Besluttet 2. november, Udvalget for Teknik, Hedensted
Undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026, Dansk Industri
Den årlige undersøgelse af Lokal erhvervsvenlighed fra Dansk Industri fremlægges til orientering sammen med oplæg af Erhvervs- og turistchef Heidi Baltzer Schmidt.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Teknik, Hedensted Kommune
- Hvornår
- Mandag 2. november 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Seneste analyse af den lokale erhvervsvenlighed 2025 blev fremsendt til orientering i Økonomiudvalget den 20. oktober 2025, behandlet som orientering i udvalget for vækst og klima den 3. november 2025 og udvalget for beskæftigelse den 4. november 2025.
Sagsfremstilling
Hedensted kommune er i årets undersøgelse gået fra en placering som nummer 10 i 2025 til en placering som nummer 6. Man skal tilbage til 2022 for at finde en tilsvarende god placering for Hedensted kommune.
Undersøgelsen er lavet af Dansk Industri. Undersøgelsens resultat baserer sig på besvarelser fra 83 lokale virksomheder som i alt repræsenterer 4.978 arbejdspladser i kommunen, svarende til 28 procent af den private beskæftigelse.
Erhvervsvenligheds analysen er delt op i 4 kategorier:
• Overordnet erhvervsvenlighed og dialog
• Infrastruktur og energi
• Uddannelse og arbejdskraft
• Kommunal administration
Hedensted kommune har i samtlige kategorier placeret sig bedre end den gennemsnitlige placering for kommuner i landsdelen Østjylland.
Særligt i forhold til infrastruktur og energi har Hedensted kommune placeret sig væsentlig bedre i forhold til 2025. Her ligger kommunen med en placering som nummer 50 i årets analyse, mod sidste års placering som nummer 70. Tilbage i 2024 var kommunen placeret som nummer 89 i landet.
I forhold til overordnet erhvervsvenlighed og dialog placerer kommunen sig som nummer 6 i landet mod sidste års placering som nummer 5.
I forhold til uddannelse og arbejdskraft placerer kommunen sig som nummer 7, hvor kommunen sidste år lå med en placering som nummer 9.
Sluttelig er Hedensted kommune i år, hvad angår den kommunale administration, placeret som nummer 3 som skal ses i forhold til kommunens placering som nummer 4 i analysen i 2025.
Materialet bliver præcenteret på mødet af Erhvervs- og turistchef Heidi Baltzer Schmidt.
Kommunikation
Punket behandles på møde i Økonomiudvalget d. 19. oktober 2026.
Punktet behandles på møde i Udvalget for Vækst og Fællesskaber d. 3. november 2026.
Indstilling
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning
Bilag
Kilde: Hedensted Kommune, Udvalget for Teknik, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 150. Læs den originale sag hos kommunen.