Guldborgsund
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 5. oktober, Folkeoplysningsudvalget, Guldborgsund

Orienteringssag: Evaluering af Aktiv Sommer 2026

Evalueringen af Aktiv Sommer 2026 viser, at indsatsen fortsat bidrager positivt til fællesskab, trivsel og kendskab til kommunens fritids- og kulturliv. Aktiv Sommer blev gennemført i skolernes sommerferie, med deltagelse af 20 aktører, 89 aktiviteter, samt 472 børn.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Tage evaluering af Aktiv Sommer 2026 til efterretning.
Hvem
Folkeoplysningsudvalget, Guldborgsund Kommune
Hvornår
Mandag 5. oktober 2026
Status
Besluttet. Evalueringen er taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Centerchefen for Borger & Branding indstiller til Folkeoplysningsudvalget:
1. at tage evaluering af Aktiv Sommer 2026 til efterretning.

Sagsfremstilling

Aktiv Sommer 2026 blev gennemført i skolernes sommerferie i uge 26-32 og gav børn og unge fra 0. til 9. klasse mulighed for at afprøve nye aktiviteter, indgå i nye fællesskaber og få kendskab til lokale fritids- og kulturtilbud.
Tilbuddene blev til i samarbejde mellem foreninger, kulturaktører, frivillige og institutioner på tværs af kommunen. Evalueringen viser, at indsatsen fortsat understøtter kommunens ambition om at styrke trivsel, fællesskaber og et aktivt fritidsliv blandt børn og unge.
I 2026 deltog 20 aktører der udbyd i alt 89 hold, hvoraf de 70 hold blev gennemført. Der blev registreret 472 deltagere på de gennemførte aktiviteter. Selvom det samlede deltagerantal er lavere end i 2025, viser evalueringen, at aktiviteterne generelt har været godt besøgt, og at det gennemsnitlige deltagerantal pr. hold er fastholdt.
Samtidig er antallet af aflyste hold reduceret markant, idet kun 19 hold blev aflyst. Dette skyldes blandt andet et tættere samarbejde med aktørerne og en mere aktiv administrativ indsats i forbindelse med omplacering af deltagere.
Der har i 2026 været et særligt fokus på markedsføring af Aktiv Sommer. Indsatsen har blandt andet omfattet Aula, sociale medier, skolebesøg, postkort, plakater, annoncering samt målrettet kontakt til potentielle aktører. På trods af denne indsats viser evalueringen, at der fortsat er behov for at udvikle fortællingen om Aktiv Sommer og arbejde mere strategisk med formidlingen fremadrettet.
Som led i evalueringen er der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt aktører, deltagere og ikke deltagere i Aktiv Sommer. Resultaterne viser generelt stor tilfredshed blandt de deltagende aktører og familier. Mange børn har fået mulighed for at prøve aktiviteter, de ellers ikke ville have deltaget i, og flere angiver, at de har fået nye relationer gennem aktiviteterne. Undersøgelserne viser samtidig, at mellemtrinnet fortsat er den primære målgruppe, mens interessen blandt unge i udskolingen er begrænset. Derudover efterspørges et bredere aktivitetstilbud, bedre geografisk spredning af aktiviteterne samt en enklere tilmeldings- og betalingsproces.
Evalueringen indeholder også erfaringer fra dialog med andre kommuner. Her ses et generelt billede af, at mange kommuner oplever udfordringer med faldende deltagerantal og arbejder aktivt med rekruttering af nye aktører. Samtidig peges der på potentialer i samarbejder med eksterne partnere, herunder idrætsorganisationer og øvrige lokale aktører.
På denne baggrund vil administrationen fortsætte arbejdet med at rekruttere nye aktører, undersøge nye samarbejdsmuligheder og implementere den nye foreningsportal Winkas, som forventes at forbedre brugeroplevelsen for både deltagere og aktører.
Evalueringen vurderer samlet set, at Aktiv Sommer fortsat er en værdifuld og relevant indsats for kommunens børn og unge, og at erfaringerne fra 2026 giver et solidt grundlag for den videre udvikling af tilbuddet i 2027.

Vedlagt denne sag er følgende dokumenter:
Aktiv Sommer Evaluering 2026 Spørgeskema - Aktører Spørgeskema - Deltagere Spørgeskema - Ikke deltagere Aktiv Sommer holdoversigt
Folkeoplysningsudvalget vil på fællesmøde med Kultur-, Fritid- og Folkesundhedsudvalget i december blive forelagt en beslutningssag omhandlende Aktiv Sommer 2027.

Sammenhæng til politiske strategier

Sagen bidrager til Guldborgsund Kommunes kerneopgave "vi vil styrke borgerens muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgeren sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber" ved primært at understøtte følgende strategiske ambition:
Alle børn og unge i Guldborgsund Kommune skal trives, være en del af et meningsfuldt fællesskab og have de nødvendige kompetencer til at lykkes i livet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
HØRING

Beslutning

Fraværende: Clara Bundgaard - Fravær med afbud

Evalueringen er taget til efterretning.

UDVALGTE

Bilag

  • Offentlig Oversigt til hjemmesiden_aktiviteter_2026
  • Offentlig Evaluering af Aktiv Sommer 2026 - for aktører
  • Offentlig Offentlig
  • Evaluering af Aktiv Sommer 2026 - for deltagere Evaluering af Aktiv Sommer 2026 - for ikke deltagere
  • Offentlig Aktiv Sommer evaluering 2026 (1)

Kilde: Guldborgsund Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.