoler
Følgende bestemmelser foreslås tilføjet delegationsplanen:
§ 2, stk. 2, beslutning af, hvorvidt unge under 14 år og over 18 år kan optages i
ungdomsskolen, foreslås tilføjet og delegeret til Byrådet.
§ 4 a, Beslutte om folkeskole og ungdomsskole har fælles ledelse og fælles bestyrelse,
foreslås tilføjet og delegeret til fagudvalget.
§ 3 stk. 2, Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal
omfatte: 1) Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel. 2)
Heltidsundervisning. 3) Andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens
formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik. 4) Danskuddannelse for
nyankomne udlændinge mellem 18 og 25 5) Undervisning i folkeskolens fag og
obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin 6) Praktiske undervisningsforløb til
elever i juniormesterlæreordningen, foreslås tilføjet og delegeret til Byrådet
§ 3 stk. 3, Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal
omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed, foreslås tilføjet og delegeret til Byrådet
§ 8, stk. 4, fastsættelse af vedtægter for ungdomsskolebestyrelsens opgaver, foreslås
tilføjet og delegeret til fagudvalget.
§ 29, klager over afgørelser truffet af en ungdomsskolebestyrelse, foreslås tilføjet og
delegeret til administrationen.
Følgende bestemmelser foreslås ændret for at præcisere delegationsplanen, men uden at
ændre i den hidtil vedtagne delegation:
§§ 2 og 4, fastlæggelse af overordnede rammer for og omfang af ungdomsskolens
virksomhed, foreslås ændret, så delegationen ligger adskilt i § 2. stk. stk. 2 og stk. 4, § 4
§ 2, Indgå aftale med andre kommunalbestyrelser om samrbejde mellem kommunernes
ungdomsskoler, foreslås ændret til § 2, stk. 4 da det er denne del af bestemmelsen, der
omhandler kompetencen til at indgå aftaler med andre kommunalbestyrelser om
samarbejdet mellem kommunernes ungdomsskoler.
§ 4, Udarbejde plan for kommunen ungdomsskolevirksomhed, foreslås tilføjet som
selvstændig bestemmelse.
§ 5, Fastlæggelse af økonomiske rammer for ungdomsskolens virksomhed, foreslås
ændret til § 5, stk. 2 for at præcisere bestemmelsen.
§ 6, Fastlæggelse af økonomiske rammer for ungdomsskolens virksomhed, foreslås
ændret, da bestemmelsen stod to gange med samme delegation.
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
Loven har ikke tidligere fremgået af delegationsplanen.
Følgende bestemmelse foreslås tilføjet delegationsplanen:
§ 1 b, fastsættelse af en kommunal antimobbestrategi, som skoler uden
antimobbestrategi kan bruge frem til de selv har udarbejdet en. Administrationen
anbefaler, at beslutningskompetence delegeres til administrationen, da det kræver faglig
viden om pædagogik, trivsel og lovgivningens område for at omsætte lovens
bestemmelser til en antimobbestrategi.
Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-loven)
Loven har været under Beskæftigelses- og Ungeudvalget. Der foreslås ikke ændringer i
delegationen.
Lov om forberedende grunduddannelse
Loven har været under Beskæftigelses- og Ungeudvalget. Der foreslås ikke ændringer i
delegationen.
Lov om kommunal indsats for unge under 25 år
Loven har været under Beskæftigelses- og Ungeudvalget. Der foreslås ikke ændringer i
delegationen.
Lov om ret til lommepengejob for kriminalitetstruede unge
Loven har ikke tidligere fremgået af delegationsplanen.
Følgende bestemmelse foreslås tilføjet delegationsplanen:
§ 3 stk.1, tilbud om lommepengejob til kriminalitetstruede unge i kommunen eller anden
arbejdsgiver, er tilføjet, og foreslås delegeret til administrationen.
§ 3 stk. 2, sagsbehandlingstid for tilbud om lommepengejob til kriminalitetstruede unge i
kommunen eller anden arbejdsgiver, er tilføjet, og foreslås delegeret til administrationen.
§ 6, ophør af lommepengejob eller tilbud om andet lommepengejob, er tilføjet, og foreslås
delegeret til administrationen.
Lovgrundlag
Kommunestyrelsesloven, LBK nr. 13 af den 5. januar 2026, § 2, stk. 2
Beslutning
1. Anbefalet.
Fraværende: Anja Schlie (O)
Kilde: Gribskov Kommune, Børne, Skole og Ungeudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.