Gribskov
Skift kommune
KøbenhavnGribskovAlle kommuner

Besluttet 22. september, Plan, Miljø og Klimaudvalget, Gribskov

Igangsættelse af ny lokalplan for tekniske anlæg på Møngevej i Vejby

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL PLAN, MILJØ OG KLIMAUDVALGET AT BESLUTTE: 1. at igangsætte en lokalplan for to tekniske anlæg. 2. at give mulighed for at opdele planlægningen i to separate lokalplaner, hvis det viser sig, at det ene projekt medfører en væsentlig forlængelse af lokalplanprocessen. 3. at igangsætte et kommuneplantillæg, som fastlægger en ny ramme for teknisk anlæg.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Forslaget
  • Igangsætte en lokalplan for to tekniske anlæg.
  • Give mulighed for at opdele planlægningen i to separate lokalplaner, hvis det viser
  • Igangsætte et kommuneplantillæg, som fastlægger en ny ramme for teknisk
Hvem
Plan, Miljø og Klimaudvalget, Gribskov Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. 1.-3. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL PLAN, MILJØ OG KLIMAUDVALGET AT
BESLUTTE:
1. at igangsætte en lokalplan for to tekniske anlæg.
2. at give mulighed for at opdele planlægningen i to separate lokalplaner, hvis det viser
sig, at det ene projekt medfører en væsentlig forlængelse af lokalplanprocessen.
3. at igangsætte et kommuneplantillæg, som fastlægger en ny ramme for teknisk
anlæg.

Sagsfremstilling

Baggrund og formål
Der er blevet ansøgt om at etablere to separate tekniske anlæg på to nabomatrikler i udkanten
af Vejby. Vejby-Tisvilde Fjernvarmeværk ønsker at etablere en storskala varmepumpeanlæg
på matrikel 35, Vejby by, Vejby. Copenhagen Energy ønsker at etablere et større batterianlæg
på ca. 40 MW på matrikel 7er, Vejby by, Vejby.
Begge projekter forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan. Opførelse af batterianlægget
forudsætter desuden, at der udarbejdes et kommuneplantillæg, som fastlægger en ny ramme
for tekniske anlæg.
Administrationen anbefaler som udgangspunkt, at der udarbejdes én samlet lokalplan for de to
anlæg. Det anbefales samtidig, at processen kan opdeles, hvis det ene projekt gør, at
tidsplanen forlænges væsentligt.

Ansøgning og projektbeskrivelse
Varmepumpeanlæg
Vejby-Tisvilde Fjernvarmeværk ønsker at udfase gas som primær varmekilde til fjernvarmen for
de ca. 625 andelshavere i 3210 Vejby og 3220 Tisvildeleje og dermed udfase
gasopvarmningen for at overgå til en varmepumpeløsning.
Projektet indebærer en storskala varmepumpeanlæg og en tilhørende teknikbygning på med
grundareal på ca. 400-500 m² og højde på 5 meter.

Batterianlæg
Copenhagen Energy ønsker at opføre et batterianlæg på et areal på cirka 0,8 hektar.
Projektområdet ønskes anvendt til et batterianlæg bestående af containere, kuber eller
lignende. Der ønskes desuden etableret et beplantningsbælte og hegn omkring anlægget.
Copenhagen Energy har inden indsendelse af projektansøgningen fået bekræftet af Radius, at
det er muligt at tilslutte batterianlægget til transformerstationen på den tilstødende matrikel.

Planforhold
De ansøgte projekter kræver udarbejdelse af en lokalplan. Batterianlægget kræver desuden et
kommuneplantillæg.
Varmepumpeanlæg
Den ønskede placering af varmepumpeanlægget er omfattet af Kommuneplanramme 8.D.13
for solcelleanlæg og Lokalplan 555.04 for solvarmeanlæg ved Vejby-Tisvilde Fjernvarme.
Kommuneplanrammen fastlægger områdets generelle anvendelse til tekniske anlæg, mens
den specifikke anvendelse er angivet til tekniske anlæg og solvarmeanlæg. Det vurderes, at
projektet kan rummes inden for den gældende kommuneplanramme, men ikke inden for den
gældende lokalplan, da lokalplanen begrænser anvendelsen til solvarmeanlæg.
Batterianlæg
Den ønskede placering af batterianlægget er ikke omfattet af en kommuneplanramme eller
lokalplan. Placeringen kræver derfor udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg med en
ny ramme for området, der fastlægger områdets anvendelse til tekniske anlæg.

Administrationens vurdering og bemærkninger
Varmepumpeanlæg

Administrationen vurderer, at projektet er i overensstemmelse med kommuneplanens mål i
kommuneplanen om at understøtte den kollektive varmeforsyning. Den samfundsøkonomiske
værdi skal undersøges inden endelige tilladelser bliver givet. Projektet vil desuden bidrage til at
nedbringe udledningen af drivhusgasser.
Varmepumpeanlægget og teknikbygningen vil være afskærmet af det eksisterende
beplantningsbælte og solcelleanlæg og vurderes derfor ikke at medføre en væsentlig
påvirkning af landskabet.
Der er udarbejdet en støjanalyse, som viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser vil
kunne overholdes.
Batterianlæg
Projektoplægget er på nuværende tidspunkt et overordnet skitseoplæg. Administrationen
bemærker, at der i den videre planlægning blandt andet skal arbejdes med en konkretisering af
den landskabelige bearbejdning.
Projektet har et teknisk og industrielt præg med containere i op til 3,5 meters højde og
transformere i op til 4,5 meters højde. I lokalplanprocessen skal der derfor arbejdes med at
sikre en tilstrækkelig landskabelig afskærmning, herunder ved etablering af
beplantningsbælter.
Anlægget vil være forsynet med aktiv køling af batterier, invertere og transformere. Kølingen vil
ske ved hjælp af aircondition og blæsere. Udvikler oplyser, at anlægget ikke vil medføre støj,
der overskrider de gældende grænseværdier.
Administrationen vurderer, at der i lokalplanprocessen er behov for yderligere dokumentation
og redegørelse for støjforholdene for at sikre, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan
overholdes.
Hvis batterierne opføres i containere, placeres de med en indbyrdes afstand på mindst 5 meter
af hensyn til brandsikkerheden. Dette er i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens notat
med forslag til brandtekniske krav for batterianlæg. Administrationen vurderer, at det endelige
anlægslayout skal afklares med de relevante brandmyndigheder i forbindelse med
udarbejdelsen af lokalplanen og miljøvurderingen.
Miljøvurdering
Varmepumpeanlægget og batterianlægget er omfattet af krav om screening af både planerne
og projekterne efter miljøvurderingsloven.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at der igangsættes en planproces for lokalplan og
kommuneplantillæg.
Da kommuneplantillægget for et nyt teknisk anlæg i landzone vurderes at være af principiel
karakter, skal både forslag til og endelig vedtagelse af kommuneplantillægget behandles af
Byrådet.

Økonomi

Ressourceforbrug i form af arbejdstid for kommunens ansatte finansieres
Økonomiudvalgets og Teknikudvalgets samlede budgetter.

Lovgrundlag
Planloven (LBK nr. 2024-05-29 nr. 572)
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 2023-0103 nr. 4)

Høringsperiode og høringsparter
Planforslagene sendes i høring minimum 8 uger. Administrationen anbefaler at der afholdes
borgermøde høringsperioden.

Sammenhæng med kommunens politikker og strategier
Projekt for varmepumpeanlæg understøtter Gribskov Kommunens ønske om, at udvide den
kollektive fjernvarmeforsyning i det omfang, at de konkrete projektudvidelser vurderes
samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. Herudover understøtter projektet også Klimaplanens
målsætning om at udfase brug af gas som primær varmekilde.

Beslutning

1.-3. Godkendt.

Kilde: Gribskov Kommune, Plan, Miljø og Klimaudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.