Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

Besluttet 11. august, Udvalget for Vækst & Fællesskab, Hedensted

Forslag til lokalplan 1220 for boliger ved Valenciavej i Hedensted med tilhørende kommuneplantillæg nr. 8 og miljøvurdering

Udvalget for Vækst & Fællesskab skal beslutte, om Forslag til Lokalplan 1220 for et boligområde ved Valenciavej i Hedensted med tilhørende Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 og miljøvurdering skal sendes i høring. Derudover skal udvalget tage stilling til navngivningen af den nye boligvej.

BoligerByggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Forslaget
  • Forslag til Lokalplan 1220 sendes i 8 ugers offentlig høring
  • Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 sendes i 8 ugers offentlig høring
  • Miljøvurderingen sendes i høring samtidigt med planforslagene.
Hvem
Udvalget for Vækst & Fællesskab, Hedensted Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Udvalget for Vækst & Fællesskab godkendte: • at Forslag til Lokalplan 1220 sendes i 8 ugers offentlig høring, • at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 sendes i 8 ugers offentlig høring, • at miljøvurderingen sendes i høring samtidigt med planforslagene´og • at der undersøges mulighed for navneændring i forbindelse med den endelige vedtagelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

• Den 27. november 2024, under punkt 194, besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte planlægningen.

Sagsfremstilling

Planlægningen er udarbejdet på baggrund af et kommunalt udbud, hvor HEJCO Gruppen ønsker at udvikle et boligområde om cirka 34 tæt-lav boliger i 1 etage ved Valenciavej i Hedensted.
Se områdets disponering på lokalplankortet på bilag 1.
For at projektet kan realiseres, består planlægningen af et forslag til lokalplan og et forslag til kommuneplantillæg.
Lokalplan
Lokalplanen har til formål at muliggøre etablering af et boligområde med mulighed for tæt-lav boligbebyggelse i form af række-, kæde-, klynge- eller dobbelthuse og lignende. Lokalplanen skal sikre, at det nye boligområde har gode tilkørsels- og parkeringsforhold for de nye boliger i området.
Lokalplanen skal desuden sikre, at der udlægges areal til håndtering af regn- og overfladevand.
Lokalplanen indeholder:

• Området disponeres efter principperne vist på lokalplanens bilag 2,

• Anvendes til tæt-lav boliger,

• Bebyggelsen skal opføres i mursten eller pudses op, mindre dele kan være andre materialer,

• Området skal vejforsynes fra Lunavej,

• Eksisterende skolesti fastholdes,

• Krav om minimum 1,5 parkeringsplads per bolig,

• Grønne områder til leg og ophold samt nedsivningsbassiner,

• En begrønnet støjskærm langs planområdets østlige skel,

• En byggelinje langs Valenciavej på 2 meter,

• Støjhegn ved terrasser ud for de boligfacader, hvor støjniveauet overstiger 45 dB,

• En bebyggelsesprocent på maksimalt 40,

• Et maksimalt etageantal på 1 etage,

• En maksimal bygningshøjde på 8,5 meter,

• Byzone

Forslag til Lokalplan et boligområde ved Valenciavej i Hedensted kan ses her, og er vedhæftet som bilag 2.
Kommuneplantillæg
Der er sideløbende med lokalplanen udarbejdet et kommuneplantillæg, idet planområdet ikke er i overensstemmelse med rammerne i Hedensted Kommuneplan 2025-2037. Kommuneplantillægget ændrer anvendelsen fra offentlige formål til boliger, samt formindsker bygningshøjden og antallet af etager.
Planområdet er ifølge Hedensted Kommuneplan 2025-2037 omfattet af rammeområde 5.O.06, og udlagt til offentlige formål med en maksimal bebyggelsesprocent på 40, en maksimal bygningshøjde på 15 meter og et maksimalt antal etager på 4.
Rammeområdet vil fremtidigt være udlagt til boligformål med en specifik anvendelse til tæt-lav boliger med en maksimal bebyggelsesprocent på 40, en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og et maksimalt antal etager på 2.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 3.
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter matrikelnummer 16n, 15g, 16h, 7000i Remmerslund By, Hedensted og udgør et areal på cirka 1,3 hektar. Planområdet ligger i Hedensted, hvor det er afgrænset af Stjernevejsskolen mod nord, eksisterende boliger mod vest og syd, et bofællesskab og erhverv mod øst og mod sydvest ligger der boldbaner.
Forsyning
Spildevand: Spildevand fra området ledes til Hedensted Renseanlæg.
Regnvand: Området er separatkloakeret med mulighed for ophævelse af tilslutningsretten for regn. Ved ophævelse af tilslutningsretten for regnvandet, vil området blive spildevandskloakeret, hvor regnvandet håndteres privat ved nedsivning. Hvis muligheden for ophævelse af tilslutningsretten ikke udnyttes, vil regnvandet skulle renses og forsinkes, inden det tilsluttes til spildevandsselskabets regnvandssystem. I det tilfælde vil der skulle afgives plads til et regnvandsbassin indenfor lokalplanområdet.

Lokalplanen lægger op til, at tilslutningsretten for regnvand ophæves, og at regnvandet skal håndteres privat ved nedsivning.
Drikkevand: Lokalplanområdet vandforsynes fra Hedensted Vandværk.
Varme: Området er forsynet med fjernvarme fra Hedensted Fjernvarme.
Miljøvurdering
Det er vurderet, at planlægningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Planlægningen er derfor blevet miljøvurderet.
På baggrund af udkast til afgrænsningsnotat har andre berørte myndigheder i perioden fra den 17. marts 2026 til den 31. marts 2026 har haft mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene, og afgrænsningen af emnerne til miljørapporten. Der er indkommet følgende høringssvar:

• VejleMuseerne ønsker at flytte en tekst fra rubrikken ”beskyttede fortidsminder” til rubrikken ”ikke-beskyttede fortidsminder”.

• Hedensted Spildevand ønsker en tilføjelse om, at spildevandsplanen ændres fra separatkloakeret til spildevandskloakeret.

• Naturafdelingen ønsker, at flagermusundersøgelsen er tilstrækkelig til præcist at foretage eventuelle afværgetiltag. Disse 3 høringssvar er tilføjet i skemaet for afgrænsningsnotatet.

Afgrænsningsnotatet kan ses på bilag 5
Miljørapporten viser, at planforslagene vil have en begrænset påvirkning inden for emnerne biologiske mangfoldighed - Bilag IV arter og mennesker sundhed - Støj.
Miljørapporten kan ses i planforslagene og på bilag 4.
Nyt vejnavn
I forbindelse med Lokalplan 1220 for et boligområde ved Valenciavej i Hedensted er der behov for et nyt vejnavn.
Forvaltningen foreslår vejnavnet ”Wilhelms Alle” efter bygherres ønske.
Vejnavnet ”Wilhelms Alle” er forhåndsgodkendt af SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur).
Beslutningsproces
Lokalplanen er en almindelig lokalplan med et mindre kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til behandlingen af forslag og endelig vedtagelse af denne type planer til Udvalget for Vækst & Fællesskab eller forvaltningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. april 2026, punkt 64.
Dette gælder dog kun, hvis planforslaget holder sig inden for de principper, som Kommunalbestyrelsen besluttede i denne sag.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøgeren.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Miljøvurderingen offentliggøres samtidigt.

Lovgrundlag

Forslaget til lokalplan er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2 og § 24
Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 23b og § 24
Miljøvurderingen er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 8, stk. 2
Vejnavn: Adresseloven Lov nr. 136 af 1. februar 2017 med senere ændringer, §3
Bekendtgørelse om vejnavne og adresser: BEK nr. 271 af 13. april 2018 med senere ændringer, §3 og §6

Indstilling

• at Forslag til Lokalplan 1220 sendes i 8 ugers offentlig høring,

• at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 sendes i 8 ugers offentlig høring,

• at miljøvurderingen sendes i høring samtidigt med planforslagene.

Beslutning

Udvalget for Vækst & Fællesskab godkendte:

• at Forslag til Lokalplan 1220 sendes i 8 ugers offentlig høring,

• at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 sendes i 8 ugers offentlig høring,

• at miljøvurderingen sendes i høring samtidigt med planforslagene´og

• at der undersøges mulighed for navneændring i forbindelse med den endelige vedtagelse.

Bilag

Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Vækst & Fællesskab, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 126. Læs den originale sag hos kommunen.