Spring til indholdet
Hedensted
Skift kommune
KøbenhavnHedenstedAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Landdistrikts-, Kultur & Fritidsudvalget, Hedensted

Synlighed, dialog og medindflydelse

Udvalget skal godkende forslag til, hvordan der kan arbejdes med at skabe synlighed om udvalget, medindflydelse og øget dialog og indsigt i foreningslivets betingelser. Udvalget skal træffe beslutning om hvem der skal indgå i arbejdet med at skabe dialog og indsigt.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Landdistrikts-, Kultur & Fritidsudvalget, Hedensted Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Dialog og indsigt: Gruppen der tager ud og besøger foreningerne sammensættes efter hvilken foreningstype, der besøges. Der arbejdes desuden på, om der kan laves møder for hele områder/byer.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På sidste møde i udvalget drøftede udvalget valgmetode og valgperiode. Med input fra udvalgsmedlemmerne har forvaltningen udarbejdet et forslag til, hvordan udvalget og forvaltningen sammen forud for en kommende valghandling kan arbejde med at skabe synlighed om udvalget så udvalget igennem medindflydelse og øget dialog kan forbedre rekrutteringsgrundlaget for udvalget.
De tre forslag er beskrevet i nedenstående:
Medindflydelse
Der har været et ønske om større fleksibilitet i forhold til deltagelse i udvalgets arbejde, herunder muligheden for at inddrage personer med særlige kompetencer eller interesser i konkrete indsatser.
Forvaltningen anbefaler, at dette fx imødekommes gennem etablering af arbejdsgrupper eller projektorganisering omkring konkrete indsatser, hvor andre aktører end de ordinære udvalgsmedlemmer kan deltage. Det bør særligt tænkes ind i forbindelse med handlinger på udvalgets område.
Synlighed
Udvalget har drøftet muligheden for at afholde udvalgsmøder hos lokale foreninger og lokalråd.
Formålet vil være at skabe synlighed om udvalgets arbejde og samtidig give lokale aktører mulighed for at præsentere deres aktiviteter, faciliteter og udviklingsprojekter. En sådan model kan medføre et øget tidsforbrug i forbindelse med udvalgsmøderne.

Dialog og indsigt
For at styrke kendskabet til foreningslivets vilkår foreslås det, at formandskabet eller en nedsat arbejdsgruppe i samarbejde med forvaltningen i første omgang gennemfører besøgsrunde i foråret 2027 hos udvalgte foreninger og lokalområder.
Besøgene bør omfatte forskellige typer af foreninger og lokalområder med henblik på at opnå indsigt i både potentialer og udfordringer samt styrke dialogen mellem udvalget og de lokale aktører.
Arbejdet med ovenstående forslås igangsat i løbet af foråret 2027 sideløbende med at der udarbejdes oplæg til valgmetode og valgperiode. Formålet er at skabe en transparent og velfungerende model, der sikrer både kontinuitet i udvalgets arbejde og en bred repræsentation af kultur-, fritids- og landdistriktsområdet. Ovenstående indsats og modellen for valgmetoden skal understøtte udvalgets rolle som bindeled mellem foreningsliv, lokalråd og kommune.

Indstilling

at udvalget godkender forslag arbejdet med synlighed, medindflydelse og dialog, og
at udvalget vælger hvem der deltager i besøgsrunden hos foreningerne

Beslutning

Godkendt.
Dialog og indsigt: Gruppen der tager ud og besøger foreningerne sammensættes efter hvilken foreningstype, der besøges.
Der arbejdes desuden på, om der kan laves møder for hele områder/byer.

Kilde: Hedensted Kommune, Landdistrikts-, Kultur & Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 60. Læs den originale sag hos kommunen.