Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 13. august, Folkeoplysningsudvalget, Guldborgsund

Beslutningssag: Kommunegaranti Guldborgsund Aquasport

Guldborgsund Aqua Sport (GAS) har ansøgt om kommunegaranti på 1.272.000 kr. til finansiering af etableringen af en ny fullsize wakeboardbane på Nykøbing Falster Havn.

Bydele i sagen: Nykøbing Falster

Kort fortalt

Forslaget
  • Der meddeles kommunegaranti på op til 1.272.000 kr. til Guldborgsund Aqua Sports etablering af en fullsize wakeboardbane til mellemfinansiering af tilskudsmidler, der først udbetales ved projektets realisering, og at garantien ophører i takt med modtagelsen af de bevilgede tilskudsmidler.
  • Ansøgningen om kommunegaranti på 1.272.000 kr. afslås med henvisning til, at en kommunegaranti til et foreningsdrevet anlægsprojekt kan skabe præcedens for tilsvarende ansøgninger fra andre foreninger, samt at kommunen påtager sig en økonomisk risiko uden ejerskab eller direkte kontrol med anlægget.
Hvem
Folkeoplysningsudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. Fraværende: Ingen Udvalget anbefaler indstillingspunkt 1. UDVALGTE.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Centerchefen for Borger og Branding indstiller til Folkeoplysningsudvalget at anbefale Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget at anbefale Økonomi- & Erhvervsudvalget og Byrådet:
1. at der meddeles kommunegaranti på op til 1.272.000 kr. til Guldborgsund Aqua Sports etablering af en fullsize wakeboardbane til mellemfinansiering af tilskudsmidler, der først udbetales ved projektets realisering, og at garantien ophører i takt med modtagelsen af de bevilgede tilskudsmidler. Eller
2. at ansøgningen om kommunegaranti på 1.272.000 kr. afslås med henvisning til, at en kommunegaranti til et foreningsdrevet anlægsprojekt kan skabe præcedens for tilsvarende ansøgninger fra andre foreninger, samt at kommunen påtager sig en økonomisk risiko uden ejerskab eller direkte kontrol med anlægget.

Sagsfremstilling

Guldborgsund Aqua Sport er en folkeoplysende forening stiftet i 2021 med fokus på wakeboard, vandsport og fællesskab. Foreningen oplyser at have udviklet sig til 87 medlemmer i 2025 og arbejder aktivt med børn, unge og voksne gennem undervisning, medlemsaktiviteter, events og samarbejder med skoler og andre foreninger.
Foreningen ønsker at etablere en fullsize wakeboardbane på havneområdet i Nykøbing Falster. Formålet er at skabe øget kapacitet, udvikle vandsportsmiljøet, styrke foreningslivet samt bidrage til udviklingen af havneområdet som aktivt og rekreativt byrum. Projektet forventes samtidig at skabe muligheder for samarbejder med skoler, uddannelsesinstitutioner og øvrige idræts- og fritidsforeninger.
Det samlede anlægsbudget er opgjort til 4.216.000 kr. hvoraf Guldborgsund Kommune har bidraget med 1.944.000 kr. Ud ad det samlede anlægsbudget finansieres 2.944.000 kr. gennem midler, der udbetales forud, mens 1.272.000 kr. først udbetales efter dokumenteret gennemførelse af projektet.
De 1.272.000 kr. består af følgende bidrag:
• Nordea-fonden: 100.000 kr. • LAG-midler: 272.000 kr. • Lokale og Anlægsfonden: 400.000 kr. • Friluftsrådet: 400.000 kr. • Spar Nord Fonden: 100.000 kr.
Foreningen har oplyst, at Kystdirektoratets tilladelse til projektet er meddelt den 25. marts 2026, og at projektet kan igangsættes, når de øvrige nødvendige afklaringer vedrørende placering er gennemført.
Kommunale garantier kan efter en konkret vurdering anvendes til projekter med almennyttige og kulturelle formål, herunder idræts- og fritidsaktiviteter, når kommunen vurderer, at projektet understøtter en kommunal interesse.
Nedenfor har administration opstillet en række argumenter for at stille garanti og for at give afslag.
Argumenter for at stille kommunegaranti:
• Projektet understøtter kommunens idræts- og fritidspolitik gennem udvikling af folkeoplysende aktiviteter.

• Foreningen er etableret og aktiv med dokumenteret medlemsudvikling og kommunale samarbejder.
• Kommunegarantien vedrører alene mellemfinansiering af fondsmidler og tilskud, som forventes udbetalt ved projektets gennemførelse.
• Projektet kan styrke havneudviklingen og skabe flere aktivitetsmuligheder for borgere, foreninger og besøgende.
• Anlægget forventes at kunne drives med positiv drift ifølge det fremlagte budget. • Kommuner kan efter gældende praksis stille garanti til foreninger og institutioner, der varetager
almennyttige eller kulturelle formål.
Argumenter for at afslå kommunegaranti:
• Kommunen påtager sig en økonomisk risiko, hvis projektet ikke gennemføres som forudsat, eller hvis de forventede tilskud ikke kommer til udbetaling.
• En godkendelse kan skabe præcedens for tilsvarende ansøgninger fra andre foreninger, idrætsanlæg eller frivillige organisationer.
• Der kan opstå forventning om kommunale garantier ved fremtidige fondsfinansierede anlægsprojekter.
• De fremlagte driftsforventninger er baseret på fremtidige medlems-, sponsor- og aktivitetsindtægter, som ikke er garanterede.
• Kommunen kan vælge at fastholde et princip om, at foreningers anlægsprojekter i udgangspunktet skal finansieres uden kommunal kaution eller garantistillelse.

Sammenhæng til politiske strategier

Sagen understøtter kerneopgaven og udvalgsstrategien ved
• at styrke rammerne for foreningslivet • at prioritere et forskelligartet og rigt foreningsliv med plads til bredden og relevante fællesskaber.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Fraværende: Ingen Udvalget anbefaler indstillingspunkt 1.

UDVALGTE

Bilag

  • Offentlig Offentlig
  • Mail fra GAS GAS - Fullsize Wakeboard bane

Kilde: Guldborgsund Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.