Spring til indholdet
Halsnæs
Skift kommune
KøbenhavnHalsnæsAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Halsnæs

Finansloven 2027 - Forslag med kommunal betydning

Direktionen indstiller, at orienteringen om finansloven tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Halsnæs Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på halsnaes.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen om finansloven tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regeringen har 6. oktober 2026 fremlagt sit forslag til Finanslov for 2027 under overskriften 'Et
stærkere forsvar af Danmark - et styrket Danmark at forsvare'.
Nedenfor oplistes de væsentligste forslag der har betydning for kommunerne jvf. bilag 2 - Notat
fra KL:

Velfærd:

Børn og unge:
Regeringen vil afsætte 1,2 mia. kr. i 2027 og 1,1 mia. kr. årligt i 2028-2030 med henblik på at
igangsætte udvalgte initiativer i ”Børnenes Danmark”.
KL forventer, at økonomien fordeles således:
500 mio. kr. til generelt løft af folkeskolen.
200 mio. kr. til 100 dårligst præsenterende skoler.
200 mio. kr. til lukningstruede skoler i 2027, faldende til 100 mio. kr. fra 2028.
300 mio. kr. til øvrige initiativer på dagtilbudsområdet samt en redegørelse i 2027 for
udviklingen i minimumsnormeringerne
Dog er de 300 mio. kr. til øvrige initiativer på dagtilbudsområdet de sammen midler, som er
tildelt i bloktilskuddet vedr. børnepakken til "samme normering i før-SFO som i børnehaverne".
Disse midler er altså både tildelt og disponeret i forbindelse med budget 2027-2030.

Sundhed og ældre:
Vederlagsfri tandpleje: Ramme på 0,6 mia. kr. i 2027 og 0,9 mia. kr. årligt i 2028 og frem
for førtidspensionister og udsatte.
Kronikkerpakke: Der afsættes 156,1 mio. kr. i 2028 og 177,7 mio. kr. årligt i 2029 og 2030
til at fremrykke kronikerpakken for hjertesygdomme og kronikerpakken for kompleks
multisygdom.
Den konkrete udmøntning fremgår ikke, men kommunerne vil have en opgave med at
drive den patientrettet forebyggelse for regionerne.
Ældrepakke: Der afsættes 170 mio. kr. årligt fra til en ny demensplan og 30 mio. kr. i
2027 til at forlænge ledsagerordningen for ældre med synshandicap. Den konkrete
fordeling mellem kommuner og regioner fremgår ikke af forslaget.
Forebyggelsesfond: Der afsættes 50 mio. kr. i 2027 til opbygning af en forebyggelsesfond
med henblik på at gennemføre systematiske investeringer i forebyggelsesindsatser med
dokumenteret effekt med henblik på øget arbejdsmarkedsdeltagelse mv.
Styrket værdighedsreform:
Der afsættes 100 mio. kr. årligt i 2027-2030. Midlerne er udover de afsatte midler fra
finansloven for 2025 og 2026, hvor der blev afsat 100,0 mio. kr. i 2025, 197,0 mio. kr. i
2026 og 271,1 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.

Bedre sammenhæng mellem by og land

Helhedsplan. Regeringen vil tage initiativ til en helhedsplan mellem staten
og landkommunerne, som skal sikre endnu bedre sammenhængskraft mellem land og by.
Regeringen vil inden udgangen af 2026 igangsætte arbejdet.
Kollektiv transport. Der afsættes til kollektiv transport 800 mio. kr. i 2027 til kollektiv
transport og 1.000 mio. kr. i helårs niveau med henblik på at påbegynde indfasningen af
gratis kollektiv transport for unge under 22 år.
Initiativer vedrørende landdistrikterne. Regeringen vil prioritere nye initiativer, der skal
styrke udviklingen i landdistrikterne. Der af sættes samlet en ramme på 200 mio. kr. i
2027 til initiativer, der kan understøtte udviklingen i landdistrikterne samt 40 mio. kr. årligt
fra 2028 og frem til fjernelse af afgiften for deponi af asbest.

Klima, miljø og klimatilpasning

To nye marine nationalparker. Der prioriteres midler til at etablere to nye marine
naturnationalparker.
Der afsættes 22,3 mio. kr. i 2027, 22,9 mio. kr. i 2028 og 22,6 mio. kr. i 2029 til indsatsen.
Reserve til klimatilpasning. Der afsættes en reservation på 307 mio. kr. i 2029 og 1.024

mio. kr. i 2030 til finansiering af klimatilpasningsindsatsen, herunder sikring mod
stormflod, med afsæt i National plan for kystbeskyttelse af Danmark.
Fjernvarme. Der afsættes 200 mio. kr. til Fjernvarmepuljen i 2027. Der er tidligere
afsat midler til udrulning af fjernvarme, og i 2026 er Fjernvarmepuljen blevet genåbnet
med højere støttesats.

Beredskab

Der afsættes 1,0 mia. kr. årligt i 2027-2030 til en ramme til at
styrke samfundssikkerheden og beredskabet. Rammen vil blive udmøntet
til robustgørende tiltag samt prioriterede indsatser med henblik på at
løfte samfundssikkerhedsområdet og minimere identificerede risici mest muligt. Dele af
rammen udmøntes til en række prioriterede projekter

Øvrige

Der afsættes 200,0 mio. kr. årligt i 2027 og 2028 til en AI-accelerationsfond for at
accelerere brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor.
Arbejdsskadeafgiften forhøjes. Kommuner, regioner og statslige arbejdsgivere tilføres
midler svarende til de merudgifter, som forhøjelsen medfører.
Videreførelse af pulje til lokale initiativer på 75 mio. kr. Puljen er målrettet étårige
initiativer af betydning for lokalsamfund på tværs af hele landet.
Ramme til kultur mv. på 29,8 mio. kr. årligt i 2027-2030 samt 65 mio. kr. i 2027 til at
udvide kulturpasset for unge.
Der afsættes 30,5 mio. kr. årligt i 2027 og frem til en permanentgørelse og fordobling af
den nuværende pulje til huslejetilskud.
Regeringen lægger op til at udvide adgangen til boligstøtten, så den også omfatter
kollegieboliger. Omvendt lægges der op til et nyt likvidt formuekrav for boligstøtte på
Regeringen lægger op til en række forbedringer af ordningen for tidlig pension, som er en
statslig finansieret ydelse. Omvendt lægger regeringen op til en målretning af
seniorpensionen, som er en kommunal finansieret ydelse. Målretningen skønnes at
medføre mindreudgifter til ordningen på 200 mio. kr. i 2028, 500 mio. kr. i 2029 og 800
mio. kr. i 2030.
Regeringen ønsker at sænke selskabsskatten med 3 pct.-point i 2030. Den kommunale
andel af sænkelsen svarer til knap 3 mia. kr. fra og med 2033. Hvis forslaget vedtages,
skal det afklares, om regeringen påtænker at øge den kommunale andel af
selskabsskatten for at stille kommunerne uændret.

Tværgående reserve

Reserve til håndtering af fordrevne fra Ukraine. Regeringen har afsat en reserve til
udgifter til modtagelse af fordrevne fra Ukraine på 1,9 mia. kr. i 2027 og 0,5 mia. kr. i
2028. Det fremgår ikke af finanslovsudspillet, hvorvidt den afsatte reserve skal finansiere
indsatser i kommunerne. Der gøres opmærksom på at regeringen og KL med ØA27 blev
enige om at kommunerne kompenseres svarende til 1 mia. kr. i 2026 som følge af
merudgifter til fordrevne fra Ukraine.
Reserve til forhandlinger om finansloven
Der er afsat en reserve på 500 mio. kr. årligt i 2027-2030, der målrettes tiltag vedrørende
velfærd, klima og miljø.

Lov- og plangrundlag
Finansloven 2027.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Det forventes, for de fleste forslag, at de afsatte midler vil blive tildelt kommunerne via
bloktilskuddet og dermed blive fordelt efter indbyggertal. For 2027 vil pengene i så fald
tilgå kommunerne som en del af midtvejsreguleringen for 2027 og alt andet lige svare til
de merudgifter, som forslagene vil indebære.

Kilde: Halsnæs Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.