Præstevej 95 - jordsag

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER TIL TEKNISK UDVALG AT BESLUTTE:
1. at jordudlægget ikke accepteres som forbedring af landbrugsarealerne.

Sagsfremstilling

Gribskov Kommunes praksis for vurdering af jordudlæg
Udlægning af jord er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, hvis ansøger har
sandsynliggjort overfor kommunen, at udlægning af jord er nødvendig for forbedring af den
landbrugsmæssige drift. Det er kendt planklagenævnspraksis, at det er de vandlidende
lavninger, der er svært dyrkbare, som anses for arealer, der kan jordforbedres. Hvis arealet
kontinuerligt har været dyrket, anser Gribskov Kommune det ikke for et område, hvor der er
mulighed for jordudlæg, fordi vi efter klagenævnspraksis ikke fremmer optimering.
Hvis arealet reelt er helt udyrkbart, så er der heller ikke mulighed for jordudlæg, fordi kravet om
jordudlæg hæftes op på, at arealet i udgangspunktet skal være dyrkningsegnet. Det giver en
snæver mulighed for alene at acceptere jordudlæg i hidtil dyrkede lavninger, som er omgivet af
dyrket areal, og som derfor kan siges at være en del af den samlede dyrkningsflade. Her kan
der ses på, om stigende vandmængder ændrer forholdene, og om jordudlæg er nødvendigt for
at opnå normal dræning.
Gribskov Kommune skelner mellem, om et areal vurderes "svært dyrkbart" eller "ikke
dyrkningsegnet". Det er ikke et mål i sig selv, at lodsejer skal bruge jordudlæg til optimering af
driften. Administrationen vurderer, at den ovenfor beskrevne praksis er i overensstemmelse
med Planklagenævnets afgørelser om jordudlæg.
Planklagenævnet har udtalt, at det må være de konkrete jordbundsmæssige forhold, der afgør,
hvilke muligheder man har for dyrkning af jorden. Derudover er det ikke hensigten med
Planlovens regler, at større arealer, der er og altid har været lavtliggende og dermed
vandlidende, som f.eks. lavbundsarealer, kan anvendes til opbevaring af overskydende
byggejord uden landzonetilladelse. Ifølge Planloven har man ikke krav på, ved
terrænregulering, at kunne omdanne et ellers ikke dyrkningsegnet areal til dyrkning af en
specifik afgrøde, eller til at opnå en ydelse væsentligt ud over det, arealet naturligt kan give.
Områdets karakter og plangrundlag

Ejendommen Præstevej 95 er en landbrugsnoteret ejendom på godt 20 ha. Ansøger ønsker at
tilføre jord til matr.nr. 8a Annisse By, Annisse, som ligger lige øst for Annisse by (se bilag 1,
oversigtskort). Mod vest grænser matr. nr. 8a Annisse By, Annisse op mod byens idrætsbaner,
som er udlagt til denne anvendelse i Lokalplan 69.99. Mod nordvest, 86 meter fra
jordudlægget, ligger beboelseshuset på Hejeltevej 16 og mod sydvest, 60 meter fra
jordudlægget, ligger beboelsesejendomme og starten på bygrænsen til Annisse.
Området er i kommuneplanen udpeget som værdifuldt kulturmiljø, bevaringsværdigt landskab,
og som havende kulturhistorisk bevaringsværdi og landbrugsinteresser.
I den sydøstlige del af matr. nr. 8a Annisse By, Annisse, hvor der ikke lægges jord ud, er der
registreret to fortidsminder.
Arealet, hvor der ønskes udlagt jord til jordforbedring, består af fin lerblandet sandjord og fin
sandblandet lerjord. Begge jordarter anses for at være gode til dykning som landbrugsjord.
Området, hvor der ønskes udlagt jord til jordforbedring, har en terrænkote på mellem 10 og 19.
Terrænet nord for har en kote på 17, terrænet øst for en kote på 19,5 og terrænet syd for en
kote på 22. Terrænet falder derfor ned mod det areal, hvor der ønskes udlagt jord til
jordforbedring. Vest for, hvor koten er 12, falder terrænet i mindre grad ned mod arealet, hvor
der ønskes udlagt jord (se bilag 2, kort med højdekurver).
Sagens forhold
Der ansøges om at udlægge en jordmængde på 67.208 m3 på et areal, der samlet set udgør
ca. 6,8 ha. Jorden, der udlægges, er uforurenet jord, klasse 0 (se bilag 3,
terrænreguleringsplan med gamle og nye terrænkoter).
Jordudlæggets maksimale højde over eksisterende terræn bliver 3,03 meter, hvor det naturlige
terræn er lavest (se bilag 4, jordvolumen). Derudover fordeles jordudlægget nogenlunde ligeligt
med en terrænregulering på mellem 0-2 meter på størstedelen af de 6,8 ha.
Ejer oplyser, at drænene ligger meget højt i marken, da der skal være fald mod hoveddrænet.
Store dele af marken står derfor under vand som følge af voldsomme regnskyl grundet global
opvarmning. Ejer ønsker derfor at få lagt jord ud på området, så det hæves til et niveau, hvor
området ikke vil være vandlidende. Udlægning af jord vil betyde, at regnvand kan fordele sig
over et større areal.
Ansøger har fået Agrovi til at lave en landbrugsfaglig vurdering (se bilag 5, landbrugsfaglig
vurdering). Agrovi oplyser, at mange landbrugsarealer har større eller mindre vandlidende
områder. Disse områder besværliggør dyrkningen af resten af marken, og udbyttet bliver derfor
lavere. Ofte kan etablering af et nyt drænsystem ikke løse problemet i lavninger, da recipienten
ligger så højt, at der ikke kan etableres et drænsystem med tilstrækkelig drændybde (1,3 – 1,5
m) og nødvendigt fald på drænene. I disse tilfælde vil pålægning af et jordlag, så drændybden
øges og der kan etableres et effektivt drænsystem, være en god løsning.
I lavninger står grundvandet ofte højt, hvilket bevirker, at planternes rødder ligger øverligt med
begrænsning i næringsstofoptag og -udnyttelse til følge. Samtidig vil færdsel med maskiner i
området være besværlig. Lavninger, hvor terrænet skråner ned fra alle sider, vil blive fyldt med

vand fra overfladeafstrømning af skråningerne. Ved terrænregulering af lavninger undgås
områder, hvor vandet vil løbe til og samles. Det vil give bedre infiltration af vandet over et
større areal og samtidig mindske overfladeafstrømning og jorderosion. Alt sammen noget, der
forbedrer den landbrugsmæssige drift af et areal.
Agrovi oplyser, at marken på Præstevej 95 altid har været dyrket med afgrøder. På luftfotos
ses det lave område på marken at være vandlidende, hvilket gør, at afgrøden bliver ofte meget
dårligt etableret, og der må inden for nogle år sås om. Det område, der ønskes
terrænreguleret, er ofte med mørk farve om foråret, hvilket indikerer fugtig jord på grund af høj
grundvandsstand.
På luftfotos fra 2016 til 2025 kan man se, at området, hvor der udlægges jord, er meget
vandlidende, og man se mørkfarvning samt at afgrøden står dårligt.
Tilførsel af jord vil ikke påvirke naboarealer, da afstrømningsforholdene ikke ændres af det
beskrevne projekt.
Administrationens gennemgang af luftfotos (se bilag 6, gennemgang af luftfotos) viser, at
området i perioden fra 2010 til 2026 generelt er dyrkbart med synlige kørespor, også dér hvor
der ønskes jordudlæg. I perioden 2010–2012 ses mørke arealer og dybe kørespor i den
nordøstlige del af området. Det indikerer, at jorden her er mere fugtig, hvilket stemmer overens
med, at det er områdets laveste punkt med en terrænkote på 10,5–11,5. Det samme gør sig
gældende for et mindre område i den nordvestlige del i 2011, hvor dybe kørespor indikerer
fugtig jord i et lavtliggende område i terrænkote 11.
Administrationen ser generelt ikke i perioden 2010 til 2026, at der er områder, hvor der står
blankt vand, med undtagelse af år 2012, hvor der står blankt vand på et mindre areal i det
nordvestlige område.
Gribskov Kommune har den 09-09-2026 besigtiget landbrugsarealet sammen med ansøger
(Danish Waste Solutions ApS) og ejer.
Vi konstaterede, at der til trods for en meget regnfuld dag forinden ikke var nogle arealer, som
var meget våde eller med blankt vand.
Generelt var jorden på marken fugtig over det hele, og de lavereliggende områder i marken var
ikke mere våde end de højereliggende områder.
Der sås kørespor overalt på på marken og ikke dybe kørespor, som følge af våd jord, eller
kørespor som viste, at der var kørt udenom visse arealer på marken. Hele marken var også
blevet dyrket.
Besigtigelsen understøtter generelt vurderingen fra luftfoto gennemgangen.
Derudover er der årene forinden givet hektarstøtte til hele matr.nr. 8a, Annisse By, Annisse,
hvilket betyder, at Landbrugsstyrelsen har vurderet, at hele marken er dyrkningsegnet.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at der ikke er grundlag for jordforbedring, som ansøgt, og at det
samlede jordudlæg vil kræve landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk.1, da arealet ikke
ses at have været svært dyrkbart eller permanent vandlidende over en længere årrække. Med
udgangspunkt i Planklagenævnets praksis er der lagt vægt på, at jordudlæg bør begrænses til
egentlige vandlidende eller svært dyrkbare arealer.
Samtidig forholder administrationen sig til de konkrete forhold for terrænforskelle i området.

Terrænet mod nord, øst og syd ligger i kote 17–22 og falder ned mod områdets laveste punkt i
kote 10. På grund af terrænforholdene på matriklen og nabomatriklen ledes overfladevand
naturligt mod dette lavereliggende areal. Området vurderes dog fortsat ikke at være svært
dyrkbart eller permanent vandlidende.
Efter praksis kan der ikke stilles krav om at ændre topografien ved hjælp af overskudsjord, når
de lavtliggende områder aktuelt ses at blive dyrket.
Administrationen anbefaler, at der ikke anerkendes jordudlæg som jordforbedring på baggrund
af områdets karakter og Planklagenævnets afgørelser.

Økonomi

Ressourceforbrug i form af arbejdstid for kommunens ansatte finansieres af Teknisk
Udvalgs samlede budgetter.

Lovgrundlag
Lov om planlægning § 35, stk. 1 (planloven), lovbekendtgørelse nr. 572 af 29.05.2024 med
senere ændringer.
Kommuneplan 2025-2037 for Gribskov Kommune.

Høringsperiode og høringsparter
Sagen kræver ikke naboorientering.

Sammenhæng med kommunens politikker og strategier
Projektet har ingen sammenhæng med kommunens udviklingspolitik eller strategier.