Spring til indholdet
Halsnæs
Skift kommune
KøbenhavnHalsnæsAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Halsnæs

I/S Vestforbrænding - ansøgning om godkendelse af låneramme i 2027 på 219,0 mio. kr

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender lånerammen i 2027 på 219,0 mio. kr.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Halsnæs Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på halsnaes.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender lånerammen i 2027 på 219,0 mio. kr.

Sagsfremstilling

I/S Vestforbrænding har anmodet om ejerkommunernes godkendelse af lånerammen på 219,0
mio. kr. for kalenderåret 2027.
Bestyrelsen for I/S Vestforbrænding har den 16. september 2026 godkendt lånerammen.
Lånoptagelsen skal finansiere følgende investeringer (beløb i mio. kr.):
Godkendt af
bestyrelsen

I alt

1. Fjernvarmenet, fortætningsprojekter i
eksisterende varmenet samt infrastruktur

201,0 mio.kr.

2. IT-understøttelse af forretningsgange og
processer

18,0 mio. kr.

Lånoptagelse i 2027, i alt

219,0 mio. kr.

Ad. 1: Fjernvarmenet, fortætningsprojekter i eksisterende varmenet samt infrastruktur
På det eksisterende fjernvarmenet udenfor Varmeplan 2030 er der planlagt tilslutninger og
konverteringer fra olie/gas til fjernvarme for de resterende fjernvarmekunder i eksisterende
fjernvarmeområder. Der skal renoveres og etableres vekslerstationer samt foretages
forberedelse og opgradering af den eksisterende infrastruktur til udveksling af varme fra
højtemperatur til lavtemperatur på det eksisterende fjernvarmenet. Disse aktiviteter skal
finansieres ved lånoptagelse for at kunne medtage renteomkostninger i varmepriskalkulationen

og dermed opretholde den reelle varmepris.
Ad 2: IT - understøttelse af forretningsgange og processer
AI systemunderstøttelse af processer samt investeringer vedrørende NIS-2 (Bekendtgørelse
260, Net- og Informationssikkerhedsdirektivets implementering i dansk lov). Desuden
forventede investeringer til forretningssystem til administration af tømninger i fællesaktivitet
genbrugsstationer og ledelsessystem til arbejdsmiljø og beredskab.

Lov- og plangrundlag
Vedtægt for I/S Vestforbrænding af 8. marts 2012.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1484 af 5. december 2024 om
kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen).

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
De 19 ejerkommuner (interessenter) hæfter pro rata i forhold til indbyggertallet pr. 1.
januar det år, hvor lånet bliver optaget. Kommunens hæftelse er opgjort til 3,14 % pr. 1.
januar 2026. Halsnæs kommune skal således hæfte for ca. 6,9 mio. kr. af den ønskede
låneramme på i alt 219,0 mio. kr.
Halsnæs Kommune har tidligere år godkendt lånoptagelser i I/S Vestforbrænding og
hæfter pr. 31. december 2025 for ca. 296,7 mio. kr.
Halsnæs Kommune kan uden påvirkning af kommunens generelle låneadgang stille
garanti for lånoptagelsen i henhold til lånebekendtgørelsen §2, stk. 1.
Der er ikke tidligere blevet opkrævet garantiprovision for garantier afgivet for I/S
Vestforbrænding. Spørgsmålet har været drøftet i bestyrelsen for I/S Vestforbrænding og
I/S Vestforbrænding har fået udarbejdet materiale af bl.a. advokatfirmaerne Horten og
Bech-Bruun som konkluderer, at området er uklart, men at der ud fra deres vurderinger
ikke kan opkræves garantiprovision af ejerkommunerne. Halsnæs Kommune og de
øvrige ejerkommuner vil således ikke opkræve garantiprovision for denne garantistillelse.

Kilde: Halsnæs Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.