Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

Besluttet 3. november, Udvalget for Vækst & Fællesskab, Hedensted

Godkendelse af opgaver for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget

Udvalget skal godkende opgaver og prioriterede indsatser for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget.

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Vækst & Fællesskab, Hedensted Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
Besluttet. Udvalget for Vækst & Fællesskab godkendte sagen som indstillet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Den 3. september afholdte Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget et visionsmøde sammen med Udvalget for Vækst & Fællesskab med henblik på en fælles dialog og drøftelse af temaer, indsatser og handlinger for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget.
En arbejdsgruppe har efterfølgende, sammen med forvaltningen, bearbejdet alle input for at drøfte de enkelte handlinger, som er beskrevet i det vedhæftede bilag. Arbejdsgruppen forslår, at udvalget prioriterer følgende nye handlinger:

• Flere ind i fællesskaberne: Udarbejdelse af projektforslag med fokus på hvordan lokalområder, foreninger og kommune i samarbejde kan få flere med i fællesskabet. Udgangspunktet skal være at arbejde med nogle lokalområders og foreningers lyst og evne til at få flere med, som ikke er en del af fællesskabet. Det kan være områder, der oplever, at det er svært at få eksempelvis folk med anden etnisk baggrund end dansk, byer med større boligområder, eller sociale, fysiske eller psykiske udfordringer ind i fællesskabet.

• Fra idé til projekt:
• Implementering og evaluering af Fonde.dk

• Revidering af puljekriterier

• Udvikling af forløb og netværk hvor der arbejdes med processen fra idé til projekt og efterfølgende forankring

• Afklaring af behov for øvelokaler: Afklaring af behov for øvelokaler i kommunen eventuelt igennem afprøvning, hvor der sættes et mobilt øvelokale op for eksempel i forbindelse med det kommende kulturhus. Forinden organiseres låneordning og ansvar.

• Bedre adgang til tomme lokaler: Det undersøges, hvordan der kan skabes bedre og mere ensartede forudsætninger for brug af tomme lokaler for lokalsamfundet og foreningsliv eksempelvis på skoler.

De forslåede indsatser og handlinger til prioritering er af arbejdsgruppen prioriteret ud fra, at de både rummer projekter på kort og lang sigt. Der er tale om nye indsatser og handlinger udover de allerede eksisterende. De prioriterede indsatser er markeret med grønt i bilaget.
Dokumentet "Opgaver Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget" fungerer som et tillæg til kommissoriet for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget. Opgaverne danner også afsæt for dialogen mellem Udvalget for Vækst & Fællesskab og Landdistrikts-, Kultur- & Fritidsudvalget på deres årlige fællesmøde. Her skal det bruges til at evaluere temaer, indsatser og handlinger, der er igangsat eller afviklet samt virke som udgangspunkt for nye handlinger på området.
For de prioriterede handlinger laves der selvstændige beslutningsoplæg herunder tidsplan for projektet til Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget. Handlingerne skal som udgangspunkt finansieres inden for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalgets ramme.

Indstilling

at opgaver og prioriterede indsatser for Landdistrikts- Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.

Beslutning

Udvalget for Vækst & Fællesskab godkendte sagen som indstillet.

Bilag

Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Vækst & Fællesskab, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 172. Læs den originale sag hos kommunen.