Klagesager på det sociale område 2025 (Danmarkskortet)

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BØRNE, SKOLE OG UNGEUDVALGET,
ÆLDRE, SOCIAL, SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET OG
ØKONOMIUDVALGET AT ANBEFALE BYRÅDET
1. at beslutte at fortsætte med de nuværende tiltag for at understøtte kvalitet i
sagsbehandlingen.

Baggrund

Hvert år i juni måned offentliggør Socialministeriet en opgørelse over, hvor mange af
kommunernes afgørelser på socialområdet, der er blevet omgjort af Ankestyrelsen. Ministeriet
kalder opgørelsen ”Danmarkskortet”. Danmarkskortet dækker bestemmelser i serviceloven og
barnets lov, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse.
Afgørelser truffet af kommunens børn og unge-udvalg, for eksempel om anbringelse uden

samtykke, indgår ikke.
Byrådet skal behandle Danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor
Danmarkskortet er offentliggjort. Det er et krav i retssikkerhedsloven § 79 b.
Ankestyrelsens afgørelser og omgørelsesprocenten
Når en borger klager over en afgørelse på socialområdet, behandler Ankestyrelsen klagen.
Ankestyrelsen kan enten stadfæste, hjemvise eller ændre/ophæve kommunens afgørelse:
Stadfæstelse betyder, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
Hjemvisning betyder, at kommunen skal behandle sagen igen. Det er ikke nødvendigvis
fordi, Ankestyrelsen er uenig i afgørelsen. Det skyldes ofte, at Ankestyrelsen vurderer, at
sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst eller tilstrækkeligt begrundet.
Ændring/ophævelse betyder, at Ankestyrelsen ikke er enig i afgørelsen.
Afgørelser, som Ankestyrelsen enten hjemviser eller ændrer/ophæver, kaldes med en samlet
betegnelse ”omgjorte afgørelser”. Danmarkskortet er en opgørelse over
”omgørelsesprocenten” for hver kommune. Det vil sige den andel af kommunens afgørelser på
socialområdet, som Ankestyrelsen har behandlet, og som er blevet omgjort (hjemvist eller
ændret/ophævet).
Danmarkskortet viser ikke den generelle kvalitet af sagsbehandlingen
Danmarkskortet fortæller ikke noget om den generelle kvalitet af kommunernes
sagsbehandling. Det fremhæver Socialministeriet på Danmarkskortets hjemmeside.
Danmarkskortet handler kun om de afgørelser på socialområdet, som borgerne har klaget
over, og som Ankestyrelsen derfor har behandlet. For Gribskov Kommune var det i 2025 i alt
106 afgørelser. Det er en lille del af kommunens samlede afgørelser på området.
Der findes ikke en opgørelse over det samlede antal afgørelser, kommunen træffer på
socialområdet. Men ministeriet opgør antallet af ydelser, som borgerne i landets kommuner
modtager. Det kan give en fornemmelse af mængden af afgørelser, selvom en afgørelse godt
kan handle om mere end én ydelse. Den seneste opgørelse viste, at Gribskov Kommunes
borgere i 2024 modtog i alt 4.854 ydelser efter de bestemmelser, der indgår i Danmarkskortet.
Gribskov Kommunes samlede omgørelsesprocent er faldet, og ligger fortsat under
landsgennemsnittet
Gribskov Kommunes omgørelsesprocent i Danmarkskortet 2025 er på 33 procent. Det er et
markant fald i forhold til 2024, hvor kommunens omgørelsesprocent var på 41,1 procent.
Gribskov Kommunes omgørelsesprocent ligger desuden fortsat under landsgennemsnittet på
46,8 procent.
Tabel 1 herunder viser udviklingen i antallet af klagesager og antallet af omgjorte afgørelser for
Gribskov Kommune siden 2020. Tabellen viser, at Ankestyrelsen i 2025 behandlede 106 klager
på området fra Gribskov Kommune, hvor afgørelsen blev omgjort i 35.

Tabel 1. Udvikling i antal klagesager og omgjorte afgørelser, Gribskov Kommune

Antal klagesager

Antal omgjorte i alt

- antal hjemviste

- antal ændrede/ophævede

Tabellen viser også, at ud af de 35 omgjorte afgørelser i 2024, er der blot 2 tilfælde, hvor
Ankestyrelsen har ændret eller ophævet kommunens afgørelse. De to sager er kort beskrevet
her:
I den ene sag traf Gribskov Kommune i 2023 afgørelse om at dække en lang række
merudgifter for en borger, der havde et barn med kronisk tør og kløende hud. Borgeren
fik blandt andet bevilget 912 kr. om måneden til at smøre barnet med 70 pct. fedcreme.
Det skete på baggrund af en lægeerklæring, der anbefalede 70 pct. fedcreme. Borgeren
klagede dog til Ankestyrelsen, fordi de ønskede beregning af merudgiften på baggrund af
en særlig fedcreme (Decubal) og ikke det billigste produkt. Ankestyrelsen stadfæstede
først kommunens afgørelse og afviste at genoptage borgerens sag. I 2025 anmodede
borgeren igen Ankestyrelsen om at genoptage sagen og sendte samtidigt en ny
lægeerklæring, hvor lægen nu specifikt pegede på Decubal creme og ikke generelt på 70
pct. fedcreme. Ankestyrelsen genoptog sagen og ændrede nu kommunens afgørelse, så
borgeren fik ret til Decubal creme.
I den anden sag modtog en borger med funktionsnedsættelse et kontant tilskud, som
skulle dække aflønningen af en nærtstående, som passede borgeren (og dermed
fungerede som handicaphjælper). I 2025 traf Gribskov Kommune blandt andet afgørelse
om ikke at udbetale den del af det kontante tilskud, der dækkede hjælpebehovet ud over
48 timer om ugen. Kommunen henviste i afgørelsen blandt andet til arbejdsdirektivet, og
at det ikke er lovligt at arbejde mere end 48 timer om ugen. Ankestyrelsen ændrede
denne del af afgørelsen med henvisning til, at den nærtstående, som passede borgeren,
havde overdraget arbejdsgiverfunktionen til Handicapformidlingen. Ankestyrelsen oplyste,
at det følger af servicelovens bestemmelse om kontant tilskud, at en nærtstående højst
kan varetage pasningsopgaven i 48 timer om ugen, medmindre den nærtstående har
indgået aftale om overførsel af tilskuddet til en forening eller privat virksomhed, der
herefter er arbejdsgiver for hjælperen.
De øvrige 33 omgjorte klagesager er blevet hjemvist. Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen
vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst eller begrundet, og derfor beder kommunen om
at behandle sagen igen. Det betyder ikke nødvendigvis, at Ankestyrelsen er uenig i
kommunens afgørelse. Følgende er et eksempel på en sag, der blev hjemvist:
Gribskov Kommune traf i 2025 afgørelse om afslag på støtte til køb af bil til et barn med
betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Barnet var ikke kognitivt i stand til at give udtryk for
sine holdninger. Derfor havde kommunen belyst barnets perspektiv ved at indhente
oplysninger om barnet fra relevante fagpersoner. Da borgeren klagede over afgørelsen, fandt

Ankestyrelsen, at kommunens faglige vurdering ikke i tilstrækkelig grad var underbygget, fordi
barnet ikke var inddraget og barnets holdninger og synspunkter ikke indgik i sagen.
Ankestyrelsen fandt, at kommunen skulle have inddraget barnet på anden vis, eksempelvis via
observation. Ankestyrelsen tog ikke stilling til, om betingelserne for støtte til køb af bil var
opfyldt, men forholdt sig alene til, at barnet ikke var tilstrækkeligt inddraget ifølge deres nye
praksis. Derfor hjemviste de sagen til genbehandling i kommunen.
Imens sagen blev behandlet i Ankestyrelsen, udgav Ankestyrelsen en ny principmeddelelse,
der fastlagde rammerne for inddragelse af børn - herunder børn, der ikke verbalt kan give
udtryk for deres synspunkter. Ankestyrelsens praksis på dette område ændrede sig dermed i
tiden fra Gribskov Kommunes afgørelse i den konkrete sag og indtil Ankestyrelsens afgørelse i
sagen.
Resultater fordelt på kategorier svarende til Gribskov Kommunes organisering
Tabel 2 herunder viser Gribskov Kommunes overordnede resultater for Danmarkskortet 2025.
Resultaterne er fordelt på kategorier, der svarer til Gribskov Kommunes organisering på
socialområdet. Kategorierne er derfor lidt anderledes end i det officielle Danmarkskort, men
resultaterne er de samme.
Tabel 2: Resultater for Gribskov Kommune fordelt på kategorier svarende til Gribskov
Kommunes organisering
Antal klagesager

Stadfæstede Hjemviste

Ændrede/ophævede

Det sociale børneområde

Børnehandicap

Det sociale voksenområde

Sundhed og omsorg

I alt

I bilag 1 fremgår resultaterne fordelt på de enkelte bestemmelser inden for områderne i
Gribskov Kommune. Bilaget viser blandt andet:
At der på det sociale børneområde er flest klagesager om hjemgivelse og
hjemgivelsesperiode efter en anbringelse (4 klagesager). De handler dog alle fire om
samme barn.
At der på børnehandicapområdet er flest klagesager om merudgifter (nu
kompensationsydelse, 4 klagesager) og tabt arbejdsfortjeneste (6 klagesager).
At der på det sociale voksenområde er flest klagesager på området for merudgifter (5
klagesager), kontante tilskud (3 klagesager, som dog alle handler om samme borger) og
socialpædagogisk bistand (3 klagesager, hvoraf to handler om samme borger).
At de 66 klagesager på sundhed- og omsorgsområdet primært handler om hjemmehjælp
efter servicelovens § 83. Det gælder for 36 af klagesagerne. 30 af de 36 afgørelser er
blevet stadfæstet af Ankestyrelsen, mens 6 er blevet hjemvist til genbehandling i

kommunen. Netop på området for hjemmehjælp har Gribskov Kommune de seneste år
gennemført en revisitationsproces, hvor der er blevet truffet nye afgørelser i alle sager
om bevilling af hjemmehjælp. I denne proces blev der i nogle sager truffet afgørelse om
ophør af hjælp, som borgerne ikke længere var berettiget til at modtage. Enten på grund
af bedring i borgernes funktionsevne, eller fordi borgerne kunne være selvhjulpne ved
brug af hjælpemidler eller teknologi. Det er naturligt, at borgerne i sådanne tilfælde
ønsker at udnytte deres ret til at få kommunens afslag på hjælp prøvet hos
Ankestyrelsen. Af hensyn til borgernes retssikkerhed gør Gribskov Kommune meget ud
af at vejlede borgerne om deres ret til at klage over deres afgørelser.
At der på sundheds- og omsorgsområdet desuden er 10 klager om støtte til køb af bil
(hvoraf Ankestyrelsen har stadfæstet afgørelsen i 8 tilfælde og hjemvist sagen i 2
tilfælde) og 10 sager om hjælpemidler (hvoraf Ankestyrelsen på samme måde har
stadfæstet afgørelsen i 8 tilfælde og hjemvist sagen i 2).
Det er desuden værd at bemærke, at der for nogle bestemmelser er flere klagesager om
samme borger. I alt fordelte de 106 klagesager sig på 89 borgere.
Tiltag for at sikre og styrke kvaliteten i sagsbehandlingen
Danmarkskortet giver altid anledning til at vurdere, om vi i Gribskov Kommune har tilstrækkeligt
fokus på at understøtte og styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på socialområdet, og om vores
fokus er de rigtige steder. Derfor gennemgår juristerne på socialområdet alle Ankestyrelsens
afgørelser for at drage læring af dem og vurdere, om der er områder og bestemmelser, der har
behov for særligt fokus.
Gribskov Kommune arbejder allerede med en række tiltag for at styrke den juridiske kvalitet i
sagsbehandlingen:
På det sociale børneområde og børnehandicap
Juridisk kvalitetssikring af afgørelser, særligt i komplekse sager og klagesager, med fokus
på korrekt oplysning af sagen, fyldestgørende begrundelser samt overholdelse af
forvaltningsretlige krav.
Systematisk læring af omgjorte og hjemviste afgørelser, hvor generelle læringspunkter
drøftes på teammøder og med inddragelse af juridiske kompetencer efter behov.
Juridisk sparring til rådgivere og ledere samt løbende undervisning i relevant lovgivning,
forvaltningsret og god sagsbehandlingsskik for at understøtte høj faglig kvalitet og korrekt
myndighedsudøvelse.
DUBU anvendes som centralt fagsystem og understøtter systematik, lovmedholdelighed
og bedre ledelsesinformation.
Ledelsen arbejder målrettet med overblik og opfølgning på sags- og rådgiverniveau,
blandt andet via data på frister, proceskrav og løbende sagsgennemgange.
Fire årlige ledelsestilsyn med efterfølgende opfølgning og tilretning ved fejl og
udviklingspunkter, hvilket bidrager til løbende læring og opkvalificering.

På børnehandicapområdet har der været en grundig gennemgang af praksis vedrørende
tabt arbejdsfortjeneste, hvilket har medført kompetenceudvikling og justering af
sagsrevisionen på området. Der er fortsat særligt fokus på rettidig opfølgning og
ensretning af procedurer i sager om tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig ses en stigning i
antallet af ansøgninger, hvilket øger presset på opgaveløsningen. Området følges derfor
tæt med fortsat fokus på kvalitet, prioritering og kompetenceudvikling. Det team, der
bevilger handicapkompenserende indsatser (fx ledsagelse, afløsning og aflastning) har
været i gang med en gennemgribende oprydningsproces med kompetenceudvikling og
tæt ledelsesmæssig sparring i sagerne på ugentlig basis samt adgang til løbende juridisk
sparring af centerjurist.
På det sociale voksenområde
Juridisk kvalitetssikring af afgørelser, særligt i komplekse sager og klagesager, med fokus
på korrekt oplysning af sagen, fyldestgørende begrundelser samt overholdelse af
forvaltningsretlige krav.
Systematisk læring af omgjorte og hjemviste afgørelser, hvor generelle læringspunkter
drøftes på teammøder og med inddragelse af juridiske kompetencer efter behov.
Juridisk sparring til rådgivere og ledere samt løbende undervisning i relevant lovgivning,
forvaltningsret og god sagsbehandlingsskik for at understøtte høj faglig kvalitet og korrekt
myndighedsudøvelse.
Målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, herunder udarbejdelse af
individuelle kompetenceplaner, introduktionsforløb for nye medarbejdere samt løbende
efteruddannelse inden for socialfaglige, juridiske og metodiske områder.
Udarbejdelse og implementering af sagsgangsbeskrivelser for samtlige paragraffer på
voksenområdet, så arbejdsgange, roller, dokumentationskrav, opfølgningsprocesser og
afgørelsespraksis bliver ensartede og gennemsigtige på tværs af organisationen.
Løbende opdatering af kvalitetsstandarder og arbejdsgange samt tættere
ledelsesmæssig opfølgning på borgersager med afsæt i gældende lovgivning, praksis og
anbefalingerne fra den nationale Task Force Handicap.
Faglig ledelsesinformation og kvalitetsovervågning, herunder systematiske
stikprøvekontroller og opfølgning på centrale kvalitetsindikatorer i sagsbehandlingen.
Fortsat implementering og forankring af Voksenudredningsmetoden (VUM) 2.0 og Fælles
Faglige Begreber (FFB) med henblik på at sikre ensartede faglige vurderinger,
systematisk dokumentation og et fælles fagligt sprog.
Etablering af faste faglige læringsfora, hvor medarbejdere deler erfaringer, drøfter praksis
og omsætter ny lovgivning, ankestyrelsespraksis og læringspunkter til den daglige
sagsbehandling.
På sundhed- og omsorgsområdet
Jurist deltager på faglige sparringsmøder hver uge i flere forskellige faggrupper for at
arbejde med ensartethed i bevillinger og afgørelser.

Jurist gennemgår alle afgørelser, inden de sendes i Ankestyrelsen.
Jurist og ledere formidler viden om ny praksis til visitatorer og sagsbehandlere, herunder
gennemgang af afgørelser fra Ankestyrelsen for at sikre vidensdeling.
Jurist bliver inddraget i komplicerede sager.
Løbende undervisning i forskellige emner.
Administrationen følger årligt udviklingen i antallet af afgørelser, som Ankestyrelsen omgør.
Udviklingen kan give en indikation på, om de iværksatte tiltag har den ønskede virkning. De
klagesager, Ankestyrelsen behandler, er dog kun en meget lille del af alle kommunens
afgørelser på socialområdet.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler at fortsætte arbejdet med de tiltag, der allerede er igangsat.
Administrationen lægger vægt på, at hele socialområdet allerede arbejder med konkrete og
relevante tiltag til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen, og at der i 2025 alene er 2
ændrede/ophævede afgørelser. Administrationen har arbejdet med flere af de beskrevne tiltag i
en årrække. Det er administrationens klare opfattelse, at tiltagene bidrager til at understøtte
kvalitet i sagsbehandlingen, og at de fortsat er relevante. Tiltagene kan være en del af årsagen
til, at omgørelsesprocenten er faldet, men det er ikke muligt at pege på en entydig
sammenhæng mellem omgørelsesprocenten og de iværksatte tiltag.
Høringssvar fra Handicaprådet
Repræsentanter fra administrationen præsenterede sagen for Handicaprådet. Handicaprådet
noterer forbedringen af omgørelsesprocenten, men har fortsat en bekymring omkring det høje
antal hjemviste sager. Handicaprådet har en forventning om, at den beskrevne løbende
opfølgning betyder, at forbedringen fortsætter.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse 2026-08-03 nr. 680 om retssikkerhed og administration på det sociale
område § 79 b

Høringsperiode og høringsparter
Sagen var i høring i Handicaprådet d. 31. august 2026.

Beslutning

1. Anbefalet
Camilla Lindbjerg (C) fraværende. Lars Nielsen (C) deltog i mødet via en
videoforbindelse.

Tidligere behandlinger
Beslutning fra Børne, Skole og Ungeudvalget, den 15. september 2026, punkt 48:
1. Anbefalet.
Fraværende: Anja Schlie (O)