Besluttet 22. september, Beskæftigelsesudvalget, Gribskov
Status på samarbejdet med psykiatrien om psykisk udsatte borgere
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BESKÆFTIGELSESUDVALGET: 1. at tage denne årlige status på IPS-indsatsen til efterretning.
Kort fortalt
- Forslaget
- Tage denne årlige status på IPS-indsatsen til efterretning.
- Hvem
- Beskæftigelsesudvalget, Gribskov Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 22. september 2026
- Status
- Besluttet. 1. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Udvalget for Beskæftigelse og Unge blev den 14. maj 2024 (punkt 17) orienteret om, at det
daværende Jobcenter ville styrke og nytænke samarbejdet med Region Hovedstadens
Psykiatri med henblik på i højere grad at understøtte borgere med psykiske lidelser i at opnå
og fastholde job eller uddannelse.
Samarbejdet tager afsæt i implementeringen af metoden Individuelt Planlagt Job med Støtte
(IPS). IPS er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats, hvor den regionale
behandlingspsykiatri og kommunen arbejder tæt sammen om at hjælpe borgere med psykiske
lidelser i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Forskning viser, at også personer med alvorlige psykiske lidelser har et ønske om at arbejde.
IPS har både i Danmark og internationalt dokumenterede positive effekter, og studier peger på,
at op mod 60% af målgruppen opnår job eller uddannelse ved deltagelse i indsatsen, hvilket er
højere end i sammenlignelige kontrolgrupper.
Borgerne modtager sideløbende med den virksomhedsvendte indsats behandling i psykiatrien,
og der er etableret et tæt samarbejde mellem beskæftigelse og psykiatrien. Målgruppen
omfatter typisk borgere med diagnoser som skizofreni, angst og autisme.
Status på implementering
Status på implementering siden sidste orientering af udvalget er:
En yderligere medarbejder har fået uddannelse i IPS-metoden og arbejder i dag med at
understøtte unge i job eller uddannelse. Der er således 4 IPS-konsulenter, der arbejder
på beskæftigelsesområdet.
Ca. 30 medarbejdere er herudover introduceret til metoden gennem undervisning, så de
har et overordnet kendskab til metoden.
2 af vores IPS-konsulenter har fået uddannelse og er certificeret i selv at kunne undervise
i metoden, så det er muligt løbende at sikre kvaliteten omkring metoden såvel som at
kunne uddanne kommende kollager.
Resultater
I alt har 118 borgere modtaget indsatsen siden starten i 2024.
56 borgere er kommet i job
14 borger er begyndt i uddannelse
Dette svarer til, at 59,6 % af borgerne er kommet i job eller uddannelse.
Administrationens vurdering
Administrationens vurdering er, at samarbejdet med Region Hovedstadens Psykiatri skaber
god værdi for borgerne. Samarbejdet er velfungerende og understøtter borgere med psykiske
lidelser i at opnå job eller uddannelse.
Resultaterne ligger på et niveau, der er i overensstemmelse med forventningerne til IPSmetoden, og peger på, at metoden har en positiv effekt for målgruppen.
Det vurderes samtidig, at indsatsen forudsætter et fortsat tæt samarbejde mellem Gribskov
Kommune og psykiatrien.
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL BESKÆFTIGELSESUDVALGET:
1. at tage denne årlige status på IPS-indsatsen til efterretning.
Beslutning
1. Taget til efterretning
Fraværende: Anders Gerner Frost (G)
Kilde: Gribskov Kommune, Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.