Gribskov
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Børne, Skole og Ungeudvalget, Gribskov

2. budgetopfølgning 2026 - Børne, Skole og Ungeudvalget

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER til Børne, Skole og Ungeudvalget 1. at godkende budgetopfølgningen til Børne, Skole og Ungeudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet 2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg:

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkende budgetopfølgningen
  • Godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg:
Hvem
Børne, Skole og Ungeudvalget, Gribskov Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. 1. Godkendt. 2. Anbefalet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
til Børne, Skole og Ungeudvalget
1. at godkende budgetopfølgningen
til Børne, Skole og Ungeudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet
2. at godkende de foreslåede omplaceringer mellem udvalg:

Baggrund

Budgetopfølgningen er årets sidste, og fokus er, at sikre overensstemmelse mellem bevillinger
og forbrug. I denne sag skal der søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor
der forventes afvigelser til det korrigerede budget. En tillægsbevilling er en merbevilling
finansieret af kassebeholdningen, mens en omplacering er finansieret indenfor det allerede
vedtagne budget enten indenfor eget udvalg eller fra andre udvalg.
Det forventede forbrug er opgjort inklusive de forventede overførsler til 2027.
Budgetopfølgningen bygger videre på årets første budgetopfølgning og de udfordringer, der
blev rejst her.
Status på Byrådets beslutning om generel tilbageholdenhed
Byrådet besluttede på møde den 24. juni at besparelser på 12 mio. kr. søges realiseret på
tværs af organisationen gennem generel tilbageholdenhed, herunder fleksibelt
ansættelsesstop.
Administrationen har arbejdet med at udvise tilbageholdenhed af udvalgets områder.
Tilbageholdenheden er sket ved:
Undlade at ansætte barselsvikar
Nedlagt 1 stilling
Forlænget vakancer
Aflyst ledersupervision
Egenbetaling ved bl.a. sommerafslutning
Undladt forplejning ved møder og fælles aktiviteter
2. BUDGETOPFØLGNING
Administrationen forventer et merforbrug på 29,8 mio. kr. i 2026 på Børn, Skole og
Ungeudvalgets område. Ved 1. budgetopfølgning forventede vi et merforbrug på 37,9 mio. kr..
Resultatet er under forudsætning af, at de indstillede omplaceringer vedtages.
Omplaceringerne er nærmere beskrevet senere i sagsfremstillingen. Merforbruget på 29,8 mio.
kr. svarer til en afvigelse på 3,3 pct. Merforbruget er eksklusive virksomheder, idet de har
overførselsadgang af deres mer- eller mindreforbrug mellem regnskabsår.

AFVIGELSEN SKYLDES I AL VÆSENTLIGHED FØLGENDE FORHOLD:
Unge
På Unge forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., der svarer til 1,9 pct. af det korrigerede
budget.
Specialiserede børne- og ungeområde
Der forventes et merforbrug på 20,9 mio. kr., svarende til en afvigelse på 11,5 % I den første
budgetopfølgning var forventningen 16,5 mio. kr.
Årsagen til afvigelsen skyldes følgende:
Merforbruget i forhold til budget 2026 kan hovedsageligt henføres til den tidligere gennemførte
nedskrivning af budgetrammen. Det bemærkes i den forbindelse, at det forventede forbrug for
2026 ligger ca. 5,9 mio. kr. over regnskabet for 2025, hvilket svarer til KL´s pris- og
lønfremskrivning. Så i en situation hvor der er pres på området og der på landsplan ses
stigninger, har området holdt sig på samme niveau som i 2025.
Merforbruget skyldes primært at det ikke har været muligt fagligt og strukturelt at realisere
ændringer så hurtigt som forudsat i budgettet for 2026. Området er fortsat præget af et øget
behov for støtte og kompenserende indsatser til børn, unge og familier, hvilket påvirker
muligheden for en hurtig tilpasning til den reducerede budgetramme.
Udviklingen på området viser flere tegn på en stabiliserende tendens. Antallet af årsværk med
tabt arbejdsfortjeneste samt med kompensationsydelser er svagt faldende over tid, ligesom vi
ser en stigning i antallet af de mindre udgiftstunge TA-sager og en stagnering af de meget
omkostningstunge TA-sager. Parallelt hermed ses en stigning i anvendelsen af støtteophold og
øvrige forebyggende indsatser, hvilket understøtter en tidligere og mere forebyggende indsats
med henblik på at reducere behovet for mere indgribende foranstaltninger.
Antallet af anbragte børn og unge (årsværk) er ligeledes svagt faldende. Der er samtidig
iværksat en række tiltag med fokus på øget kvalitet i sagsbehandlingen samt styrket

understøttelse af bæredygtige anbringelsesforløb.
Der er etableret en kontraktfunktion med henblik på at styrke sammenhængen mellem
socialfaglige indsatser, kontraktstyring og økonomisk opfølgning. Funktionen skal understøtte
en mere systematisk leverandørstyring samt øget fokus på kvalitet, effekt og bæredygtig
ressourceanvendelse.
Tiltagene forventes over tid at bidrage til en mere stabil udvikling i både aktivitet og økonomi
Læring og undervisning
På området for Læring og undervisning forventes et merforbrug på 7,5 mio., svarende til ca.
1,3 pct. af det korrigerede budget.
Dagtilbud
På dagtilbudsområdet forventes et mindreforbrug på ca. 8,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes
flere modsatrettede økonomiske forhold.
En væsentlig del vedrører 9,6 mio. kr. i statslige finanslovsmidler, som er afsat til indfasning af
ændringer på dagtilbudsområdet fra 2027.Børn, Skole og Ungeudvalget anbefalede den 18.
august 2026, at de 9,6 mio. kr. ikke udmøntes på dagtilbudsområdet i 2026.
Skole
På skoleområdet forventes et merforbrug på ca. 17,6 mio. kr.
Merforbruget skyldes især udviklingen på specialundervisningsområdet. Flere børn er blevet
visiteret til specialundervisning, og en større del af børnene modtager nu tilbud i kommunens
egne specialtilbud. Det øger udgifterne til de kommunale tilbud.
Samtidig er priserne på eksterne specialundervisningstilbud steget. Selvom færre børn
visiteres til eksterne tilbud og i stedet tilbydes plads i kommunens egne tilbud, betyder
prisstigningerne på de resterende eksterne pladser, at den forventede besparelse på området
kun i begrænset omfang er blevet realiseret.
Samlet er specialundervisningsområdet den væsentligste årsag til merforbruget på Læring og
undervisning.
FO
På FO-området forventes et mindreforbrug på ca. 2,1 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes især, at indtægterne fra forældrebetaling forventes at blive højere end
budgetteret, samt et mindreforbrug på enkelte fællesudgifter. Dette opvejes delvist af mindre
merforbrug på blandt andet kommunale FO-tilbud og FO-pladser i andre kommuner.
Sundhed og forebyggelse
Der forventes budgetoverholdelse.

Stabs- og støttefunktioner
På Stabs- og støttefunktioner forventes før omplacering et mindreforbrug på 0,6 mio. kr.
Der indstilles en omplacering på -0,3 mio. kr. Efter omplaceringen udgør det forventede resultat

et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., svarende til 0,4 pct. af det korrigerede budget.
Særlige ungeforløb (FGU/STU)
Der forventes et merforbrug på 1,9 mio. kr., svarende til 6,2 pct. af det korrigerede budget.
Merforbruget består af et merforbrug på ca. 2,3 mio. kr. på STU og et mindreforbrug på ca. 0,4
mio. kr. på FGU.

OMPLACERINGER OG TILLÆGSBEVILLINGER
Omplaceringer mellem fagudvalg
Administrationen søger omplaceret 0,3 mio. kr. i 2026 fra Børne, Skole og Ungeudvalget
til Økonomiudvalget til finansiering af styrket kontraktstyring på det specialiserede
børneområde. Fra 2027 er der i Budgetaftalen 2027-2030 afsat 0,7 mio. kr. årligt til
formålet.
Tillægsbevillinger
Der søges ikke om tillægsbevillinger i denne budgetopfølgning.

Økonomi

Økonomien fremgår af indstillingen og sagsfremstillingen herover.

Lovgrundlag
(Kommunestyrelsesloven) Lovbekendtgørelse 2026-01-05 nr. 13 om kommunernes styrelse §

Sammenhæng med kommunens politikker og strategier
Økonomisk Styringsgrundlag for Gribskov kommune (Kasse- og Regnskabsregulativ)

Beslutning

1. Godkendt.
2. Anbefalet.

Kilde: Gribskov Kommune, Børne, Skole og Ungeudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.