Besluttet 1. september, Udvalget for Vækst & Fællesskab, Hedensted
Hjortsvang Museum - ekstraordinært tilskud
Et ekstraordinært tilskud på 50.000 kr. til Hjortsvang Museums til dækning af en udestående udgift vedrørende udbetaling af optjent 6. ferieuge fra en tidligere ansat.
Kort fortalt
- Forslaget
- Udvalget for Vækst & Fællesskab godkender et ekstraordinært driftstilskud til Hjortsvang Museum på 50.000 kr. i 2026 til dækning af udgiften vedrørende udbetaling af 6. ferieuge til en tidligere ansat.
- Tilskuddet udbetales som et forudbetalt driftstilskud og modregnes i museets driftstilskud med 10.000 kr. årligt i perioden 2027-2031.
- Hvem
- Udvalget for Vækst & Fællesskab, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Vækst & Fællesskab godkendte lånet til Hjortsvang Museum på 50.000 kr i 2026 til dækning af udgiften vedrørende udbetaling af 6. ferieuge til en tidligere ansat samt at tilskuddet udbetales som et forudbetalt driftstilskud og modregnes i museets driftstilskud med 10.000 kr årligt i perioden 2027-2031.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Hjortsvang Museum modtog i 2026 følgende kommunale tilskud:
• Driftstilskud: 109.379 kr.
• Løntilskud: 562.798 kr.
Der foreslås ydet et ekstraordinært driftstilskud på 50.000 kr. i 2026. Tilskuddet finansieres som et forudbetalt driftstilskud, der modregnes i museets fremtidige driftstilskud med 10.000 kr. årligt i perioden 2027-2031.
Den årlige reduktion vil medføre, at driftstilskuddet til Hjortsvang Museum i de pågældende år reduceres tilsvarende.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Glud Museum varetager i samarbejde med Hedensted Kommune lønadministrationen for Hjortsvang Museum og Uldum Mølle Museum. Det betyder, at kommunens løntilskud til Hjortsvang Museum udbetales til Glud Museum, som herefter forestår lønudbetaling til museets ansatte.
På initiativ fra Hjortsvang Museum har der været afholdt møde mellem Hjortsvang Museum, Glud Museum og Hedensted Kommune med henblik på at afklare de økonomiske forhold vedrørende skyldige feriepengeforpligtelser mellem museerne.
Hjortsvang Museum har en udestående forpligtigelse overfor Glud Museum på i alt 80.000kr.
Beløbet består af:
• 50.112 kr. vedrørende udbetaling af optjent 6. ferieuge til tidligere ansat.
• Ca. 30.000 kr. (indeksreguleres årligt) vedrørende indefrosne feriemidler.
Museet vurderer, at den ekstraordinære udgift vedrørende den udbetalte 6. ferieuge er af en sådan karakter, at de ikke selv kan afholde den indenfor den eksisterende økonomiske ramme, derfor har de bedt forvaltningen om et forslag til en løsning på dette. Da den økonomiske ramme på museumsområdet er fastlagt anbefaler forvaltningen, at museet tildeles et ekstraordinært tilskud på 50.000 kr. i 2026, som efterfølgende modregnes i driftstilskuddet med 10.000 kr. årligt i perioden 2027-2031.
Udspecificering fremgår af bilag.
For så vidt angår de indefrosne feriemidler på ca. 30.000 kr, vedrører disse den ferieopsparing, som blev optjent i forbindelse med overgangen til samtidighedsferien i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Arbejdsgivere har mulighed for at få etableret en afdragsordning eller lånefinansiering gennem den statslige ordning vedrørende indefrosne feriemidler, hvilket Hjortsvang Museum ønsker at benytte sig af. Museet vurderer, at denne forpligtelse kan håndteres inden for museets eksisterende økonomiske rammer.
Kommunikation
Beslutningen meddeles Hjortsvang Museum og Glud Museum efter udvalgets behandling af sagen.
Indstilling
• at Udvalget for Vækst & Fællesskab godkender et ekstraordinært driftstilskud til Hjortsvang Museum på 50.000 kr. i 2026 til dækning af udgiften vedrørende udbetaling af 6. ferieuge til en tidligere ansat.
• at tilskuddet udbetales som et forudbetalt driftstilskud og modregnes i museets driftstilskud med 10.000 kr. årligt i perioden 2027-2031.
Beslutning
Udvalget for Vækst & Fællesskab godkendte lånet til Hjortsvang Museum på 50.000 kr i 2026 til dækning af udgiften vedrørende udbetaling af 6. ferieuge til en tidligere ansat samt at tilskuddet udbetales som et forudbetalt driftstilskud og modregnes i museets driftstilskud med 10.000 kr årligt i perioden 2027-2031.
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Vækst & Fællesskab, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 140. Læs den originale sag hos kommunen.