Besluttet 9. september, Folkeoplysningsudvalget, Guldborgsund
Drøftelsessag: Tilskud til foreningsleje af forsamlingshuse
Sagen forelægges Folkeoplysningsudvalget med henblik på at foretage en principiel beslutning, om der kan ydes både driftstilskud til forsamlingshuse og lokaletilskud til folkeoplysende foreninger til leje af forsamlingshuse og andre lignende lokaler, hvor til der samtidig ydes driftstilskud fra Guldborgsund Kommune.
Bydele i sagen: Væggerløse
Kort fortalt
- Forslaget
- Drøfte, om der kan ydes lokaletilskud til folkeoplysende foreninger og aftenskoler til leje af forsamlingshuse og lignende, der samtidig modtager driftstilskud fra Guldborgsund Kommune.
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Guldborgsund Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Sagen er drøftet og udvalget foreslår en beslutningssag på næstkommende møde. UDVALGTE.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Centerchefen for Borger & Branding indstiller til Folkeoplysningsudvalget
1. at drøfte, om der kan ydes lokaletilskud til folkeoplysende foreninger og aftenskoler til leje af forsamlingshuse og lignende, der samtidig modtager driftstilskud fra Guldborgsund Kommune.
Sagsfremstilling
Baggrunden for drøftelsen er, at der er fremsendt ansøgning om lokaletilskud til leje af Væggerløse forsamlingshus fra 2 folkeoplysende foreninger, der ønsker at flytte deres aktiviteter til Væggerløse forsamlingshus mod betaling af leje, som foreningerne dermed ønsker at ansøge om lokaletilskud til. Til orientering har begge foreninger dags dato adgang til at udføre aktiviteterne i kommunale lokaler.
Med baggrund i ovenstående ansøgninger om lokaletilskud til leje af Væggerløse forsamlingshus, anmoder administrationen udvalget om ensartede retningslinjer for tilskud til forsamlingshuse, foreningshuse og andre privat drevne samlingslokaler, hvortil der ydes kommunalt driftstilskud, og som benyttes af godkendte foreninger og aftenskoler i Guldborgsund kommune til folkeoplysende aktiviteter.
Driften af en række faciliteter, herunder tidligere kommunale faciliteter, er gennem årene helt eller delvist overdraget til foreninger eller private grupper, og i flere tilfælde er overdragelsen sket til enten 0 kr. eller minimale beløb. Der er derudover, i visse tilfælde, bevilget et tilskud til opstart/renovering, og ydet et årligt kommunalt driftstilskud.
Der gøres opmærksom på, at der fortsat, jf. Folkeoplysningsloven, skal anvises ledige kommunale lokaler, inden bevilling af lokaletilskud kan komme på tale, og der kan derudover ikke søges om lokaletilskud til kommunalt ejede lokaler.
Der bør fremover indgå et fast element i udarbejdelsen af alle fremtidige overdragelsesaftaler/-brugsretsaftaler af kommunale ejendomme, om retningslinjerne for godkendte foreningers benyttelse samt opkrævning af leje af lokalerne.
Bilag:
• Sag 24-006743 vedr. status på forsamlingshusområdet. • Sag 25-020397 vedr. overdragelse af Væggerløse forsamlingshus.
Administrationen anmoder på baggrund af ovenstående, Folkeoplysningsudvalget om at drøfte, om det skal være muligt for folkeoplysende foreninger og aftenskoler at ansøge om og modtage lokaletilskud til leje af forsamlingshuse og lignende, der samtidig modtager driftstilskud fra Guldborgsund Kommune.
Da der p.t. foreligger 2 ansøgninger om lokaletilskud til sådanne faciliteter, anbefaler administrationen, at sagen tages op til beslutning i Folkeoplysningsudvalget på mødet d. 5. oktober 2026, således at sagen kan endeligt vedtages på Kultur-, Fritids- og Folkesunhedsudvalgets møde d. 26. oktober 2026 med virkning fra 1. januar 2027.
Sammenhæng til politiske strategier
Sagen understøtter kerneopgaven og udvalgsstrategien ved
• at styrke rammerne for foreningslivet
• at prioritere et forskelligartet og rigt foreningsliv med plads til bredden og relevante fællesskaber. • at udvikle muligheder for bevægelse for alle.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser
HØRING
Beslutning
Fraværende: Clara Bundgaard - Grundet sygdom, Lene Madegaard - Erklæret Inhabil
Sagen er drøftet og udvalget foreslår en beslutningssag på næstkommende møde.
UDVALGTE
Bilag
- : Offentlig 20260812_Retningslinjer_Væggerløse forsamlingshus Offentlig BYR_Beslutning_Overdragelse af Væggerløse Forsamlingshus
Kilde: Guldborgsund Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.