Besluttet 15. september, Børne, Skole og Ungeudvalget, Gribskov
Status på midler til Co-teaching/styrket almenmiljø og mellemformer
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BØRNE, SKOLE OG UNGEUDVALGET 1. at tage sagen til efterretning.
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage sagen til efterretning.
- Hvem
- Børne, Skole og Ungeudvalget, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 15. september 2026
- Status
- Besluttet. 1. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
I budget 2025-2028 afsatte Byrådet 2 mio. kr. årligt til co-teaching, styrkelse af almenmiljøet og
udvikling af mellemformer i Gribskov Kommunes folkeskoler. Udvalget for Skole, Børn og
Familie blev på udvalgsmødet den 19. november 2024 orienteret om, at midlerne fordeles til
skolerne via almentildelingsmodellen og at de i 2026 ville blive orienteret om hvilke tiltag
midlerne havde givet anledning til.
Beskrivelse af faktuelle forhold
På skoleledermødet den 15. januar 2025 besluttede en enig skoleledergruppe, at programmet
"Indre Styrke" skulle indgå som en del af co-teaching-indsatsen på 4. og 7. klassetrin. Alle
skoler deltager i indsatsen, dog med den undtagelse, at Nordstjerneskolen ikke deltager på 7.
årgang, da skolen allerede har implementeret et tilsvarende forløb (MOT) i udskolingen.
Midlerne fra puljen er anvendt til:
Ressourcepersoners og læreres deltagelse i Indre Styrke-uddannelsen.
Ressourcepersonerne modtager et udvidet uddannelsesforløb, der kvalificerer dem til at
understøtte implementeringen af Indre Styrke og fungere som faglige nøglepersoner på
skolen.
Co-teaching og samundervisning i forbindelse med gennemførelsen af Indre Styrkeundervisningen samt som pædagogisk metode i den daglige undervisning. Co-teaching
og samundervisning er undervisningsformer, hvor to fagprofessionelle planlægger,
gennemfører og evaluerer undervisningen sammen.
Etablering og udvikling af mellemformer. Mellemformer er undervisningstilbud, der bygger
bro mellem almen- og specialområdet og understøtter elevernes deltagelse i
fællesskabet.
To lærertimer i undervisningen.
Fælles forberedelsestid og faglig sparring mellem medarbejdere.
Evaluering
Skoleledergruppen ønsker at fortsætte med Indre Styrke-forløbet. Skolelederne vurderer, at
forløbet er fagligt relevant og bidrager positivt til både undervisernes pædagogiske praksis og
elevernes trivsel. Forløbet opleves dog som meget ressourcekrævende. Når hele lærerteamet
på en årgang deltager i oplæring samtidig, medfører det betydelige udfordringer i forhold til at
sikre kontinuitet i undervisningen og stabilitet for eleverne på de pågældende dage.
På tværs af skolerne opleves de igangsatte mellemformer, tolærerordninger, co-teaching og
samundervisning som værdifulde indsatser, der styrker elevernes trivsel, deltagelse og
læringsudbytte. Det fremhæves, at kvaliteten er størst, når to lærere underviser sammen, og
når der er afsat tid til fælles forberedelse. Flere skoler beskriver gode erfaringer med både
mellemformer og co-teaching, som bidrager til mere inkluderende læringsmiljøer og bedre
muligheder for at understøtte elever med forskellige behov. Dog fremhæves det, at indsatserne
er ressourcekrævende og kræver tydelig organisering for at realisere det fulde udbytte.
Administrationen vurderer, at tildelingen har øget skolernes mulighed for at afprøve coteaching som metode.
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BØRNE, SKOLE OG UNGEUDVALGET
1. at tage sagen til efterretning.
Beslutning
1. Taget til efterretning.
Fraværende: Anja Schlie (O)
Kilde: Gribskov Kommune, Børne, Skole og Ungeudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.