På dagsordenen 5. november, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Halsnæs
Igangsættelse af Ejendomsplan 2.0 i 2028
Direktionen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender: 1. Udarbejdelse af Ejendomsanalyse for Magleblik Skole med henblik på bedre udnyttelse af bygningens m2 2.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Halsnæs Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på halsnaes.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender:
1. Udarbejdelse af Ejendomsanalyse for Magleblik Skole med henblik på bedre
udnyttelse af bygningens m2
2. Bygningsliste med kommunale ejendomme, der skal gennemgås i perioden
november 2026-januar 2027, kaldet ”Ejendomsgennemgang 2027”
Sagsfremstilling
Med budget 2024-2027 blev Ejendomsplan 2.0 vedtaget. Ejendomsplan 2.0 er en metode til
ejendomsgennemgang og tilstandsvurdering af de kommunale bygninger.
Metoden baserer sig på tre hovedgreb:
a) Strategisk arbejde med ejendomsporteføljen
b) Ejendomsgennemgang
c) Datastruktur- og ledelse i administrationen
Analyser
Som en del af Ejendomsplan 2.0 udarbejder administrationen hvert år analyser af udvalgte
ejendomme eller udvalgte virksomheders brug af ejendomme med henblik på strategisk
tilpasning af ejendomsmassen.
Ved budgetvedtagelsen i år besluttede Byrådet, at Magleblik Skole skulle undersøges med
henblik på skolens behov og brug af lokaler, samt undersøge muligheden for sambrug af
ejendommen. Analysen udarbejdes i tæt samarbejde med Området for Børn, Unge, Kultur og
Fritid og i lyset af kommunens plan om ”kloge m2” vedtaget med Ejendomsplan 2.0
Palæet
Ejendomsgennemgang 2026 foretaget i forbindelse med, Ejendomsplan 2027 viste behov for
renovering af tag, skorstene og vinduer. Da Palæet er en fredet bygning, skal Slots- og
Kulturstyrelsen give tilladelse til ombygning/renovering, ligesom styrelsen kan stille krav til brug
af originale materialer og metoder ved ombygning/renovering. Som ejer af en fredet bygning
påhviler et særligt ansvar for ikke at lade bygningen forfalde.
Administrationen foreslår derfor, i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, at afdække
renoveringsomkostningerne samt eventuel mulighed for fondsansøgning.
Genbesøge tidligere analyser
Administrationen vil i 2027 også arbejde videre med to tidligere analyser.
Analysen af Storebjerg fra 2025, som anbefalede at den sydlige del af ejendommen
(byggetomt) frasælges til opførelse af nye boliger, samt igangsættelse af markedsdialog med
henblik på at afdække mulighederne for udvikling af den nordlige del af ejendommen.
Samtidig vil administrationen følge op på analysen af Sonnerupvej fra 2024.
Bygningsliste og ejendomsgennemgang
Hvert år gennemgår administrationen cirka en femtedel af ejendomsporteføljen. Med
ejendomsgennemgangen vurderes tilstand og vedligeholdelsesbehov for de pågældende
bygninger i et 30-årigt perspektiv. Ejendomsgennemgangen sikrer også, at data registreres i
kommunens bygningsstyringssystem Dalux.
På baggrund af de registrerede data om bygningernes tilstand, indstiller administrationen
konkrete renoveringsprojekter til budget 2028-2031 fordelt over budgetperioden. Det vedtagne
renoveringsbudget i 2028-2031 kaldes herefter ”Ejendomsplan 2028”.
Denne metode gentages hvert år, så der på en fem-årig periode vil være sket en gennemgang
af alle kommunale ejendomme.
Det vil være fjerde år, at metoden Ejendomsgennemgang 2027 benyttes.
Administrationen har for hvert år forfinet metoden mere og mere og benytter derfor også
dataindsamlingen som en generel registrering af alle bygningsdele, således at der skabes
bedre overblik over behov for løbende vedligehold, økonomi, bygningernes anvendelse,
dokumentation for lovpligtige eftersyn, opgavestyring m.m.
Forslag til bygningsliste Ejendomsgennemgang 2027 ses i bilaget Bygningsliste
Ejendomsgennemgang 2027.
Da det er fjerde år, administrationen skal indsamle data, er der bygninger på listen, som er
delvist renoveret eller ombygget indenfor de seneste år.
Dette gælder fx Ølsted Skole og Skjoldborg. Dog er der stadig behov for
ejendomsgennemgang af disse. Dels da bygningerne ikke gennemgik en total renovering, og
dels for at sikre korrekt og ensartet registrering af data.
Lov- og plangrundlag
Ikke relevant
Konsekvenser
Ved at gennemføre metoden til Ejendomsplan 2.0, vil den kommunale ejendomsportefølje over
tid blive mere systematisk vedligeholdt samtidig med, at det sker på baggrund af en politisk
prioritering.
Høring, dialog og formidling
Inden registrering af bygningstilstand orienteres de kommunale virksomhedsledere og brugere
i de berørte bygninger.
Tværgående analyser sker i tæt samarbejde med de kommunale virksomheder, der anvender
de kommunale ejendomme.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, men resultatet af
ejendomsgennemgang 2027 prioriteres i forbindelse med budget 2028-2031.
Kilde: Halsnæs Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.