Besluttet 20. oktober, Børne, Skole og Ungeudvalget, Gribskov
Ledelses- og administrationsstruktur på folkeskolen
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BØRNE, SKOLE OG UNGEUDVALGET AT BESLUTTE 1. at sende modellen og for fælles ledelse og administration i høring sammen med forslag om at etablere fælles ledelse og administration a. mellem Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen, b. mellem Ramløse Skole og …
Kort fortalt
- Forslaget
- Sende modellen og for fælles ledelse og administration i høring sammen med
- Hvem
- Børne, Skole og Ungeudvalget, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 20. oktober 2026
- Status
- Besluttet. 1. Godkendt. 1. Godkendt. 2. Godkendt. 3. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BØRNE, SKOLE OG UNGEUDVALGET AT
BESLUTTE
1. at sende modellen og for fælles ledelse og administration i høring sammen med
forslag om at etablere fælles ledelse og administration
a. mellem Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen,
b. mellem Ramløse Skole og Bjørnehøjskolen samt
c. mellem Gribskolen og Gilbjergskolen
Baggrund
Byrådet vedtog den 8. oktober 2026 budget 2027-2030 med et sparekrav på 6 mio. kr. årligt fra
2028 på ledelse og administration på Gribskov Kommunes almene folkeskoler.
I Budgetaftale 2027-30: Plan for økonomisk balance med fokus på udvikling og kernevelfærd
er partierne blevet enige om følgende:
"Parterne har en opmærksomhed på, at den nuværende skolestruktur med mange
mindre skoler gør omkostningsniveauet til ledelse og administration højt. På baggrund af
dette, ønsker parterne at mindske denne udgift ved at implementere en anden
organisering af ledelse og administration på Gribskovs almenskoler. Konkret er det aftalt,
at Udvalget for Børn, Skole og Unge får forelagt et oplæg om "Gentænkning af
skolevæsenets ledelses- og administrationsorganisering på de 6 almenskoler" til
behandling og grundig drøftelse i udvalget.
Aftaleparterne ønsker tydelig pædagogisk og synlig ledelse tæt på eleverne i
dagligdagen.
I forbindelse med implementering af en ny model, med fælles ledelse på tværs af
enheder, skal der laves en tydelig beskrivelse af de lokale afdelingslederes kompetencer
og ansvar i forhold til den daglige, synlige ledelse, kontakt med forældre osv.
Udvalget sikrer inddragelse af relevante aktører i processen.
Oplægget skal behandles, så eventuelle ændringer kan nå at få effekt fra skoleåret
Sagen beskriver et forslag til ny ledelses- og administrationsstruktur for kommunens almene
folkeskoler, som udvalget kan sende i høring hos skolebestyrelserne og i
medarbejderorganisationen.
Faktuelle forhold
Gribskov Kommune har seks almene folkeskoler:
Bjørnehøjskolen, Annisse (0. – 9. klasse), 511 elever
Ramløse Skole, Ramløse (0. – 6. klasse) – fungerer som fødeskole til Bjørnehøjskolen,
147 elever
Gilbjergskolen, Blistrup (0. – 6. klasse) og Gilleleje (0. – 9. klasse), henholdsvis 141 og
549 elever
Gribskolen, Tingbakken (0. – 6. klasse) og Græsted (0. – 9. klasse), henholdsvis 92 og
243 elever
Nordstjerneskolen, Helsinge (0. – 10. klasse samt juniormesterlære), 500 elever
Sankt Helene Skole, Tisvilde (0. – 5. klasse) og Vejby (6. – 9. klasse), henholdsvis 122
og 92 elever
I budgetaftalen er det desuden besluttet at samle Gribskolens to afdelinger på afdeling
Græsted. Gribskolen. Herefter have 335 elever på afdeling Græsted
Folkeskolelovens giver mulighed for, at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller
flere små skoler kan have fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, samtidig med
at skolerne fortsætter som selvstændige skoler med egne skoledistrikter. Ved små skoler og
små afdelinger af skoler forstås en skole og afdelinger af en skole i landdistrikter eller skoler og
afdelinger med normalt ikke over 300 elever.
Skolebestyrelserne skal ifølge folkeskoleloven have mulighed for at afgive udtalelse ved forslag
om at indføre fælles skoleledelse.
Administrationens vurdering
Kommunen har tre små folkeskoler; Sankt Helene Skole og Ramløse Skole og Gribskolen.
Derudover har kommunen tre mellemstore folkeskoler; Bjørnehøjskolen, Gilbjergskolen og
Nordstjerneskolen. Administrationen vurderer at byrådets beslutning om fælles ledelses- og
administrationsstuktur, kan udmøntes gennem fælles ledelse og administration på tværs af
skolerne to og to i en model bestående af følgende principper:
Fortsat 6 almene folkeskoler med eget skoledistrikt og egen skolebestyrelse.
Fortsat afdelinger på alle eksisterende matrikler, med undtagelse af afdeling Tingbakken,
der med vedtagelsen af budget 2027 er besluttet nedlagt fra august 2027.
Ensartet normering af ledelse på skolerne baseret på elevtal og lokale forhold, med lokal
forankret afdelingsledelse på alle matrikler.
Fælles skoleleder for skolerne to og to mellem en lille og en mellemstor skole, der ligger i
geografisk nærhed af hinanden
Skolelederen har det samlede økonomiske ansvar for de to skoler og udarbejder budget
for hver af skolerne i samarbejde med hver af skolebestyrelserne. Skolelederen har
handlerum til at træffe tværgående økonomiske beslutninger, der understøtter
kerneopgaven og driften på tværs af de to skoler. Der udarbejdes fælles stillingsprofiler
for skoleledere og afdelingsledere, der skal skabe tydelighed omkring den daglige ledelse
af skoler og afdelinger, omkring det faglige ledelsesansvar lokalt og om samarbejde på
tværs af afdelinger, skoler og skolevæsenet.
Ensartet normering af tekniske og administrative funktioner baseret på elevtal og lokale
forhold, og som indgår i opgaveløsningen på tværs af skoler med fælles skoleleder.
Administrationen vurderer, at ovenstående principper bedst imødekommes ved fælles ledelse
og administration for skolerne to og to:
mellem Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen,
mellem Ramløse Skole og Bjørnehøjskolen samt
mellem Gribskolen og Gilbjergskolen.
Med fælles ledelse reduceres skoleledelserne fra seks til tre skoleledere. Reduktionen fra seks
til tre skoleledere udmønter i sig selv ca. 3 mio. kr. af besparelsen. Administrationen udmønter
resten af besparelsen op til de besluttede 6 mio. kr. ved omplacering eller afskedigelse af et
antal afdelingsledere og et antal tekniske og administrative medarbejderårsværk, i
overensstemmelse med de principper, der er beskrevet herover.
Proces for beslutning og overgangen til den nye model for ledelse og administration
Den nye ledelses- og administrationsstruktur vil træde fuldt i kraft fra august 2027. På grund af
opsigelsesvarsler, skal beslutningen træffes og iværksættes inden udgangen af november
2026, for at opnå fuld drift af den nye model fra skoleårets start.
Høringsperiode: 21.-29. oktober 2026
Beslutning: Byrådsmødet den 10. november 2026
Varsling af medarbejdere der skal opsiges eller omplaceres: ultimo november 2026
Ny ledelses- og administrationsstruktur træder fuldt i kraft: august 2027
I tilfælde af, at medarbejdere har kortere opsigelsesvarsel eller får mulighed for omplacering
eller jobskifte tidligere end august 2027, iværksættes den nye ledelses- og
administrationsstruktur gradvist over perioden frem til august 2027.
Økonomi
Beskrevet i forslaget. Udmøntning af budgetbesparelse på samlet 6 mio. kr.
Lovgrundlag
(Folkeskoleloven) Lovbekendtgørelse 2025-09-05 nr. 1100 om folkeskolen §§ 24 og 55
Høringsperiode og høringsparter
Sagen sendes i høring den 21.-29. oktober 2026 hos skolebestyrelser, faglige organisationer
og i medarbejderorganisationen.
Beslutning
1. Godkendt.
1. Godkendt.
2. Godkendt.
3. Godkendt.
Kilde: Gribskov Kommune, Børne, Skole og Ungeudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.